Plastik i I-lande og U-lande

Havstrømme og vind gør, at plastik, smidt ud i en del af verden, kan ende i en helt anden verdensdel, og problemerne med skrald er derfor ikke kun et nationalt problem, men et internationalt problem. Generelt skyldes plast i havet hovedsagelig dårlig affaldshåndtering.

Forskerne kan se, at ca. 20 lande står for 83 procent af alt plastikaffald i havet. På verdenskortet nedenfor vises plastikforureningen fra 192 lande med kyststrækninger, lande der er farvet hvide er ikke taget med, da de ikke har kystlinje eller har landegrænser der er mere end 50 km fra åbent hav. I Grønlands tilfælde er kun den del der er beboet del af landet medtaget.

Flere af de lande, som står for den største plastikudledning er U-lande. Forskere peger på, at især organiseret affaldshåndtering er vigtig i disse lande. Men da U-landene står med mange andre udfordringer, så som mangel på rent drikkevand og kloaksystemer, er affaldshåndtering af plastik ofte ikke øverst på to-do listen.

Forskerne peger på, at udvidet produktansvar for dem, der producerer plastik, kan være med til at begrænse plastikforureningen. Da de fleste producenter findes i blandt I-landene, har disse lande derfor et stort ansvar for at finde løsninger på plastikproduktionen og -forureningen.

Bæredygtige løsninger

At stoppe den globale plastikforurening kræver, at vi ændrer de lokale, nationale og globale produktions- og forbrugsprocesser for millioner af vidt forskellige produkter. Dette er en udfordring, som den globale økonomi ikke har stået overfor før. Omvendt er brugen af plastik så afgørende for vores hverdag og samfundets funktion, at der skal meget omfattende løsninger til, hvis vi skal ændre det. I dag indgår plastik i et lineært system (produktion - forbrug - økonomi).  Hvis vi skal tænke i en bæredygtig fremtid, skal vi til at tænke i et cirkulært system.