Bølgekrafts påvirkning

Det er svært at sige noget om, hvordan bølgekraft påvirker havets biologi og økosystemer, da det stadig er et ret nyt område indenfor vedvarende energi. Dog ved vi allerede at der er en stor sandsynlighed for at alle bølgekraftanlæg vil komme til at forstyrre havmiljøet, fordi de gør bølgerne mindre, når vandet strømmer gennem anlæggene.

Interessant nok var der positive meldinger fra et stort dansk forsøg med bølgekraft i Limfjorden, der kørte fra 2009 til 2013. Her skabte bølgeanlægget, Wave Star et øget tilholdssted for flere planter og dyr ligesom havvindmøllerne kan gøre det.

Det er ikke kun i Damark at man undersøger mulighederne for at bruge bølgernes energi ti at producere strøm, i Portugal har man siden 2000 testet forskellige typer bølgekraft anlæg i et større område. Du ka se et eksempel herunder.

Bølgeparken Aguçadoura Kilde: virtuelgalathea3.dk/artikel/b-lgeenergi

Bølger er ikke bare bølger, de er et vigtigt element i havets system, og er et af de store drivkræfter i at opblande vandet i vandsøjlen (lodret ned igennem havet). På denne måde blandes bl.a. ilt, næringsstoffer, alger og smådyr i en større del af vandsøjlen end hvis der ikke er bølger. Man vil derfor kunne forestille sig, at hvis bølgerne i et område bliver mindre kraftfulde, på grund af et bølgekraftanlæg, vil det også påvirke opblandingen af vandsøjlen, så det bliver mindre. Dette vil potentielt have store konsekvenser for havets økosystem, da bl.a. algerne udgør starten af de fleste fødekæder (1. trofiske niveau).

Aktivitet - Lav dit eget springlag
Når der ikke sker opblanding af vandet, kan der komme det, vi kalder et springlag, dvs. en opdeling i vandsøjlen, hvor der på hver sin side af springlaget vil være store forskelle i blandt andet temperatur og iltindhold. Det er ikke algerne der bliver opblandet, når bølgerne blander vandmasserne sammen, ofte er det bølgernes opblanding der er med til at ødelægge eventuelle springlag. WWF har lavet en video om, og en vejledning til at lave et springlag. Overvej følgende: Hvor påvirkes de forskellige led i fødekæden hvis der er et springlag i vandsøjlen? Hvorfor er det et problem hvis der er stor forskel på iltindholdet mellem den øvre og nedre del af vandsøjlen? Det er ikke kun i havet at man kan observere springlag, de findes også i søer især i sommerperioden. Hvad tror i kan være med til at opblande vandet her, når tidevand og havstrømme ikke er med i ligningen?

Aktivitet - Lav dit eget springlag

Når der ikke sker opblanding af vandet, kan der komme det, vi kalder et springlag, dvs. en opdeling i vandsøjlen, hvor der på hver sin side af springlaget vil være store forskelle i blandt andet temperatur og iltindhold. Det er ikke algerne der bliver opblandet, når bølgerne blander vandmasserne sammen, ofte er det bølgernes opblanding der er med til at ødelægge eventuelle springlag.

WWF har lavet en video om, og en vejledning til at lave et springlag.

Overvej følgende:

Hvor påvirkes de forskellige led i fødekæden hvis der er et springlag i vandsøjlen?
Hvorfor er det et problem hvis der er stor forskel på iltindholdet mellem den øvre og nedre del af vandsøjlen?
Det er ikke kun i havet at man kan observere springlag, de findes også i søer især i sommerperioden. Hvad tror i kan være med til at opblande vandet her, når tidevand og havstrømme ikke er med i ligningen?

Aktivitet - Mikroalger tæt på
Mikroskopiske alger kaldes også plankton. WWF har lavet denne vejledning til, hvordan du kan kigge nærmere på dem. Find den på side 87 i Opdag Havet.

Ingen ved endnu med sikkerhed, hvad det vil ske, når større bølgeanlæg bliver etableret og får lov at høste energi over længere tid, da de anlæg man ser ofte er testanlæg (dvs. de er mindre end de anlæg man ville etablere).