Lys og plantearter
For at opfange Solens stråler og omdanne dem til kemisk energi, bruger tang (ligesom landplanter) en proces der hedder fotosyntese. I algecellen findes nogle molekyler der kaldes pigmenter, og det er pigmenterne, som udover at give tang (og planter) deres farve, gør at de kan lave fotosyntese. Hvis du vil læse mere om hvordan fotosyntesen helt præcis virker, kan du læse mere her.
Der findes mange forskellige slags pigmenter, og de har alle det tilfælles at de omdanner lys til energi, dog er det forskelligt hvilken slags lys de bruger. Herunder kan du se hvilken slags pigmenter der er de 3 mest almindelig i de 3 overordnede grupper af alger (grøn, brun og rød), samt hvilken slags lys de bruger.
Som man kan se af skemaet, kan der godt være flere pigmenter tilstede i en slags alge. Det er dog ikke alle pigmenterne man kan se. Fx har brunalgerne både klorofyl (grøn), fucoxanthin (brun) og fykobilin (rød), men man kan hverken se den grønne eller rød farve, fordi fucoxanthin absorberer det.
| Aktivitet - Opdag pigmenterne i en brunalge |
|---|
Det kan nemt vises at brunalger også indeholder klorofyl. Alt du skal bruge er en brunalge og noget kogende vand. Brunalger kan du finde ved at gå en tur ved stranden. Brug Kattegatcentrets algeskema til at identificere hvilke brunalger du finder. Forsøgs metode: Når du har fundet en brunalge og taget dem med hjem i klasse og lægges i en skål. Når algen overhældes med kogende vand, vil den skifte farve fra brun til lysegrøn. Det skyldes, at det brune pigment fucoxanthin bliver ødelagt af det varme vand, mens den grønne klorofyl er mere stabilt i forhold til opvarmning og bliver ved med at være der. Du kan også hælde den kogende vand op i en kop og dyppe enden af brunalgen i vandet. Her kan man tydeligt se forskellen på algens forskellige fotosyntese pigmenter
En anden måde at vise pigmenterne på, er ved hjælp af en metode der kaldes kromatografi. På denne måde kan du se at mange alger ikke kun indeholder et eller to forskellige pigmenter, men måske endnu flere! Følg denne Øvelsesvejledning ”Pigmenter i alger” og opdag brunalgens skjulte farver! |
Fotosyntese på forskellige vanddybder
Når man ser på en kyststrækning med tang, ser man oftest at de grønne tangarter er øverst i vandsøjlen og dybere nede finder man de brune og røde tangarter. Herunder ser du et eksempel på hvordan forskellige arter af tang kan fordele sig i vandsøjlen.
I mere end 100 år arbejdede man med en teori, som blev kaldt ”kromatisk adaption” til at forklare fordelingen ag algetyper med dybde. Teorien gik ud på, at tangarterne befandt sig i zoner inddelt efter deres hvilke pigmenter de havde. De grønalgerne, med pigmentet klorofyl, befinder sig øverst i vandsøjlen, fordi de kan udnytte det røde lys, som bliver absorberet i de øverste lag af vandsøjlen. Længere nede befinder rødalgerne sig, da deres pigmenter, kaldet fucoxanthin fykobilin, ikke kan udnytte rødt lys, og derfor har de ikke nogen konkurrencemæssig fordel ved at vokse øverst i vandsøjlen. De brune arter befinder sig mellem de to andre tangtyper, fordi de indeholder både klorofyl og fucoxanthin.
Men man bliver hel tiden klogere og den nyeste forskning viser at det faktisk er andre faktorer, som afgør, hvor de forskellige arter af tang vokser. Den vigtigste faktor er konkurrence mellem arterne, og her betyder tangens struktur, tykkelse af bladene og vækstformerne allermest. Indholdet af forskellige pigmenter betyder kun ganske lidt. Faktisk har man fundet grønne alger ned til en dybde på over 260 meter hvor der intet rød lys er.
Dog er dybderekorden på næsten 300 meter er stadigvæk holdt af en rødalge!
| Se en video med store tangskove |
|---|
| Se en video om tangskove fra den Nordamerikanske vestkyst, hvor de har brunalger der er så store at de ligner en undervands jungle! |
| Aktivitet |
|---|
Det er oplagt at besøge en strand og gå på tangsafari. Mange steder kan man finde opskyllede stykker tang på stranden. En del arter vokser tæt på kysten, så det også er muligt at vade ud og samle eksemplarer ind. Endnu bedre er det at krybe i badetøjet og kigge på tang og alger mens man snorkler. I kan bruge et tangskema, som er udviklet af Kattegatcentret til identifikation af den tang, I finder. I kan også finde hjælp i den app der hedder iNaturalist. Den kan downloades til både computer og telefon eller tilgås via denne hjemmeside. I denne video kan du blive klogere på tang sammen med Mads og Marianne, der viser hvor du finder det og hvad det kan bruges til. Hvis det ikke er muligt at besøge en strand, kan du indsamle vandprøver fra den lokale sø eller en havedam. Gennem et mikroskop kan du se alt det skjulte liv af encellede mikroalger der findes i en enkelt dråbe vand. Har du ikke adgang til et mikroskop på din skole, kan du lave et mikroskop ud af din smartphone |