Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Iltsvind i fjorde

Mange fjorde er omgivet af landbrug, hvor landmanden gøder sine afgrøder.

 

Nogle fjorde er særligt udsatte, som fx Mariager Fjord, der er en tærskelfjord.

I fjorden virker gødningen på algerne, og der kommer blandt andet flere planteplankton i vandet. Det kan være starten på at iltsvind opstår.

Brugen af gødning i landbruget steg rigtig meget op gennem 1900-tallet. På grafen herunder kan I se, at især forbruget af kvælstof steg rigtig meget fra cirka 1950 og frem:

 

 

Kilde: https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-266-3/html/kap03.htm

 

Da problemerne med iltsvind blev store i 1980’erne, besluttede man fra politisk side at gøre noget ved årsagen - udledning af for meget gødning.

I 1985 fik man i Danmark den første lovgivning og retningslinjer på området – NPO handlingsplanen. N står for kvælstof, P for fosfor og O for organisk materiale. Alle tre er medvirkende til at der sker iltsvind om sommeren. Planerne skulle mindske bidraget fra fx landbrug, men også fra spildevand og industri.

I 1987 kom den første vandmiljøplan (VMP1), som havde det mål at formindske landbrugets bridrag af kvælstof (N) til havmiljøet med 50% inden 1993. Det viste sig at være et alt for ambitiøst mål, så allerede i 1991 blev man nødt til at stramme planen for at nå det. Målet blev ikke nået, og i 1998 kom en ny vandmiljøplan (VMP2). Da målene i VMP2 heller ikke blev nået, lavede man et nyt sæt planer. De nye planer -  vandmiljøplan 3 (VMP3) - skulle gælde fra 2004-2015. Blandt andet indførte man randzoneloven i 2012.

En randzone er en zone på op til 10 meter langs vandløb og rundt om søer, hvor landmanden ikke må dyrke afgrøder, sprede gødning og bruge sprøjtemidler. Formålet var at bremse næringsstofferne, inden de blev skyllet ud i vandmiljøet.

Hovedprincipperne i randzoneloven. Kilde: Hvad er en randzone? - Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (fvm.dk)

Lær mere

Læs om vandmiljøplanernes betydning for søerne her: https://virtuelgalathea3.dk/artikel/milj-tilstand-i-danske-s-er

Læs om effekten af randzoner her: https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Kronvang_oplaeg.pdf

Aktivitet

Undersøg og diskuter:

  • På hvilken årstid mener I det er bedst at sprede gødning på marken
  • Hvad sker der med gødningen hvis landmanden spreder den på en bar vintermark?
  • Kig på grafen over landbrugets brug af fosfor og kvælstof. Kan I se effekten af NPO-handleplanen og af Vandmiljøplanerne?
Aktivitet

Der bliver hele tiden lavet undersøgelser af vandmiljøplanernes effekt – og om havets tilstand er blevet bedre. Alle data er gemt på MiljøGIS

Prøv at lave et kort fra dit lokalområde over tilstanden. Hvis dit lokalområde ikke er kystnært, kan du vælge stedet hvor du normalt besøger kysten. 

På kortet kan du medtage kemiske forhold, bundfauna, fisk og klorofyl.

Du kan eventuelt også kigge på de forskellige parametre og sammenligne med et kort over iltsvind.

Vandmiljøplanerne har heldigvis hjulpet, men der er stadig meget der kan forbedres. Her kan I se en film der forklarer hvordan Miljøstyrelsen holder øje med vores vandmiljø:

Lær mere

Miljøstyrelsen om vores vandmiljø:

Selvom vores vandmiljø er forbedret siden 1980’erne, går kurven den forkerte vej fra 2010. På figuren herunder ses udledningen af kvælstof fra 1990-2015, og den er faldet en del. Den lille graf øverst til højre zoomer ind på sidste del af grafen fra 2010-2015, og her kan man se at udledningen stiger igen. Det skyldtes blandt andet, at braklægningsordningen blev ophævet i 2008.

Braklægning betyder, at landmanden i en periode ikke dyrker noget på sin mark. Når marken ligger brak, betyder det at der ikke plantes afgrøder i jorden. På den måde vil planter ikke blive høstet, men blive liggende og på den måde tilføre jorden de nødvendige gødningsstoffer.

Da braklægningsordningen blev ophævet, skulle landmanden ikke længere lægge marker brak - landmanden måtte altså igen dyrke mere af sin jord. Og så blev der brugt mere gødning og dermed ført mere gødning ud i vandmiljøet igen. 

Lær mere

I kan læse mere om braklægning her:

https://denstoredanske.lex.dk/brakl%C3%A6gning

 

Graf fra: https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forsker-danmarks-udledning-af-kvaelstof-vil-naturen-laegge-i-ruiner

 

I 2016 kom der en landbrugspakke, som tillod landbruget at bruge mere kvælstof, men det har vi ikke set den fulde effekt af endnu. Oven i hatten blev randzoneloven ophævet i 2016. Heldigvis har regeringen lige besluttet at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof igen. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er lang vej igen.