Temperaturforskelle i havet

Når Solens stråler rammer vandet, vil noget af lyset reflekteres ud i atmosfæren igen, og noget af lyset vil fortsætte et stykke ned gennem vandsøjlen.

Solens lys består af lys med forskellig bølgelængde, og det vil ikke nå lige langt ned i vandet. I forløbet ”Det oplyste hav” kan I lære meget mere om lys i vandsøjlen: https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/det-oplyste-hav/synligt-lys/lys-i-vandsoejlen/

Når Solens stråler rammer havet, omdannes lysenergi til varmeenergi, og den øverste del af havet opvarmes. Når der er forskel på temperaturen eller på saltholdigheden i vandsøjlen, er der også forskel på massefylden. Dermed bliver der skabt en lagdeling i havet. Denne lagdeling er første skridt på vejen til iltsvind.

Ved et stofs massefylde (densitet) forstår man massen (vægten) af 1 cm³ af stoffet. 1 cm³ er det samme som 1 mL. Massefylden er et stofs forhold mellem masse og rumfang. Man kan altid finde et stofs massefylde ved at dividere massen med rumfanget. De mest brugte enheder for massefylden er: g/cm³, kg/dm³ eller t/m³.

Aktivitet
Når vand opvarmes af solen udvides det, og dermed fylder vandet mere. Det kan I selv vise ved at lave dette forsøg:

Aktivitet

Når vand opvarmes af solen udvides det, og dermed fylder vandet mere.

Det kan I selv vise ved at lave dette forsøg:

Aktivitet
Følg øvelsesvejledningen for simulering med massefylde Øvelsesvejledning "Massefylde" (dokument)

Aktivitet

Følg øvelsesvejledningen for simulering med massefylde

Øvelsesvejledning "Massefylde" (dokument)

Aktivitet
Massefylde og varme Nedsæt en lille flaske med varmt vand med rød frugtfarve i en stor beholder med koldt vand - beskriv og forklar vandets bevægelser. Nedsæt en lille flaske med koldt vand med grøn frugtfarve i en stor beholder med varmt vand - beskriv og forklar vandets bevægelser.

Aktivitet

Massefylde og varme

Nedsæt en lille flaske med varmt vand med rød frugtfarve i en stor beholder med koldt vand - beskriv og forklar vandets bevægelser.

Nedsæt en lille flaske med koldt vand med grøn frugtfarve i en stor beholder med varmt vand - beskriv og forklar vandets bevægelser.

Aktivitet
Massefylde, saltholdighed og temperatur Sæt et akvarium skråt ved at stille den ene ende på en træblok eller et par bøger. Opløs 1 teskefuld salt i 1,5 liter vand, og hæld det op i karret - så det står som på billedet: Vent til vandet i karret står stille. Opløs derefter 1 teskefuld salt i 100 mL koldt vand og dryp 3-4 dråber blå frugtfarve i det kolde vand. Hæld langsom og forsigtigt det kolde, salte, blå vand i karret. Hæld ved pilen, hvor det første vand ikke dækker bunden. Vent til vandet i karret står stille. Tag derefter 200 mL varmt vand og dryp 4-5 dråber rød frugtfarve i det varme vand. Hæld langsom og forsigtigt det varme, røde vand i karret. Hæld ved pilen, hvor det andet vand ikke dækker bunden. Lad karret stå og iagttag lagdelingen. Skriv hvad du iagttager og forklar hvordan det kan være, at vandet ikke blander sig?

Aktivitet

Massefylde, saltholdighed og temperatur

Sæt et akvarium skråt ved at stille den ene ende på en træblok eller et par bøger.

Opløs 1 teskefuld salt i 1,5 liter vand, og hæld det op i karret - så det står som på billedet:

Vent til vandet i karret står stille.

Opløs derefter 1 teskefuld salt i 100 mL koldt vand og dryp 3-4 dråber blå frugtfarve i det kolde vand. Hæld langsom og forsigtigt det kolde, salte, blå vand i karret. Hæld ved pilen, hvor det første vand ikke dækker bunden.

Vent til vandet i karret står stille.

Tag derefter 200 mL varmt vand og dryp 4-5 dråber rød frugtfarve i det varme vand. Hæld langsom og forsigtigt det varme, røde vand i karret. Hæld ved pilen, hvor det andet vand ikke dækker bunden.

Lad karret stå og iagttag lagdelingen.

Skriv hvad du iagttager og forklar hvordan det kan være, at vandet ikke blander sig?

Vandmiljø

Miljøstyrelsen holder godt øje med vores vandmiljø, og de måler fx temperatur og saltholdighed ned gennem vandsøjlen. Herunder ser I et eksempel på en rigtig vandmåling taget i Kattegat lidt nordøst for Samsø.

Kilde: Marine områder 2019. NOVANA (au.dk)

På y-aksen ses det, at havdybden på målestationen er cirka 40 m. Den øverste graf viser en vintermåling og den nederste graf viser en sommermåling. Derudover er der to x-akser. Den øverste viser temperaturen, som er den røde linje. Den nederste x-akse viser saltholdigheden, som er den sorte linje.

Om vinteren er der ikke stor forskel på målingerne i vandoverfladen og ved bunden, men hvad sker der om sommeren?

Aktivitet
Se på sommermålingerne: Start med temperaturmålingen (rød linje). Forklar forløbet ned gennem vandsøjlen. Hvorfor er vandtemperaturen højst ved overfladen? Hvorfor er den lav ved bunden? Hvad sker der ved cirka 13 meters dybde? Og nu til saltholdigheden (sort linje): Hvorfor er den lav i havoverflade? Hvorfor er den høj ved bunden? Hvad sker der ved cirka 13 meters dybde? Forklar hvordan målingerne kan afsløre i hvilken dybde springlaget findes.

Aktivitet

Se på sommermålingerne:

Start med temperaturmålingen (rød linje). Forklar forløbet ned gennem vandsøjlen.

Hvorfor er vandtemperaturen højst ved overfladen?
Hvorfor er den lav ved bunden?
Hvad sker der ved cirka 13 meters dybde?

Og nu til saltholdigheden (sort linje):

Hvorfor er den lav i havoverflade?
Hvorfor er den høj ved bunden?
Hvad sker der ved cirka 13 meters dybde?

Forklar hvordan målingerne kan afsløre i hvilken dybde springlaget findes.

Revideret 05.03.2024

bio@au.dk