Mineraler
Ordet mineraler kan bruges i flere sammenhænge, og afhængigt af denne er betydningen lidt forskellig.
I forbindelse med geologi vil man beskrive mineraler som faste, uorganiske stoffer, ofte med krystalstruktur, der udgør en større del af jordens skorpe. Farven på disse afhænger af den kemiske sammensætning i mineralet, altså hvilke grundstoffer der ellers er tilstede. Eksempelvis farver jern (Fe) rødt, grønt og brun, imens kobber (Cu) farven blåt og grønt.
Når vi taler om biologi, bruges mineraler som en betegnelse for de grundstoffer (undtagen C, H, O og N) som findes i levende organismer, fx Jern (Fe), Kobber (Cu), Zink (Zn) og svovl (S).
Illustration: https://www.shutterstock.com/search/chromium-food?image_type=illustration
Et eksempel på et geologisk mineral sammensat af jern og svovl er pyrit, også nogle gange kaldet ‘narreguld’.
Reaktionen forløber således:
Fe2+ + H2S ↔ FeS
FeS har det kemiske navn jernsulfid og bliver dybere nede i havbunden omdannet til narreguld, som også hedder pyrit (FeS2). På denne måde begraves svovl (S) i havet over tid, og som resultat er pyrit vidt udbredt i undergrunden. Du kan læse mere Pyrit her på Den Store Danske.
| Grundstoffer og mineraler |
|---|
| Når vi snakker om grundstoffer og mineraler er det periodiske system et vigtigt værktøj, man kan bruge til at lære mere om de forskellige grundstoffers opbygning og hvordan de vil reagere i en kemisk reaktion. I denne video kan du lære mere om det periodiske systems opbygning og hvordan man kan bruge det til at blive klogere på grundstofferne |
| Aktivitet: undersøg den kemiske reaktion mellem Fe og S |
|---|
 |
Mineraler er også vigtige i biologiske sammenhænge. Eksempelvis er Jern essentielt for fotosyntesen, da det spiller en vigtige rolle i produktionen af grønkorn, som er det planter og nogle alger bruge til at opfange sollys med. Uden jern - ingen fotosyntese.
Derfor har alger og planter som lever i havet behov for jern. Lidt på sammen måde som mennesker har behov for jern for at kunne optage oxygen.
Hvor kommer jern fra?
Jern findes i Jordens skorpe, og er et af de meste almindelige grundstoffer på Jorden. Jern frigives til havet via erosion. Erosion er den effekt vind eller vandstrømme (fx fra vandløb eller floder), har når de nedbryder Jordens skorpe. Erosionen frigøre jernpartiklerne og føre dem ud i havet, enten via vinden eller ferskvandet.
Vulkanske skorstene
En anden måde hvorpå mineraler frigives til havene er via undersøiske vulkanske skorstene, som findes flere steder i havet. I Atlanterhavet findes den midtatlantiske højderyg, hvor cirka 80% af al Jordens vulkanske aktivitet foregår.
De undersøiske skorstene udspyr flere hundrede grader varmt vand fra Jordens indre. Med sig har vandet forskellige mineraler fx jern (Fe), calcium (Ca), magnesium (Mg), mangan (Mn), silicium (Si) og mange flere. Desuden frigives sulfid (H2S) og metan (CH4).
Du kan læse mere om livet i dybhavet og hvilke tilpasninger dyr der lever på eller nær de undersøiske vulkaner, her under emnet ‘Livet i dybhavet’.
| Tag med under overfladen her, og se et eksempel på en undersøisk vulkan |
|---|
| Læs mere om de undersøiske skorstene |
|---|
På Videnskab.dk er artikel en Livet på bunden af havet ved Antarktis, hvor du kan læse mere om tilpasningerne til det barske miljø i det arktiske dybhav, og på Ingeniøren.dk kan du læse mere om da forskere undersøgte dybet med mini-ubåde i artiklen Havets skorstene. Du kan også lære mere om vulkanerne i den midtatlantiske ryg på Virtuel Galathea 3 |