Liglagen

Når iltsvindet er rigtigt kraftigt, ses en særlig slags svovlbakterier på havbunden. De hedder Beggiatoa, og når de breder sig over havbunden danner de et hvidt lag som også kaldes for et ’liglagen’.

Liglagen i et område med kraftigt iltsvind og døde dyr. Det består af svovlbakterier - Beggiatoa. Foto: Peter Bondo Christensen.

Svovlbakterierne er det sidste værn mod at iltsvindet går rigtig galt. Nede i havbunden findes nemlig den giftige gas svovlbrinte (H₂S). Svovlbakterierne bruger ilt fra vandet til at omdanne den giftige svovlbrinte til ugiftigt sulfat (SO₄^2-).

Slipper ilten i vandet helt op, kan svovlbakterierne ikke omdanne svovlbrinte, og den giftige gas bobler fra havbunden op i vandet. Dyr, der ikke når at flygte vil dø, når der kommer svovlbrinte i vandet.

Bundvending

Det værste scenarie er en bundvending. En af de gasser der produceres meget af i havbunden under et iltsvind er metan. Det produceres af nogle bakterier under nedbrydning. Metanproduktion sker også når der ikke er iltsvind, men i det tilfælde kan metan gå i forbindelse med ilt og der dannes kuldioxid. Under et iltsvind kan der dannes rigtig store bobler af metan i havbunden, og gasboblerne kan løfte havbunden op, deraf navnet bundvending. Metanboblerne indeholder også svovlbrinte (H₂S) som slår fisk og bundlevende dyr ihjel øjeblikkeligt.

Lær mere
Her kan I se en undervandsoptagelse af et område med iltsvind. Der er ikke meget liv, og der er områder med de hvide svovlbakterier:

Lær mere

Her kan I se en undervandsoptagelse af et område med iltsvind. Der er ikke meget liv, og der er områder med de hvide svovlbakterier:

Aktivitet
I kan forsøge selv at lave et iltsvind i et akvarie hjemme på skolen. Øvelsesvejledning "Beggiatoa"

Aktivitet

I kan forsøge selv at lave et iltsvind i et akvarie hjemme på skolen.

Øvelsesvejledning "Beggiatoa"

Aktivitet
Iltsvind sker når økosystemet i et havområde kommer ud af balance. I en sund fjord skal der gerne være ålegræsenge, sten og makroalger (I kan læse mere om ålegræs her: Muslinger kan afhjælpe iltsvind). Ålegræsengene er bl.a. levested og gemmested for fiskeyngel og andre smådyr. Ålegræsset stabiliserer havbunden og bremser vandstrømmen så der hvirvles mindre bundmateriale op. På den måde holdes vandet mere klart. Derudover er der også muslinger som filtrerer vandet. Men hvordan ser systemet ud efter et iltsvind? I skal nu arbejde med figuren herunder. Y-aksen viser plantedække, altså hvor stor en del af bunden der er dækket med planter. X-aksen viser koncentrationen af næringsstoffer. Jo længere hen ad x-aksen man er, jo flere næringsstoffer er der i vandet. Længst til venstre på x-aksen er der et stabilt og sundt miljø, og længst til højre er miljøet ustabilt og uden meget plantedække. Start med systemet til venstre og forklar sammenhængen mellem de enkelte pile. Gå derefter til systemet til højre og forklar sammenhængen mellem de enkelte pile. I hvilken af systemerne er der størst risiko for et nyt iltsvind? Forklar hvorfor. Kilde: Bogen ”Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden”. Peter Bondo Christensen & Signe Høgslund.

Aktivitet

Iltsvind sker når økosystemet i et havområde kommer ud af balance. I en sund fjord skal der gerne være ålegræsenge, sten og makroalger (I kan læse mere om ålegræs her: Muslinger kan afhjælpe iltsvind). Ålegræsengene er bl.a. levested og gemmested for fiskeyngel og andre smådyr. Ålegræsset stabiliserer havbunden og bremser vandstrømmen så der hvirvles mindre bundmateriale op. På den måde holdes vandet mere klart. Derudover er der også muslinger som filtrerer vandet.

Men hvordan ser systemet ud efter et iltsvind?

I skal nu arbejde med figuren herunder.

Y-aksen viser plantedække, altså hvor stor en del af bunden der er dækket med planter. X-aksen viser koncentrationen af næringsstoffer. Jo længere hen ad x-aksen man er, jo flere næringsstoffer er der i vandet. Længst til venstre på x-aksen er der et stabilt og sundt miljø, og længst til højre er miljøet ustabilt og uden meget plantedække.

Start med systemet til venstre og forklar sammenhængen mellem de enkelte pile.
Gå derefter til systemet til højre og forklar sammenhængen mellem de enkelte pile.
I hvilken af systemerne er der størst risiko for et nyt iltsvind? Forklar hvorfor.

Kilde: Bogen ”Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden”. Peter Bondo Christensen & Signe Høgslund.

Fødenet ændres ved iltsvind

I havet findes fødekæder ligesom I kender det fra land. Oftest spiser dyr jo flere forskellige ting, så det giver mere mening at tale om et fødenet. Her er et eksempel på et fødenet i havet:

Fødenet i havet. Illustration fra WWF, Opdag Havet.

Aktivitet
Kig på figuren herover. Hvilke af disse organismer kan flygte hvis der sker iltsvind? Husk på, at iltkoncentrationen kan falde ret hurtigt ved havbunden. Hvad sker der i dette fødenet, hvis nogle af organismerne er flygtet eller døde? Hvilke forskelle er der på dyr der lever oppe i vandsøjlen (pelagiske dyr) og dyr der lever på havbunden (bentiske dyr)? Hvilke muligheder har de forskellige dyr for at overleve hvis iltkoncentrationen falder? Udvælg et af de dyr der ikke kan flygte hvis iltkoncentrationen falder. Hvad sker der med dyrets føde? Hvad sker der med dyrets fjender? Hvilke forskelle er der på fødenettet før og efter et iltsvind?

Aktivitet

Kig på figuren herover.

Hvilke af disse organismer kan flygte hvis der sker iltsvind? Husk på, at iltkoncentrationen kan falde ret hurtigt ved havbunden.
Hvad sker der i dette fødenet, hvis nogle af organismerne er flygtet eller døde?
Hvilke forskelle er der på dyr der lever oppe i vandsøjlen (pelagiske dyr) og dyr der lever på havbunden (bentiske dyr)?
Hvilke muligheder har de forskellige dyr for at overleve hvis iltkoncentrationen falder?
Udvælg et af de dyr der ikke kan flygte hvis iltkoncentrationen falder. Hvad sker der med dyrets føde? Hvad sker der med dyrets fjender?
Hvilke forskelle er der på fødenettet før og efter et iltsvind?

Revideret 20.11.2024

bio@au.dk