Akvakultur betyder at man opdrætter fisk i stedet for at fange dem vildt i hav/sø/fjord/mm. Opdrætsanlæg kan laves på land i form af dambrug eller i havet som havbrug. I Danmark er den mest almindelige fisk i opdræt ørreden, men sandart opdrættes også i nogle dambrug. På verdensplan produceres der flere fisk fra akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri. Herunder kan du se figur der viser udviklingen af akavkultur vs. traditionalet fiskeri for perioden 1950-2022. Det er tydeligt at der er en en kraftig fremgang fra midt 90'erne og frem til i dag, og i takt med at efterspørgslen på fisk stiger, vil mængden af fisk fra akvakulturen formegenligt også vokse.
Et eksempel på denne udvikling er at ud af de 106 millioner tons fisk som blev produceret i 2015, stod Asien for de 98 millioner. Det er tydeligt at akvakultur er en vigtig fødekilde i denne del af verden. I Danmark kommer ca. 10 % af de fisk vi spiser fra akvakultur.
| Lær mere her: |
|---|
Vi har begge slags fiskeopdræt i Danmark cirka 19 havbrug (2023) og 130 dambrug (2024). Akvakultur er en meget ressourceeffektiv måde til at brødføde en voksende befolkning. Det skyldes at fisk ikke skal bruge energi på at varme deres krop op ligesom mange husdyr (kylling, gris, okse). Den energi, de indtager med føden, kan derfor omdannes til protein og resulterer i en bedre udnyttelse af foderet. Du kan på Miljøstyrelsens hjemmeside læse mere om både havbrug og dambrug |
| Aktivitet - lav dit eget økosystem |
|---|
Prøv at opbygge et mini-økosystem i et akvarium. Selvom man ikke har akvarier og fiskeopdræt af samme årsag, er der alligevel nogle ting der er ret ens: nemlig at man begge steder skal sørge for at fiskenes krav til, føde, temperatur, ilt, næringsstoffer,pH mm. er opfyldt. Det kan være spændende at bygge sit eget økosystem hjemme i klasselokalet.
|
Økologi findes også indenfor akvakultur og det fungerer på samme måde som ved landbrug. Der er skærpede regler som skal overholdes.
Både dambrug og havbrug kan være økologiske. Det første økologiske havbrug blev godkendt i 2010. Her skal fiskene produceres efter regler om fiskevelfærd, reduktion i medicinanvendelse, miljøbelastning, forbrugersikkerhed og ressourceforbrug ved produktionen.
| Lær mere her: |
|---|
Følg den økologiske fisks rejse fra dambrug til køkkenbordet: |