Effekt på økosystemet

Plastik har revolutioneret vores liv, fordi det har mange fordele. Men plastik kan også havne de forkerte steder. Alene i havet udgør plastik op til 80% af alt marint affald.

Foto: Julie Juanita Larsen, Plastic Change, Plastik opskyllet på en strand.

Plastik nedbrydes meget langsomt i naturen, faktisk nedbrydes det så langsomt at man for nogle typer palstik ikke præcist ved hvor lang tid det tager. Problemet er også at plastikken aldrig rigtig forsvinder, men blot bliver til mindre og mindre stykker - og til sidst ender som det er det vi kalder mikroplastik!
Dette sker når stykkerne bliver mindre en 5 mm. Derfor kan plastik bevæge sig over meget store afstande med havstrømme, bølger, tidevand, vind og floder og akkumuleres over tid forskellige steder i havet. fx. på havbunden, på strandene eller der hvor havstrømmene mødes.

Forurening af plastik har stor indflydelse på dyrelivet i og omkring havet. Dyr har ligesom mennesker brug for et sundt og sikkert miljø for at kunne leve god. Plastik og andet skrald, som ender i havet, kan skade dyrene på mange måder, de kan fx skære sig, sidde fast eller blive kvalt.

Plastik og havdyr

Der er fx plastik at finde i mange muslinger. Forskere har også fundet plastik i mere end hver fjerde sild i Danmark, og blandt havfuglearter er det mere end 90 % af fuglene, der har plastik i maven.
 

Plastik i fødekæden

Man ved at fisk spiser mikroplast, men man ved endnu ikke hvilke konsekvenser det har for fødekæden. Der mangler stadig en del forskning omkring plastik og især mikroplastiks effekter i fødekæden.

Se med her når Signe finder plastik i maven på en sild. 

Der er helt sikkert at makroplastik (plastikstykker større end 5 mm) også optager plads i maven på fisk og fugle. Man ved dog ikke endnu om fx kemikalier fra plastikken bliver optaget i fødekæden, eller om det mest er en falsk mæthedsfornemmelse der er problemet når fugle og fisk fylder maverne med skruelåg og andet plastik affald. 

Plastik og mennesker

Skrald i havmiljøet - på stranden og i havet – ser ikke blot grimt ud, det gør også kysterne mindre attraktive for mennesker at bruge. Kystsamfund kan miste vigtige indtægtskilder, hvis turister skræmmes væk af skrald, og de kan være nødsaget til bruge mange penge på oprydning.

Makro-, Mikro-  og Nano-plastik

Vi kunne også have sagt: lille, mindre, mindst. Makro, mikro og nano kaldes præfikser og bruges til at beskrive nogets størrelse. Taler vi om større stykker plastik er det makroplastik. Mikroplastik er defineret som plastikstykker der mindre end 5 mm. (Nogle definerer mikroplastik som partikler mellem 1 og 5 mm). De mindste stykker plastik er nanoplastik, som er partikler i nanostørrelse, dvs. mindre end 0,0001 mm (dvs. 100 nm).

I naturen nedbrydes plastik med tiden af bølger og sollys til mindre og mindre partikler. Det er på denne måde at vi bl.a. får mikroplastik. 

Mikroplastik

Man kan opdele mikroplastik i to kategorier:
 

• Primær mikroplastik, som er produceret som små stykker plastik og bl.a. findes i cremer, tandpasta og lotion for at give en skrubbende effekt.
   
• Sekundær mikroplastik er plastikstykker, der er brækket af fra andre større produkter. Det kan være større stykker plastik, som bliver nedbrudt, eller det kan ske, når man vasker tøj af fleece eller nylon, der også er lavet af plastik. 

Plastic Change, Se de to forskellige typer mikroplast her. Primært mikroplast tv. Sekundært mikroplast th.

Mikroplastik kan blive indtaget ubevist af organismerne i havet, fx når en musling filtrere vandet eller når en fisk indtager mikroplastik sammen med sin føde.

Mikroplastik finder også vej til vores fødevarer og kan fx. spores i øl, honning og vin. Derfor er der stor sandsynlighed for, at du kommer til at indtage plast uden du ved det. Hvilken indvirkning det har på kroppen, har forskningen endnu til gode at finde ud af.

Læs mere i denne artikel fra Videnskab.dk, der handler om hvad de seneste ti års forskning har lært os om mikroplastiks effekter på naturen og os.