Plastkoder
Der findes rigtig mange forskellig slags plastik, og det kan være svært at finde ud af, hvad det er for en type plastik, man har præcist har fat i.
Se mere i videoen her og find ud af hvordan plastik kan genanvendes |
|---|
Meget af det plastik vi bruger i dag kan genbruges, men først skal det sorteres ordentligt så de forskellige plastiktyper ikke bliver blandet sammen.
Derfor har man lavet plastikkoder, der er internationale, så man ved hjælp af en kode (et tal fra 1-7 i en genbrugstrekant) kan se, hvilken plastiktype produktet er fremstillet af:
Plastic Change, De forskellige plastik koder og hvad de står for. Tegner Belle Djerberg
AKTIVITET |
|---|
Undersøg hvordan plastikken sorteres i din kommune På dette link kan du se hvordan man sortere plastik, hjemme og på genbrugspladsen, i forskellige typer og om der evt. er særlig forhold man skal tage når man skal smide det ud. |
AKTIVITET |
|---|
Eksperiment: Prøv at finde ud af hvilke plastiktyper i har omkring jer i klassen/naturen Se øvelsesvejledning her med laboratorie beskrivelser. Ekstramateriale til dette forsøg er denne figur der beskriver sammenhængen mellem delforsøgene. (Se også underemnet 'Genanvendelse af plastik') |
Tilsætningsstoffer
For at give plastik forskellige egenskaber, tilsættes ofte forskellige stoffer - dette kaldes tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer.
Tilsætningsstofferne er med til at give plastikken en endnu større vifte af egenskaber, og på den måde kan man skræddersy plastikmaterialerne til helt bestemte opgaver.
De vigtigste tilsætningsstoffer er:
- Armeringsstoffer - der giver materialer større styrke.
- Blødgørere - der gør stive materialer bøjelige.
- Pigmenter - der giver farve
- Stabilisatorer - der giver holdbarhed mod bl.a. ultraviolet lys og termisk nedbrydning.
- Antistatika - der modvirker statisk elektricitet.
- Brandhæmmende midler - der bevirker at plasten kan tåle højere temperaturer.
- Fyldstoffer - der kan gøre et produkt billigere.
Problematiske stoffer i plast
Da PVC er nemt at arbejde med og billigt at fremstille, støder vi ofte på PVC i vores hverdag. Hård PVC bruges bl.a. til afløbsrør, tagrender, vinduer og lignende, mens blød PVC anvendes til produkter som badebolde, svømmevinger, skriveunderlag, regntøj, puslepuder, voksdug, fodtøj etc.
PVC står for polyvinylklorid og indeholder 57% klor. PVC-affald skal afleveres på genbrugsstationerne, hvor hård PVC bliver genbrugt, mens den bløde PVC typisk bliver henvist til deponi, da det ikke er lovligt at afbrænde det.
Andre typer af plastik vi bruger i vores hverdag, kan indeholde problematiske tilsætningsstoffer:
Plastikken i meget elektronik - fx computere - er behandlet med brommerede flammehæmmere, så de ikke går i brand, når de bliver varme ved brug.
Problemet med brommerede flammehæmmere er, at de ophobes i fødekæden. Stofferne fordamper langsomt fra plastikken, og da deres kemiske opbygning minder om vores hormoner, kan de påvirke vores hormonsystem - de hører under gruppen af hormonforstyrrende stoffer.
Nedbrydning af plastik
Mange plastikprodukter er meget holdbare, derfor tager det rigtig langt tid for materialet at blive nedbrudt i naturen og faktisk forsvinder det aldrig helt. I kontakt med vand, vind, varme og sollysets UV-stråler bliver plastikken brudt ned til mindre og mindre stykker. Til sidst vil de være så små at vi ikke kan se dem, men de er der stadig.
Det kan du læse mere om under emnet 'Effekt på økosystemet'