Forskningen viser, at der er en gruppe børn, som oftere end andre børn bliver tabt i dagtilbuddenes fællesskaber. Det er børn, der har svært ved at lege, tage initiativ eller finde venner. Børn, der ikke nødvendigvis larmer eller fylder, men står udenfor.
Samtidig står pædagoger i en vanskelig position. De arbejder hver dag i spændet mellem almen pædagogik og specialpædagogik, hvor der både skal tages hensyn til det enkelte barns behov og til fællesskabet som helhed. Det er en opgave, der kræver faglighed, nærvær og handling i situationen – og som ikke bør bæres alene.
I ”Bæredygtige Fællesskaber i Dagtilbud” tager vi afsæt i denne udfordring. Projektet undersøger, hvordan nye måder at arbejde i dette spænd kan give bedre muligheder for børn der ellers overses, og samtidig styrke pædagogers arbejde i hverdagen.
Målet er at udvikle viden, der tager udgangspunkt i forskning og i praksis – og som kan bidrage til fællesskaber, hvor flere børn får mulighed for at høre til.
Læs mere om projektets arbejde og se flere videoer på her hjemmesiden.
INKLUSION ER EN GLOBAL UDFORDRING – MEN LØSNINGERNE SKAL FINDES I HVERDAGEN
I denne video præsenterer de tre forskere: Ida, Bjørg og Lone, projektets grundlæggende udgangspunkt: at inklusion ikke er et individuelt problem hos barnet eller det miljø det er i. Det opstår i mødet mellem barnet og miljøet – og derfor skal løsningerne også udvikles i dette møde.
Vores tidligere forskning beskriver, hvordan mange børn lever et liv “på kanten” af de sociale fællesskaber. De vil gerne være med, men mangler støtte til at forstå legen, sociale signaler eller gruppens dynamik.
Derfor arbejder projektet ud fra et simpelt, men kraftfuldt princip: Voksne skal støtte børn mens tingene sker – ikke kun før og efter.
Projektet ikke bare er et studie af problemer – men en undersøgelse af muligheder:
Læs mere om projektets formål og tilgang her på websitet.
PÆDAGOGER SKAL IKKE STÅ ALENE MED INKLUSIONSOPGAVEN
Mange oplever presset ved at skulle hjælpe børn, der har svært ved relationer, leg eller deltagelse i gruppen. Men opgaven er for stor til, at nogen kan løfte den alene.
”Bæredygtige Fællesskaber i Dagtilbud” undersøger derfor, hvordan støtte i hverdagen kan give pædagoger mere handlekraft, ro og nye muligheder. Målet er at give pædagoger bedre vilkår for at gøre det, de er allermest optagede af: at støtte børnene, mens det sker.
Læs mere om projektets arbejde og se flere videoer på her hjemmesiden.