Havvindmøller er meget udbredt i Danmark, fordi vinden er stærkere på havet end på land. Der er ikke så meget, der kan bremse vinden på havet som på land - det giver mindre friktion mod overfladen og dermed mere ‘fart’.
Selvom det er smart med grøn energi, er der også en bagside ved vindenergi: Vindmøller larmer. Støj fra vindmøller kan genere mennesker, jo større vindmølle jo mere støj. Havvindmøller er generelt en hel del større end de vindmøller vi har på land. Til gengæld står de ude på havet, hvor de ift støj generer færrest muligt. Dog er der også en gruppe med boliger langs kysten, der ikke bryder sig om udsigten, når de nye vindmøller bliver sat op.
Havvindmøller har som sådan ikke nogen direkte effekt på dyrene i havet, når først de er stillet op. I byggefasen har man dog set at større havpattedyr, som sæler og hvaler forlader området på grund af uro og larm. Der er desuden også en del forstyrrelse af havbunden i det områder hvor fundamentet til vindmøllerne placeres. Efter byggeriet er færdigt kommer dyrene tilbage igen, og i nogle tilfælde er biodiversiteten ligefrem vokset.
Der er forskellige meninger om hvordan havvindmøller påvirker dyrelivet.
| Aktivitet |
|---|
Sammenlign disse to kilder med hensyn til budskab, afsender, validitet, argumentation mm: Videnskab.dk: 'Havvindmøller kan skræmme Danmarks største rovdyr væk' Danmarks vindmølleforening: ‘Vindmøller og dyreliv’
|
Stenrev er et af de steder, hvor der lever flest forskellige dyr - der er stor marin artsrigdom eller biodiversitet. Mange af organismerne man finder på havbunden har brug for hårde overflader hvor de kan være påhæftet. Havvindmøllens fundament kan virke som et kunstigt stenrev for de mange vandlevende organismer med disse behov.
Kunstigt stenrev med søpunge, muslinger og søstjerner på fundamentet af en tysk vindmølle i Nordsøen. Foto: Morten Rud
| Aktivitet |
|---|
Besøg et sted hvor der både er en stenmole og sandstrand. Lav en liste af de dyr i finder i de 3 forskellige biotoper: stenbund, sandbund og åbent vand, og bestem forskellene i artsrigdom Her kan du se nogle eksempel på arter som hæfter sig til stenrev:
Hvorfor er der flere dyr på stenmolen end i det åbne vand/strand? |
Den store artsrigdom ved vindmøller har faktisk vist sig også at tiltrække større dyr. Tang kan virke som levested for mindre dyr, som tiltrækker fisk. Fiskene kan tiltrække sæler og andre større havpattedyr.
| Aktivitet |
|---|
Tegn en fødekæde af organismerne på et stenrev.
|