Konsekvenser ved brugen af fossile brændstoffer

Brugen af fossile brændsler (olie, kul og gas) har store konsekvenser for livet i havet. Især forsuring (faldende pH-værdi) af verdenshavene, der sker som en konsekvens af øget optag af CO₂ i vandsøjlen, kan have store konsekvenser for havets økosystemer. 

Læs mere
Arbejd med emnet ’forsuring’ i dette undervisningsforløb fra WWF.  Find det på side 39 i Opdag Havet.              Du kan også læse mere om forsuring under emnet ‘Afbrænding af fossile brændstoffer’

CO₂ gør dog ikke kun at verdenshavene bliver forsurede, men også at de bliver varmere på grund af drivhuseffekten i jordens atmosfære. I de arktiske egne har man også opdaget at der flere steder er et mærkbart fald i saltindholdet (saliniteten) i havet. Dette skyldes også de øgede temperature, der får mere af gletsjernes is og sne til at smelte, og den større mængde ferskvand der når havet, gør at havet bliver mindre salt, på engelsk kaldes fænomenet for ‘ocean freshening'.

Temperaturen har indflydelse på hvilke dyr og planter, der kan leve hvor. Hvis vandet bliver varmere flytter fx torsken nordpå. Det skete fx i 1960’erne i Grønland, hvor en periode med usædvanlig varmt klima betød at torsken søgte op mod Grønlands kyster - indtil det blev koldere i slutningen af 60’erne og torsken søgte sydpå igen. 

På figuren nedenfor kan man se den gennemsnitlig breddegrad gydemodne (4+-årige) torsk befandt sig et givet år (x-aksen). Datasættet er delt op i hhv. sommer (fuldt optrukket linje) og vinter (stiplet linje).

Siden starten af 80’erne er torskens område igen flyttet nordpå - især om vinteren (stiplet linje) lever torsken på mere nordlige breddegrader. Du kan læse mere om klimaets påvirkning af torsken udbredelse i temaet ‘Den sidste fisk’ blandt andet under emnet ‘Vejr og klima’

Det er dog ikke kun afbrænding af fossile brændsler, som gør at der bliver frigivet drivhus gasser (fx CO₂, lattergas, methan osv.)

I den nordlige del af Kattegat findes en helt særlig naturtype, nemlig boblerev. Boblerev er en naturtype, der er særlig for Danmark. Der er fundet 40 boblerev i Kattegat, men biologer har også en ide om, at revene findes i Nordsøen.

Boblerevene udgør et meget dyre- og planterigt miljø. På overfladen af revet finder man tang, alger og anemoner med kraftige farver. Revet er med sine huler og mange gemmesteder desuden et fantastisk ynglested for fisk som sej, kuller og den sorte hummer.