Ambitionen er at systematisere og nuancere den eksisterende viden om kønsbevidste- og kønsinklusive didaktiske og pædagogiske praksisser med fokus på perioden 2002-2021 men med en horisont til 1970.
Grundantagelserne om, hvad køn er, og hvad køn betyder, har forandret sig markant over de sidste 50 år; fra forståelse af biologi som skæbne over socialt køn og (binære) kønsforskelle mellem piger og drenge til køn som differenteringsprincip og til intersektionalitets-teori. Forståelserne af køn flugter med udviklinger i pædagogiske og didaktiske praksisser, der er gået fra (en forestilling om) en skole, der naturligt var for drenge til en ambition om ’kønsneutrale’ praksisser i 1970-erne. Herefter udvikledes såkaldte drenge- og pigepædagogikker i 1980’erne og frem til de tidlige 00’ere. Det nye årtusinde blev indledt med ’kønsbevidste’, ’kønsinkluderende’ og ’normkritisk” pædagogik og didaktik, hvor interventionens fokus blev forskudt fra barn/ung til de performative effekter af skolens, pædaogikkens og didaktikkens normer og organiseringer.
Størstedelen af den eksisterende forskningslitteratur fokuserer på at afdække og kritisk diskutere dels kønsblinde og kønsekskluderende praksisser, dels at afdække didaktik og pædagogik, der tager udgangspunkt i binære kønsforskelle.
Alternativt forsøger dette projekt gennem dels et studie af forskningslitteratur at beskrive lovende kønsbevidste og kønsinkluderende praksisser, del gennem en bredere og intersektionel forståelse af køn.
Projektet baseres på en nytænkende kombination mellem på den ene side litteratursøgninger i databaser og på den anden side analyser af den flerhed af vidensformer undervisere i skolen trækker på, når de ’stemmer’ deres undervisning i forhold til køn.
Projektet gentænker genren og metoden forskningsreview gennem den belgiske filosof Isabel Stengers teori om, at ’en anden og mere vedkommende videnskab’ er mulig, og hvor der tages højde for ikke kun ’matters of fact’, men også ’matters of concern’ and ’matters of care’ (Maria Puig de a Bellacasa).
