Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Udvaskning fra landbruget

Vandløb som er omgivet af marker kan transportere næringsstoffer ud til havet.

 Foto fra: https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/vandomraadeplaner/vandplanprojekter/udledning-af-naeringsstoffer-og-mfs/

Aktivitet

Her er et forsøg hvor I kan vise at det fører til udvaskning og opblomstring, hvis landmanden gøder for meget:

Øvelsesvejledning "Udvaskning" (dokument)

Lagdeling i havet

Når solen opvarmer havet kan der i løbet af sommeren opstå en lagdeling af vandet. Det sker fordi det øverste lag vand opvarmes.

Varmt vand er lettere end koldt vand, så det varme vand ligger som en dyne oven på det kolde vand. Der sker et kraftigt temperaturspring mellem de to lag. Området mellem de to lag hvor temperaturen falder kraftigt, kaldes et springlag. Når der er så stor forskel mellem temperaturen på de to lag er der også en stor forskel i massefylde. Det lette vand er så let, at det ikke bliver blandet med det tunge bundvand.

I bundvandet under springlaget sker næsten udelukkende respiration, og den ilt der produceres i det øverste vandlag kan ikke nå ned til det iltfattige bundvand under springlaget. Derfor vil et springlag forstærke iltsvindet.

Aktivitet

En simpel måde at vise, at massefylden af koldt vand er højere end massefylden af varmt vand:

Lav en isterning med rigeligt frugtfarve.

Hæld varmt vand i et glas og lad det falde til ro.

Placer isterningen forsigtigt i overfladen og iagttag hvad der sker.

  • Hvorfor falder det kolde vand til bunden?
  • Isterningen er kold – hvorfor flyder den så ovenpå?

Aktivitet

I kan selv lave et temperaturspringlag, måle temperaturen gennem de tre vandlag og lave en graf der viser temperaturprofilen ned gennem vandsøjlen.

Springlag (dokument)

Aktivitet

I kan også eksperimentere med at lave et saltspringlag. Saltvand har en højere densitet end ferskvand, så derfor vil saltvandet lægge sig ved bunden og ferskvandet øverst. Her kan I se hvordan man kan lave et saltspringlag:

Havbunden er ikke flad

Den måde havbunden ser ud på, kan også have stor betydning for om der sker iltsvind, og hvor slemt iltsvindet bliver. 

Mariager Fjord rammes af iltsvind hver sommer, og en af grundene til det er, at det er en tærskelfjord. I en tærskelfjord skal vandet over en forhøjning (en tærskel) for at flyttes mellem hav og fjord.

Kig på figuren herunder. Øverst på figuren ser I fjorden oppefra, til venstre ses Hobro som ligger i bunden af fjorden, og til højre ses fjordens forbindelsen til Kattegat.

Nederst på figuren ser I et tværsnit af Mariager Fjord, her kan I altså se hvor dyb fjorden er forskellige steder. Fjorden er cirka 30 m dyb ved Mariager og cirka 7 m dyb ved udløbet i Kattegat (dybden ses på y-aksen).

Den røde pil på figuren viser, at der kommer saltvand fra Kattegat, ind til fjorden som er mindre salt.

Mariager Fjord set oppefra og fra siden. (https://mst.dk/media/140075/modellering-af-iltning-i-mariager-fjord.pdf)

 

Grunden til iltsvindet i Mariager Fjord er blandt andet at ilten forbruges ved bunden pga. nedbrydning, og på grund af tærsklen er det svært at få nyt iltrigt vand ned til bunden.

På figuren herunder ser I igen et tværsnit af Mariager Fjord. Her har man målt iltindholdet ned gennem vandet, og her kan I se at iltindholdet i den dybe del af fjorden er meget lav. Det er det røde område på figuren.

 


Iltindholdet i Mariager Fjord (https://mst.dk/media/140075/modellering-af-iltning-i-mariager-fjord.pdf

Aktivitet

I kan selv illustrere problemet med en tærskelfjord i dette forsøg:

I skal bruge to flasker, her er brugt to halvliters flasker. Tilsæt cirka 3 dl vand og 1 dl olie til den ene flaske. Vandet kan med fordel farves med frugtfarve. Placer den tomme flaske oven på den fyldte, og tape de to flasker grundigt sammen. Vend nu modellen og se hvordan vand og olie fordeler sig. Forestil jer at det farvede vand repræsenterer salt og tungt vand, og olien repræsenterer det mere ferske og lette vand. Lav lidt bølgebevægelser i systemet, og se hvad der sker. Kan I forklare hvorfor det er svært at få ført nyt iltet vand hen over tærsklen og ned i den dybe del af fjorden?

 

Mariager Fjord rammes af iltsvind hvert år, men i 1997 var iltsvindet så kraftigt, at stort set alle dyr i fjorden døde. Her kan I se et klip fra 1997:

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/mariager-fjord-sa-slemt-var-det

 

Lær mere

Her kan I lære mere om hvad der er sket med vandmiljøets tilstand siden 1997: Svovl (link)

Der er flere grunde til at en fjord som Mariager Fjord bliver ramt af iltsvind. Udover at det er en tærskelfjord, er fjorden omringet af rigtig meget landbrug.

Når landmanden gøder sine afgrøder, kan noget af gødningen blive transporteret fra markerne til fjorden når det regner. Gødningen bliver altså ført med af vandets kredsløb:

Vandets kredsløb. Kilde: https://astra.dk/tildinundervisning/vandets-kredsl%C3%B8b

I fjorden virker gødningen nu på algerne, og der kommer blandt andet flere planteplankton i vandet.

I Mariager Fjord har Miljøstyrelsen lavet denne optagelse fra juni 2020. En dykker svømmer langs en skrænt fra 2 m dybde og ned til 12 m dybde. Øverst på skrænten ses levende muslinger, men længere nede er der liglagen og sort mudder.

Lær mere

Mariager Fjords optagelse fra juni 2020: