Hvorfor opstår iltsvind mest om sommeren?

Hvorfor opstår iltsvind mest om sommeren?

Vi har forskellige årstider i verden – og specielt på nord- og sydpolen. Det skyldes jorden hældning. Jordkloden hælder cirka 23 grader i forhold til Jordens rejse rundt om solen.    

Du kan finde en uddybende forklaring her: https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/

Illustration: DMI, https://www.dmi.dk/nyheder/2011/den-bastante-kulde

Om vinteren er solens indstrålingsvinkel lav, og solens stråler spredes ud over et stort areal. Derfor opvarmes havet meget lidt, og en stor del af lyset reflekteres på havets overflade.

Lær mere

Du kan også se en video om indstråling, årstider og varme her:

Danmark ligger på den nordlige halvkugle. Det betyder, at når Nordpolen vender mod solen, får Danmark meget mere direkte lys, længere dage og varmere vejr. Det er det vi kalder sommer.

Australien ligger tættere på Sydpolen og har det derfor omvendt – dvs. at når vi har sommer er der vinter i Australien!

Aktivitet

Design et eksperiment eller en model, der kan vise indstrålingsvinklens betydning for lysets styrke. Brug fx en vinkelmåler, og en lommelygte.

  • Brug din model til at forklare hvordan solens stråler om sommeren koncentreres på et lille areal.

Lær mere

Bliv klogere på solens lys her.

Når der er mere sol, opvarmes vandet mere og hurtigere. Og den mere direkte sol betyder, at strålerne fra solen når længere ned i vandet. Alger bruger solens lys til fotosyntese, det er derfor der er mange flere alger om sommeren end vinteren.

Iltsvind kræver stille vejr og masser af sol og varme. Altså det vi kalder sommer i Danmark. Tit og ofte stopper iltsvind, når sommeren er ved at være helt slut.

Den øgede vindstyrke om efteråret flytter på vandet og skaber en masse bevægelse. Det skaber omrøring i havet – og man ser at iltsvindet stopper.

Der er derfor flere grunde til at det netop er om efteråret, at iltsvindet normalt stopper:

  • Der er mindre lys og varme fordi solen står lavere på himlen.
  • Efterårets blæsevejr og storme sætter ind, det blander luften med vandmasserne, og sikrer at ilten fordeles bedre i vandet.

Aktivitet

DMI’s vejrarkiv kan du vælge dato og årstal, for hvilke vejrdata du vil se på.

Prøv først at vælge en temperaturgraf over det år, hvor du kigger på iltsvind. Hvornår begynder iltsvindet og hvornår begynder temperaturen at stige? Forklar hvorfor.

Du kan lave samme øvelse bare med solskinstimer.

Du kan også lave en graf over middelvinden. Sammenlign middelvinden med tidspunktet for iltsvindets afslutning. Forklar hvorfor det ser ud som det gør.