Inklusionsopgaven i almene dagtilbud omkring børn i neuro-psykosociale vanskeligheder er vokset så dramatisk i omfang og kompleksitet, at børn risikerer at blive ekskluderet på trods af modsatte intentioner, og personale oplever afmagt. Disse børn har det svært i leg og interaktion og er i høj grad uden for børnefællesskaberne. Nogle af dem har fået en diagnose som autisme og/eller ADHD, andre har ikke en diagnose, men er genstand for faglig bekymring pga. lignende vanskeligheder. Mange pædagoger oplever en konflikt mellem det at arbejde med børn i neuro-psykosociale vanskeligheder og den almene børnegruppes behov, som er vanskelige at forene. Dette problem risikerer at forstærke ulighed mellem børnene. I et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt arbejder vi derfor med at skabe viden og handleredskaber, som understøtter det inkluderende og fællesskabsorienterede arbejde med sårbare børn, og styrker sammenhængen mellem special- og almenpædagogiske indsatser i hverdagen.
Formålet er at udforske og afprøve praksisnære vejledningsformer, der kan støtte pædagogers inklusionsarbejde. Fokus er på hvordan disse former kan styrke pædagogers handlekompetencer ift at gøre fællesskaberne mere tilgængelige for børn i neuro-psykosociale vanskeligheder og dermed gavne alle børn. Vejledning prøver at skabe bedre sammenhæng mellem almen- og specialpædagogiske indsatser. Gennem dette arbejde bygger projektet bro mellem fokus på det sociale samspil på den ene side, og de individuelle perspektiver, som ser på enkelte børns særlige udviklingsbehov på den anden side.
Projektet bygger på en præmis om, at alle børn udvikles gennem social interaktion, og derfor insisterer vi på pædagogikkens centrale funktion. Socialt liv består af betydningsskabende processer som altid har konsekvenser. Derfor udspiller vejledningen sig konkret i hverdagslivets komplekse sociale liv, hvor børn og voksnes relationer og interaktioner udfoldes. Dermed adskiller indsatsen sig radikalt fra eksisterende mødevejledning, hvor oversættelsen til konkret samspil med børn ligger udenfor vejledningens rum. Målet med vejledning tæt på praksis er at forandre sociale situationer, hvor børn i neuro-psykosociale vanskeligheder indgår i almenmiljøet, så alle børn får bedre deltagelsesmuligheder og pædagogisk bæredygtighed fremmes.
Projektet arbejder med antropologiske tilgange bestående af deltagerobservationer og interview i dagtilbud og PPR før, under og efter vejledningsforløb. Vi undersøger det sociale liv i dagtilbuddene, således at vi afdækker og analyserer sociale mønstre i samspillet mellem personale og børn, ligesom vi gennem interviews afdækker hvordan personalet forstår deres praksis. Vi dokumenterer og analyserer samspillet mellem vejleder og vejledt som et socio-kulturelt møde mellem forskellige fagligheder. Det undersøger vi med blik for vejledningens karakter, greb og indhold, samt hvordan det kan etablere nye forståelser og udfordre eksisterende. Det empiriske arbejde skal belyse hvordan sårbare børns deltagelse påvirker deres sociale identitet, og om vejledningsindsatsen forbedrer deres position og trivsel.
