Alternativer

Affald i havet stammer hovedsageligt fra forkert affaldshåndtering, dårlige vaner og udslip af spildevand.

Et af problemerne er uden tvivl vores holdning til affald i naturen. Vi kan derfor alle tænke nærmere over, hvad vi smider i håndvasken, toilettet eller direkte ud i naturen.

AKTIVITET

På engelsk taler man om de tre R’er: Reduce, Reuse, Recycle, for at tænke bæredygtigt. Find ud af hvad de tre begreber dækker over i forhold til plastik.

Andre taler om 4 R’er - eller 5 R’er. Undersøg hvilke ord det dækker over.

Giv eksempler på alle de forskellige R’er, og hvordan de forholder sig til plastikprodukter og affald. 

Artikel: Ved du hvad man ikke må smide i toilettet/vasken? Læs denne artikel fra Samvirke og bliver klogere på emnet.  

Engangsservice af pap og bambus (Designed by Freepik)

Bambus?

Et alternativ til en plastikgrydeske, plastiktallerken eller sågar plastik på en cykel kan være træsorten bambus. Bambus kan nedbrydes i naturen, men trods det er det ikke nødvendigvis det mest bæredygtige materiale i længden.

I sig selv er bambus et bæredygtigt og miljørigtigt materiale, men hvis planten bliver dyrket i store, lukkede plantager og sprøjtes med pesticider giver det nogle helt andre problemer for naturen. Et andet problem er at bambusplantager tager pladsen fra dyrkning af andre afgrøder, og så forsvinder miljøhensynet helt. Desuden bruges der en del lim i produktionen af bambusprodukterne, hvilket heller ikke er godt for miljøet.

AKTIVITET

Læs artiklen her og diskuter, hvad I tænker der kunne være af alternativer til plastik