Der findes mange forskellige slags alger i de danske havområder, men hvorfor er Danmark så velegnet til algedyrkning?
Der er flere årsager til dette, en af dem er at Danmark er et meget fladt landområde omgivet af hav, der overordnet set ikke er særlig dybt. Det betyder at der er mulighed for at lyset kan nå langt ned i vandsøjlen, hvilket jo er et krav for at alger kan vokse (fordi de laver fotosyntese). Derudover er Danmark er et land, der er fordelt på mange øer og halvøer forsynet med mange indskæringer. Det betyder, at vi samlet set har en meget lang kystlinie i forhold til landets størrelse. Vi har faktisk en samlet kystlinje på 8.750 km!
Det er især i kystområderne at mange af algerne findes da der her ofte at mindre dybt. Så det at vi har virkelig meget kystlinje, øger det areal hvor algerne kan vokse under gode betingelser.
Vi har som sagt mange arter af alger i Danmark - du kan kigge med her, når Signe og Mads går på alge-safari langs molen. Her viser de at det er muligt at finde både grønne, røde og brune alger, også selvom man ikke bevæger sig længere ud end lige ved kysten.
| Aktivitet |
|---|
Prøv at bruge Google Earth til at undersøge følgende:
Udbredelsen af alger varierer med årstiden, især når det kommer til de pelagiske mikroalger. Det kan ses på de to billeder herunder, som viser den målte mængde af mikroalger i vandet. Da man ikke kan tælle mikroalgerne bruger man i stedet klorofyl til at måle mængden og udbredelsen af mikroalger, da det er et af de pigmenter algerne bruger til at lave fotosyntese med. Det første billede viser mængden af mikroalger i maj måned, og det næste billede udbredelsen i november. Kig på billederne og overvej følgende:
|
For bedre at forstå hvor stor forskellen er mellem sommer og vinter er når det kommer til algeopblomstringer i vores indre farvande, kan man bruge satellitdata.
Satellitkortet herunder viser den gennemsnitlige mængde af alger (klorofyl) i havet omkring Danmark i maj måned (sommer). De blå nuancer viser en lav koncentration af mikroalger, mens de røde nuancer viser en høj koncentration af mikroalger.
Satellitkortet herunder viser den gennemsnitlige mængde af alger (klorofyl) i havet omkring Danmark i november måned (vinter). De blå nuancer viser en lav koncentration af mikroalger. De røde nuancer viser en høj koncentration af mikroalger.
Det er ikke kun i de danske farvande at man kan se forskellige mønstre i væksten af mikroalger. Hvis man kigger på et verdenskort som det herunder, kan samme mønster ses flere steder – at mængden af mikroalger varierer med årstiderne og at havdybden spiller en rolle. Kortet viser udbredelsen af mikroalger i verdenshavene, markeret med farveskift lige som på Danmarkskortene. Mængden af mikroalger er størst i områder markeret med rødt og aftager over orange, gul, grøn og blå til lilla.

Foto findes på https://denstoredanske.lex.dk/plankton
Den højeste vækst af mikroalger finder man i de lavvandede havområder, især langs kysterne. Et godt eksempel er ud for den Sydamerikanske vestkyst, hvor det næringsrige bundvand bliver presset op til overfladen (opvælding), det skyldes blandt andet vindpåvirkning af havoverfladen langs kysten. Her kan mikroalgerne årligt producere mere end 450 g kulstof pr. m2. De store oceaner i troperne og subtroperne kan sammenlignes med en ørken, da begge steder har en produktion der er mindre end 50 g kulstof pr. m2. Selvom væksten af mikroalger her er meget mindre pr. m2 sammenlignet med den man finder langs kysten, er det dog vigtigt at huske at oceanerne er kæmpe store, og derfor er produktionen af mikroalger ikke helt ligegyldig - også selvom den er lille.
| Aktivitet |
|---|
|