Af Marie Sehested Rodkjer
I dagens digitale tidsalder er børn konstant omgivet af og interagerer med teknologi. Smartphones, tablets og internettet er ikke kun redskaber, men uundgåelige elementer i deres daglige liv. Denne udvikling rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan opfatter forældre denne digitale virkelighed, og hvordan påvirker disse opfattelser deres tilgang til børnenes digitale liv? Dette spørgsmål var helt centralt i mit afsluttende speciale på DPU.
Som en del af den såkaldte "digitale generation", der har oplevet teknologiens hurtige fremmarch, er jeg både fascineret og bekymret over denne udvikling. I min egen barndom var smartphones og sociale medier endnu ikke en del af hverdagen, men i dag er de centrale i børns sociale og uddannelsesmæssige liv. Min motivation for at undersøge forældres rolle i denne kontekst udspringer både fra mine personlige erfaringer og mit arbejde som studentermedhjælper på NOBE-forskningsprojektet ved DPU, Aarhus Universitet. Her har jeg set, hvordan børn kan føle sig overset af deres forældre i forhold til deres digitale liv, hvilket kan skabe en afstand og manglende forståelse mellem generationerne.
Børn, ofte kaldet "digitale indfødte", er fra en tidlig alder eksponeret for teknologi og lærer hurtigt at navigere i digitale miljøer. Men selvom de er teknologisk dygtige, betyder det ikke, at de er eksperter. Ifølge Jeppe Bundsgaard, professor ved DPU, udvikles teknologiske redskaber hurtigere end vores evne til at forstå og anvende dem (Bundsgaard, 2017). Der er derfor behov for digital dannelse, ikke kun for børnene men også for deres forældre, så de bedre kan støtte og guide deres børn.
Jeg mener det er vigtigt, at forældre engagerer sig aktivt i deres børns digitale verden og ser skærmbrug som en integreret del af børnenes opvækst, snarere end en trussel. Gennem mit speciale forsøgte jeg at forstå, hvordan forældre navigerer i disse udfordringer og hvilken rolle de spiller i at støtte deres børns digitale dannelse. Det er centralt at anerkende, at både børn og forældre har meget at lære om den digitale verden, og at der er behov for gensidig forståelse og dialog.
Forældre står overfor en kompleks opgave: at balancere deres børns skærmbrug med andre aktiviteter, forstå de digitale fællesskaber deres børn deltager i, og beskytte dem mod potentielle risici. Dette kræver en differentieret tilgang, hvor forældre engagerer sig aktivt og informeret i deres børns digitale liv. Det handler om at skabe en åben dialog, hvor børnene føler sig trygge ved at dele deres online oplevelser med deres forældre.
Gennem mit speciale har jeg identificeret tre centrale tematikker i forældres oplevelse af deres børns digitale liv baseret på ni interviews med forældre fra en skole i Aarhus. Disse tematikker vil jeg komme nærmere ind på nu.
I mine interviews med forældrene kom det tydeligt frem, hvordan der eksisterer en generationskløft i forældreskabet, når det handler om børns brug af digital teknologi. Mange af forældrene beskrev ofte at de følte sig magtesløse eller på udebane i forhold til deres børn, der opfatter teknologi som en naturlig del af deres hverdag. Ligeledes udtrykte de bekymring over deres egen manglende forståelse for de platforme og værktøjer, som deres børn bruger. De følte sig ofte udfordrede af børnenes hurtige tilpasningsevne til teknologien og savnede en mere dybdegående indsigt i børnenes digitale liv. En far beskriver således:
”… jeg er jo lige akkurat gammel nok til, at vi kan huske en verden før internet, øh, og drejeskive telefoner og den slags. Øhm. Så vi har jo selv lært det undervejs, og vi har jo selv været med til det. Altså vi har jo selv dannet vores erfaringer, men vi har ikke rigtig den der ... Der er ikke rigtig nogen erfaringer at læne sig op af. Der er ikke noget, sådan gjorde mine forældre, så sådan gør jeg også. Så den del tror jeg er svær... ”
Samtidig viste interviewene også, at forældrene var åbne over for at lære fra deres børn. De erkendte, at deres børn besidder viden og færdigheder inden for digital teknologi, som de selv kan lære noget af. Mange forældre så det som en gensidig udveksling, hvor de kunne tilbyde vejledning og værdier, mens de også modtog indsigt og forståelse fra deres børn om deres digitale liv. Dog var det gennemgående i alle interviews, at forældrene følte sig usikre og manglede vejledning og støtte til, hvordan de kunne hjælpe deres børn med at navigere i den digitale verden.
Forældrene beskrev, hvor svært det var at finde balancen mellem at give deres børn frihed til at udforske og samtidig holde styr på og beskytte dem. Nogle forældre valgte en streng tilgang, hvor de nøje overvågede deres børns skærmtid og online aktiviteter for at holde dem sikre. De ønskede at sætte klare rammer og regler for, hvad børnene kunne gøre online.
Men de fleste forældre valgte en mere støttende tilgang. De lagde vægt på åben dialog, tillid og læring. Disse forældre ønskede at skabe et miljø, hvor børnene kunne lære at bruge den digitale verden selvstændigt, men stadig følte, at de kunne komme til deres forældre for vejledning og støtte.
Flere af forældrene udtrykker, at det er en meget svær balance og en hårfin grænse, at balancere mellem at beskytte deres børn online og give dem plads til at udforske på egen hånd. En far fortæller:
”Man kan jo ikke beskytte sine børn mod alting. Der er også noget nysgerrighed, der skal stilles osv. (…). Dermed ikke sagt, at han bare skal have lov at se, hvad han vil. Det synes jeg overhovedet ikke, men jeg vil hellere have noget tillid end en masse kontrol.”
Uanset hvilken tilgang de valgte, var dialog og forståelse centralt for dem, for at hjælpe deres børn med at navigere i den digitale verden. Forældrene var alle bevidste om, hvor vigtigt det er at finde en balance mellem at beskytte børnene mod farer online og at give dem frihed til at udforske og udvikle deres digitale færdigheder. De erkendte, at børnene både havde brug for støtte og autonomi for at kunne færdes sikkert og effektivt online.
Forældrene beskrev det dog alle som en meget svær balancegang at finde den rette måde at beskytte deres børn på, samtidig med at de gav dem frihed til at udforske den digitale verden på egne præmisser, og mange af forældrene oplevede endnu ikke at havde ”knækket koden”.
Mine interviews afslørede også de komplekse følelser og udfordringer, som forældre oplever i deres rolle som digitale opdragere. Forældrene beskrev en følelse af et konstant pres for at holde trit med teknologiens udvikling samtidig med at beskytte deres børn mod potentielle risici.
Mange forældre følte sig usikre på, hvordan de bedst kunne støtte deres børns digitale dannelse, især i en tid med hurtig teknologisk forandring. De udtrykte bekymringer over, hvordan skærmtid påvirkede deres børns trivsel og udvikling, samt hvordan de kunne lære deres børn at navigere i et digitalt samfund præget af sociale medier, online spil og konstant tilgængelighed.
Forældrene har ikke nogen erfaringer at trække på, og det resulterer i at de ofte føler sig mere magtesløse omkring opgaven i at danne deres børn digitalt. En mor fortæller:
”Man skal lære undervejs... Øhm... Især når der ikke er... Er så mange erfaringer... Ud i det her med at guide vores børn... I den digitale... Verden... Der er bare utrolig mange holdninger... Og utrolig mange synsninger... Og det... Det kan være svært at navigere i.... Det der fungerer i nogle familier, funger ikke i andre. Og det... Der skal man finde sin egen vej lige nu...”
Men samtidig viste mine interviews også, hvordan forældre fandt styrke og støtte i fællesskab med andre forældre. De delte erfaringer, tips og bekymringer med hinanden, hvilket hjalp dem med at føle sig mere forberedte og mindre isolerede i deres forældreskab. Denne gensidige støtte understregede vigtigheden af at have et netværk af forældre, der kunne dele viden og ressourcer omkring digital opdragelse.
Den digitale virkelighed er kommet for at blive, og det er afgørende, at forældre forstår og engagerer sig i denne verden sammen med deres børn. Ved at forsøge at inddrage forældre i forskningen og give dem redskaberne til at navigere i den digitale tidsalder, kan vi måske skabe en bedre forståelse og et stærkere samarbejde mellem generationerne. Dette vil ikke kun styrke børns digitale dannelse, men også deres trivsel og udvikling i en stadig mere digitaliseret verden.
Det er tydeligt, at fortsat dialog, læring og tilpasning er afgørende i forældreskabet, og det er mit håb, at mit speciale kan inspirere til en mere nuanceret diskussion og praksis omkring børns digitale opvækst. Derudover understreger mit speciale det voksende behov for mere omfattende vejledning til forældre inden for dette område. Ved at forstå og støtte forældre i deres digitale dannelse til deres børn, kan vi bidrage til et sundere digitalt miljø for kommende generationer og fremme en mere balanceret tilgang til skærmbrug og teknologi.
Bundsgaard, J. (2017). Digital dannelse . Aarhus Universitetsforlag.
