Når mennesker har lånt vand fra det naturlige vandkredsløb skal det renses inden vi lukker det ud i naturen igen. Det gør vi i Danmark gennem renseanlæg, som findes over hele landet.
Det ”brugte” vand indeholder mange stoffer fra industrien og private hjem, og kaldes spildevand. Hvis de stoffer, der er i spildevandet, ledes direkte ud i naturen, kan det have negative konsekvenser for miljøet.
Selvom det ikke er helt nyt med kloaker og andre tiltag for at fjerne spildevand, er det ikke mange år siden at man begyndte at rense vandet pga. miljøhensyn. Det var først i 1970'erne at man lavede lovgivning og direkte tiltag for at mindske og rense spildevand, så det ikke ødelagde naturen omkring os, eller ødelægger vores drikkevand. Du kan læse mere om spildevandshåndtering i dette hæfte fra Miljøstyrelsen.
Vand fra husholdningen indeholder store mængde af organisk stof og næringsstofferne kvælstof (fx fra urin) og fosfor (fx fra vaskepulver). Det organiske stof kan komme fra madlavning og ikke mindst afføring. En anden ting som findes i spildevand fra husholdningen er alle de små ting vi skyller ud, også selvom vi ikke burde. Det kan være: Vatpinde, afklippede negle, bind, tamponer og brugte kondomer.
| Aktivitet - Diskussion |
|---|
Diskuter hvilke ting der ikke bør komme i spildevandet fra husholdningen og hvorfor.
|
Fra industrien kommer der meget forskelligt spildevand, som ofte indeholder forurenende stoffer. Det kan være olierester, rester fra rengøringsmidler eller tungmetaller.
Når det regner, kommer det overskydende regn ned i kloakkerne og løber sammen med spildevandet til et rensningsanlæg. Regn kan være et stort problem på renseanlæg, hvis der kommer så meget spildevand at renseanlægget ikke kan følge med - regnvandet kan på denne måde oversvømme renseanlægget. Det er ikke så godt, da de fleste af vores renseanlæg ligger ud til åer eller havet, og spildevandet løber lige ud og forurener vores vandmiljø. Man er derfor begyndt at benytte separate kloakeringssystemer mange steder, hvor regnvandet ledes udenom rensningsanlægget, da det næsten er ”rent”. Andre steder laver man regnvandsbassiner, så det overskydende regnvand tilbageholdes og ikke overvælder kloaksystemet.
| Se hvordan man gør i Aarhus. Aarhus Vand har lavet denne video |
|---|
| Aktivitet - Diskussion |
|---|
Diskuter hvordan vandet i Jeres by bliver renset og hvor? I kan evt. besøge det lokale rensningsanlæg eller se videoen herover. Brug denne hjemmeside til at tjekke netop jeres vandkvalitet:
I kan også undersøge hvordan man renser spildevand forskellige steder i verden.
|
Ingen del af verdenshavene er fri for forurening, og der er ikke tal på hvor mange forskellige stoffer denne forurening består af.
Gennem tiden har man lukket mange miljøfarlige stoffer ud i havet. Fordi havet er så stort, troede man fejlagtigt at stofferne blev fortyndet så meget, så de ikke ville udgøre et problem.
Et eksempel på dette er vendingen ‘Dilution is the solution til polution’ der historisk set har været tilgangen til udledning af miljøskadelige stoffer i både akvatiske systemer og luftbåren forurening. Dette er dog heldigvis ikke en mantra man bruger længere i miljøbevaringen.
Et godt eksempel på et stof, som man tidligere har udledt til miljøet i nogle perioder faktisk troet var sunde for os, er tungmetallet kviksølv, der i dag er totalt forbudt at udlede.
| Danske forskere har undersøgt mængden af kviksølv i miljøet på verdensplan - læs mere om det her |
|---|
Herunder er 2 artikler der handler om udbredelsen af kviksølv og hvordan det opføre sig i naturlig systemer. Videnskab.dk: Global kviksølvforurening kortlægges af danske forskere Virtuel Galathea 3: Kviksølvs kredsløb i naturen. |
| Aktivitet - Alternative løsninger til drikkevand |
|---|
Undersøg på nettet hvad et Lifestraw er.
I kan selv lave et modelforsøg af et lifestraw. Testoteket har lavet denne vejledning. |