Dugpunkt

Luften i atmosfæren indeholder vand i form af damp. Når vanddamp bliver afkølet vil det til sidst fortættes til små dråber, som vi ser fra jorden som skyer. Luften kan kun indeholde en bestemt mængde vanddamp, hvor meget afhænger både af tryk og temperatur. Når luften når det punkt hvor det er 100% mættet med vanddamp, vil vanddampen blive omdannet til vand (og dermed til skyer), dette kaldes for dugpunktet.

Absolut og relativ luftfugtighed

Der er to måder at angive luftens fugtighed: 

• Absolut luftfugtighed, der fortæller hvor mange gram vanddamp der er i en m³ luft.
• Relativ luftfugtighed, der fortæller hvor meget vand der er i luften i forhold til dugpunktet.  

Dugpunktet er altså den temperatur, hvor en luftmasse når 100% relativ luftfugtighed. Den maksimale mængde vanddamp er afhængig af trykket i atmosfæren og temperaturen.

Når temperaturen stiger kan luften indeholde mere vand før den begynder at kondensere. Kondensation, eller fortætning, er en proces, hvorved et stof går fra gasform til væskeform. Den modsatte proces er fordampning. Hvis luften bliver nedkølet vil den relative luftfugtighed stige, indtil den når dugpunktet, hvor der vil dannes skyer. Du kan læse mere om vands forskellige stadier under emnet ‘Is, vand og damp’.

Aktivitet
Forklar hvad disse tre små forsøg har med dugpunktet og skydannelse at gøre: 1.      Når du ånder på en kold rude, spejl eller lignende. 2.      Når du tager en kold flaske eller dåse ud af køleskabet og stiller det i et lokale ved stuetemperatur. 3.      Når et koldt grydelåg ligges på en gryde meget varmt/kogende vand.

Skydannelse

Skyer består af små vanddråber og iskrystaller som er omkring en hundrededel af en millimeter. De er så små at de kan holde sig svævende i de højere luftlag.

Illustration: Virtuel Galathea 3

Skyer bliver dannet på flere forskellige måder:

• Når varm luft med vanddamp bevæger sig hen over en kold overflade eller bliver hævet op i koldere luftlag, hvor de bliver afkølet og når dugpunktet så der dannes skyer.
• Når en kold og en varm luftmasse møder hinanden vil den varme stige til vejrs mens den kolde vil holde sig ved bunden. Hvis den varme luft indeholder meget vanddamp, vil den danne skyer, når den bliver kølet ned. Hvis luften skal bevæge sig over bjerge kan dette også forekomme.
• I nogle tilfælde kan luften også blive tilført vanddamp fra andre kilder. Dette vil medføre at den relative luftfugtighed bliver højere og derfor bliver kondensering nemmere.

Aktivitet
Find et nedbørskort over Europa eller Danmark på nettet. (se et eksempel herunder) Diskuter årsagerne til at det regner mere nogle steder end andre? Illustration: Astra

Forsøg med dugpunktet
Lav en bestemmelse af dugpunktet Fyld en lille metaldåse med vand. Læg en isterning (eller flere) ned i vandet og rør rundt. Notér temperaturen af vandet når man kan se dug på siden af metaldåsen. Hvis hele klassen bestemmer dugpunkt, beregn da gennemsnittet. Du kan finde en mere uddybende forklaring af forsøget her.

Regn i resten af verden

Verden er delt op i det man kalder klimazoner, og udover temperatur og lys, er zonerne også meget forskelllige ift. mængden af nedbør (regn). 

Du kan læse mere om klimabælter på Virtuel Galathea 3 eller under emnet ‘Klimazoner og plantebælter’

Aktivitet
Sammenlign nedbørskort fra forskellige klimazoner med plantebælternes placering. Hvad ser du? Brug figuren over Jordens Klimazoner samt skemaet for plantebælternes fordeling, vist herunder.

Klimabælternes placering på Jorden

Illustration: Virtuel Galathea 3.

Skemaet over plantebælternes placering

Illustration: Virtuel Galathea 3