Når børn og unge får det svært i skolen, når de mistrives eller udskilles af fællesskaberne, er det ofte nogle komplekse problematikker, hvor forskellige vanskelige forhold over en længere periode har flettet sig sammen og gradvist produceret skolevanskeligheder. At udvikle mere fællesskabende praksisser handler om at rette opmærksomheden på den sociale kontekst og betingelserne for børn og unges deltagelsesmuligheder og fælles skoleliv. I en presset skolehverdag kan problemer ofte opleves som isolerede individuelle forhold, og fokus og de pædagogiske indsatser kan derved blive rettet mod enkeltbørn.
PPR presses i disse år af et stadigt stigende antal henvisninger samt en stigende efterspørgsel på udredninger af enkeltbørn, når der i skolen opstår mistanke om diagnoser eller ´særlige behov`, som ønskes undersøgt eller identificeret. Derfor bruger PPR meget tid og mange ressourcer på disse processer.
I dette projekt undersøger vi, hvordan PPR får bedre mulighed for proaktivt at understøtte lærere, pædagoger og skoleledere i at udvikle en mere fællesskabende undervisning og pædagogisk praksis - med det formål at udvikle fællesskaberne i klassen og skabe nye deltagelsesmuligheder for alle børn og unge – også dem, der har det svært i skolen, er marginaliserede eller synes vanskelige at inkludere. Målet er at dette arbejde vil reducere behovet for undersøgelser og udredninger af enkeltbørn.
I forskningsprojektet undersøges derfor, hvordan man kan ”bryde henvisningskæden” ved i stedet at fokusere på understøttelse, vejledning og sparring ift. udvikling af en mere fællesskabende praksis, hvor børn oplever at høre til, være værdsat og have noget at bidrage med.
Der tages afsæt i en forståelse af, at børn og unges læring og udvikling er knyttet til deres muligheder for at deltage i og bidrage til fællesskaberne. Begrebet fællesskabende giver mulighed for at forstå undervisning og aktiviteter som noget, der kan inddrage og engagere børn/unge, hvor aktiviteten og/eller det faglige indhold bliver fællesskabsopbyggende og det fælles tredje, man er sammen om - så aktiviteten skaber tilhør og en oplevelse af at have noget værdifuldt at bidrage med.
I projektet arbejdes der med en praksisforskningstilgang, som handler om at organisere forskningen som et samarbejde mellem forskere og dem, som forskningen vedrører. I samarbejde med forvaltningsledelse, kommunale konsulenter, PPR, skoleledere, lokale vejledere og ressourcepersoner samt lærere og pædagoger arbejdes der undersøgende med, hvordan man kan organisere undervisning og aktiviteter på fællesskabende måder, hvor børn/unge ikke oplever at blive udskilt eller marginaliseret.
Det er centralt for projektet, at det fokus der vælges på de enkelte skoler, udspringer af det, der i forvejen arbejdes med. Projektet skal derfor ikke forstås som noget nyt, der skal implementeres ”oppefra” - det er fx ikke en ny metode eller indsats – men det skal nærmere forstås som et samarbejde om at videreudvikle den pædagogiske praksis i en mere fællesskabende retning, hvor eleverne får flere muligheder for at deltage og bidrage på forskellige måder.
Arbejdet lokalt på skolerne vil overordnet handle om at udvikle samarbejde om:
Lærernes/pædagogernes udvikling af mere fællesskabende undervisning og aktiviteter understøttes lokalt af skoleledere, vejledere og ressourcepersoner, samt af fagcentrets konsulenter og PPR, når de inddrages i processer på de enkelte skoler.
Samarbejdet om at udvikle mere fællesskabende praksisser skal forstås som en proces, som inddrager og vedrører forskellige niveauer og aktører – fra forvaltning til elevernes daglige hverdagsliv i skolen.