Man kan udnytte energien fra tidevandet i tidevands-kraftværker. Ligesom med bølgekraft og vindmøller bliver bevægelsesenergien i tidevandsstrømmene omdannet til el, via en generator.
Selvom tidevandet er den mest pålidelige energikilde når det kommer til havets energi, har det dog været en hård nød at knække, når det kommer til at høste den effektivt. I 1966 blev verdens første tidevandskraftværk åbnet langs den franske kyst, og her 60 år senere er det stadig verdens næststørste fungerende tidevandskraftværk.
Ligesom med bølgeenergi er nogle af de helt store forhindringer der skal overvindes holdbarhed og omkostninger af vedligehold. Der er så store kræfter på spil at det der bygges skal kunne holde til storme og 100-års hændelser, også selvom dag til dag påvirkningen vil være en helt anden.
| Lær mere |
|---|
Læs denne artikel udgivet af Illustreret Videnskab: Nu skal Månen levere grøn strøm: Undervandsdrager skal tappe uendelig naturkraft for energi |
Da Månen er 24 timer og 50 minutter om at bevæge sig rundt om Jorden, er tiden mellem højvande 12 timer og 25 minutter. Og derfor ca. 6 timer mellem højvande og lavvande. Lokale oplysninger kan findes i en tidevandstabel.
Tidevandsenergi er en vedvarende energikilde, som ikke udleder CO2, men indtil man har opfundet en holdbar måde at høste og omforme den på, er energien ikke umiddelbart til at gemme.
| Aktivitet |
|---|
Experimentarium har lavet en materialesamling kaldet “Energi - sol, strøm og spænding” hvor i kan arbejde meget mere med forskellige energityper. Lav forsøget på side 20-21, og lær meget mere om hvordan en generator virker ved at bygge jeres egen miniudgave.
|