Generation Global, 2019

Resumé:
Generation Global har i dette dokument samlet et overblik over gennemgående temaer fra de interviewede repræsentanter fra erhvervslivet. Dokumentet indeholder otte temaer, der alle bliver udfoldet og forklaret, ligesom relevante citater fra interviewene bliver præsenteret.

 

American Council on the Teaching of Foreign Languages, 2019

Resumé:
Selvom dokumentet tager udgangspunkt i en amerikansk kontekst, så er denne rapport fra 2019 fra ACTFL (The American Council on the Teaching of Foreign Languages) en god dokumentation for, at sprogkompetencer er i høj kurs og meget efterspurgt blandt arbejdsgivere på tværs af industrier og denne efterspørgsel forventes kun at stige.

Nøgleresultater:

• 9 ud af 10 amerikanske arbejdsgivere er afhængige af medarbejdere med andre sprogkundskaber end engelsk.
• 56 % siger, at deres efterspørgsel efter fremmedsprogskompetencer vil stige indenfor de næste 5 år.
• 47 % angiver et behov for fremmedsprogskompetencer eksklusivt for det indenlandske marked.
• 1 ud af 3 fremmedsprogsafhængige amerikanske arbejdsgivere rapporterer en mangel på fremmedsprogskompetencer.
• 1 ud af 4 arbejdsgivere har tabt forretning grundet en mangel på sprogkomptencer.

 

 

I en verden, hvor internationalt samarbejde betyder stadigt mere, er det indlysende, at kompetencer i sprog har betydning for alle. Også for dem, der har en anden hovedkompetence end sprog, men hvilken betydning, de sproglige tillægskompetencer har for medarbejdere, har ikke tidligere været undersøgt i Danmark. Det har ph.d.-studerende Jytte Lyngvig ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet nu gjort for NCFF.  

I tre eksplorative undersøgelser har Jytte Lyngvig spurgt medlemmer af tre forskellige faglige organisationer for akademikere om deres kendskab til og brug af sprog, og hvordan, dét, at de kan fremmedsprog, har bidraget positivt til deres arbejdsliv og karriere.

De tre faglige organisationer er:

• JA – fagligt fællesskab for alle med en akademisk interesse i natur, miljø og fødevarer (JA)
• Den Danske Dyrlægeforening (DDD)
• Dansk Magisterforening (DM)

Respondenterne har mange forskellige slags uddannelser, og alle har andre hovedkompetencer end sprog. De arbejder inden for vidt forskellige arbejdsområder i alle brancher og både privat og offentligt. Undersøgelserne er gennemført som spørgeskemaundersøgelser med opfølgende 20-30 minutters telefoninterview af respondenter, som har ønsket at deltage i individuelle interview.

 

 

Undersøgelsen er delvis støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog og bidrager således til den målsætning i den tidligere regerings fremmedsprogsstrategi, som har de fagligt stærke og relevante uddannelser som mål1.

Undersøgelsen blev gennemført fra 1.12.2019 til 30.9.2020. I undersøgelsen er der blevet gennemført kvalitative interview med hhv. danske virksomheder og institutioner i Region Syddanmark og Region Sjælland samt virksomheder og institutioner, der repræsenterer et tysk- eller fransksproget perspektiv i Tyskland, Frankrig, Schweiz og Danmark.  

 

Bodil Christensen, 2019

Resumé:
Den 20. marts 2019, la Journée de la Francophonie, havde virksomheder og undervisningssektoren sat hinanden stævne i Dansk Industri. Det var dagen, hvor det franske sprog blev fejret i hele verden og i Danmark blev det anledningen til en spændende debat om status for det franske sprog, både i erhvervslivet og i undervisningssektoren. Fransk er under pres i det danske uddannelsessystem, men ildsjæle og et samlet blik på faget peger i samme retning – fremad.

 

Anna Dalsgaard, 2019

Resumé:

 

Niels Thøgersen, 2019

Resumé:
Citat: ”Det er dog et faktum, at hvis vi dræber de sproglige fag udover engelsk, dræber vi også alle de karrieremuligheder, som der følger med sprogstudierne, samt muligheden for at gymnasieelever kan få et vitalt indblik i en række landes kultur og sprog.
Ved at studere sprog bliver man derudover mere åben overfor andre mennesker og lægger nogle af sine fordomme om dem på hylden, når man lærer deres sprog – noget, som virkelig er aktuelt i denne tid.”
Niels Thøgersen
Elevrådsformand og bioteknologistuderende på Frederiksborg Gymnasium og HF

 

Sophie Hardach, 2018

Resumé:
Online artikel fra World Economic Forum, der fremhæver at lande, der plejer sprog og flersprogethed høster økonomiske gevinster.

 

Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2017

Resumé:
De unge fravælger sprogfagene, hvilket også betyder, at universiteterne i de senere år har nedlagt en række små sprogfag. Dette er en stor udfordring, da tilegnelsen af fremmedsprog er grundlaget for at få indblik i andre landes kulturer og samtidig er en afgørende faktor for Danmarks økonomiske og handelsmæssige samarbejde med omverden. Det tyder også på, at andre europæiske sprog ud over engelsk vil få en større betydning i fremtiden. Denne tekst præsenterer de udfordringer som sprogområdet står overfor, de tidligere igangsatte tiltag samt regeringens nyeste initiativer, der har til formål at styrke fremmedsprog i det danske uddannelsessystem.

 

Nils Agerhus, 2016

Resumé:
I november 2016 blev der afholdt en national konference om udfordringer, perspektiver og løsninger på sprogområdet, som har relevans i forhold til udviklingen af den nationale sprogstrategi. Konferencen udsprang af regeringens vision om at udarbejde en national sprogstrategi, der skal understøtte, at flere elever vælger flere fremmedsprog på højere niveauer i folkeskolen og på gymnasierne, samt skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsesudbud og efterspørgsel efter sprogkompetencer i Danmark. Nils Agerhus har præsenteret resultaterne for de analyser, der ligger til grund for dele af arbejdet med sprogstrategien og opridser de tre væsentlige udfordringer på sprogområdet: arbejdsmarkedets efterspørgsel på sprogkompetencer, behov for undervisere til grundskole og gymnasium og mulighed for at opretholde små sprogfag.

 

Birgitte Balsløv og Marianne Lippert, 2016

Resumé:
Erhvervslivet har i flere år efterspurgt bedre sprogkompetencer, ikke mindst hos ingeniørerne, der ofte ansættes i virksomheder med internationale aktiviteter. Adskillige undersøgelser peger på et stigende behov for fremmedsprog på det danske arbejdsmarked, samtidig med at der er færre, der behersker flere fremmedsprog på højt niveau. I denne tekst kan man læse en rapport fra en undersøgelse om de fremmedsproglige udfordringer og behov, som ingeniører i udvalgte danske virksomheder står overfor. Rapporten er lavet af to VIA University College undervisere og afdækker også om undervisningen i sprog og kultur på VIAs uddannelser er optimal. Desuden fremsættes en række anbefalinger til løsningen af ingeniørernes sproglige udfordringer.

 

Michele Gazzola, 2016

Resumé:
Denne rapport præsenterer de forskellige resultater af forskningen i økonomien af sprog, der håndterer fordele og ulemper ved flersprogethed i økonomien, i samfundet og i de europæiske institutioner. Disse resultater giver et generelt billede af behovet for sprogpolitik i det nuværende europæiske flersprogede miljø. På denne baggrund vurderes relevansen af de generelle mål og anbefalingerne i den Europæiske Strategi for Flersprogethed. Desuden opsummeres de tilgængelige beviser for foranstaltninger og handlinger, som Kommissionen har gennemført for at implementere strategien, og hvor det er muligt, præsenteres data om deres fordele og ulemper.

 

Hanne Leth Andersen, 2016

Resumé:
Et oplæg om de aktuelle nationale og europæiske forskningsundersøgelser vedrørende sprogbehov og sprogundervisning samt input til, hvad vi i Danmark kan lære fra udlandet hvad angår sprog. Præsentationen er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriets konference om udviklingen af en national strategi for sprog i uddannelserne i november 2016.

 

Regeringen, 2016

Resumé:
Strategien skal bidrage til at skabe lettere adgang for danske virksomheder til Tyskland, som er Danmarks største eksportmarked. Kendskab til Tyskland og tysk sprog er vigtigt for at få succes på det store tyske marked. Bedre tyskkundskaber i den danske eksportsektor vil kunne styrke dansk samhandel med Tyskland. Tysklandsstrategien omfatter derfor også nye tiltag rettet mod den danske undervisningssektor med sigte på at styrke sprogkompetencer i tysk såvel som udvekslingsforløb og erhvervs-praktikordninger, der kan øge kendskabet til Tyskland og tysk sprog.

 

Charlotte Rønhof, 2016

Resumé:
De vigtigste resultater fra Dansk Industris kortlægning af internationale virksomheders behov for sprogkompetencer blev præsenteret i november 2016 ifm. Uddannelses- og Forskningsministeriets konference om udviklingen af en national strategi for sprog i uddannelserne.

 

Tænketanken om sprog, 2016

Resumé:
Færre og færre elever vælger en sprogligt orienteret studieretning i gymnasiet. Dette er en bekymrende udvikling, da gode sprogkompetencer er afgørende i al tænkning, læring og kommunikation. Især er det danske erhvervsliv afhængige af, at medarbejderne kan forstå og begå sig i en global kontekst. På baggrund af dette etablerede Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i 2016 en tænketank om sprog i gymnasieuddannelserne. Tænketanken udarbejdede 10 anbefalinger til, hvordan sprogfagene og elevernes sprogkompetencer i gymnasiet kan styrkes. De 10 anbefalinger følges i teksten op af en række artikler skrevet af fagfolk, som hver især giver yderligere perspektiver i debatten om sprogundervisning og sprogfagenes udfordringer og muligheder.

 

Anna Leclercq Vrang, 2016

Resumé:
Dansk Industri har kortlagt internationalt orienterede virksomheders behov for fremmedsprogskompetencer for at få indsigt i, hvilke sprog der er vigtige for virksomhederne for at få succes på de globale markeder. Herudover ser undersøgelsen på virksomhedernes kommunikation på de internationale markeder, hvilke udfordringer virksomhederne støder på i forbindelse med deres internationale aktiviteter, samt hvilket koncernsprog virksomhederne benytter. Aktiviteter som samhandel, etablering af datterselskaber og andre samarbejder er en stor del af danske virksomheders virkelighed. Ud over engelsk peger de internationale virksomheder på et fremtidigt behov for tysk og fransk. Men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt.

 

Dr Alasdair Allan, 2014

Resumé:
Den skotske regering ser moderne sprog som nøgle til at nå det overordnede formål med at skabe et mere succesrigt Skotland med muligheder for alle at blomstre gennem stigende bæredygtig vækst. Men i de senere år er sprogindlæring på udskolings- og gymnasieniveauet faldet både i Skotland og resten af England. Her præsenteres kort 1+2-strategien som er designet til at vende denne tendens. Målet er at ændre holdninger til at lære sprog og give alle unge sprogfærdigheder.

 

Mette Skovgaard Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen, 2013

Resumé:
En undersøgelse om behov for og holdninger til fremmedsprog i den danske centraladministration i et uddannelsespolitisk perspektiv. Undersøgelsen viser, at det mest anvendte fremmedsprog i centraladministrationen er engelsk (79,5 %), mens 22,4 % af respondenterne brugte andre fremmedsprog. Af disse brugte over halvdelen (57,4 %) oftest fransk og 28,6 % oftest tysk.

 

Sharon Miller, Astrid Jensen, Sylvie Cifuentes og Flyverbom Mikkei, 2011

Resumé:
DYLAN-projektet (Language Dynamics and Management of Diversity) undersøgte brugen af forskellige (fremmed-)sprog i virksomheder og institutioner i Europa i perioden 2007-2011. Som en del heraf foretog den danske del af projektet en spørgeskema-undersøgelse med særlig fokus på fremmedsprog i en virksomhedssammenhæng, der er refereret i denne tekst. Der blev især spurgt til opfattelser af flersprogethed og af betydningen af fremmedsprog i virksomhedens arbejde. Hovedkonklusionerne er følgende:

• Som international virksomhed i Danmark er det relevant at gøre det klart for alle, medarbejdere såvel som ledelse, hvad det i den enkelte virksomhed betyder at have et koncernsprog – er det et sprog, alle skal kunne og bruge hele tiden, eller er det ledelsens sprog?
• Det er relevant at opstille egentlige kvalifikationsmål for fremmedsprog (engelsk og andre), som man også checker, i stedet for at have uklare udsagn om fx ’perfekt engelsk’ som uklar kvalifikation.
• I stedet for altid at tænke i fremmedsprog som noget, man skal kunne perfekt som var man indfødt, er det relevant at tænke i forskellige behov inden for virksomhedens område – og opstille tilsvarende mål.
• For at opnå bedre effektivitet i de dele af virksomhedens arbejde, der forudsætter fremmedsprog, er det relevant at inddrage sprogkompetencer og –undervisning de generelle kompetenceudviklingsplaner på HR-området.

 

 

Lisbeth Verstraete-Hansen, 2008

Resumé:
Rapporten er baseret på en analyse af data, der er indhentet til projektet i samarbejde med Dansk Industri (DI) gennem den elektroniske spøgeskemaundersøgelse Sproglige kompetencer i den globale økonomi i efteråret 2007. Udvælgelsen af virksomhederne for projektet var et udtræk, der tog hensyn til virksomhedernes størrelse, således at stikprøven er repræsentativ for DIs medlemsvirksomheder – men ikke for danske virksomheder generelt. På baggrund af resultaterne konkluderes, at virksomhedernes fremmedsproglige beredskab i mange tilfælde ikke gør det muligt for dem på tilfredsstillende vis at indlede og fastholde internationale handelsrelationer, og at der mellem virksomhedernes objektive behov (forstået som opfyldte betingelser for en vellykket fremmedsproglig kommunikation) og de medvirkende virksomheders subjektive (erkendte) behov (virksomhedernes egen opfattelse af deres fremtidige behov for kompetencer) findes et uerkendt behov for fremmedsproglige kompetencer i danske virksomheder.

 

UK National Centre for Languages, 2007

Resumé:
2005-2007 gennemførtes ELAN-projektet (Effects on the European Economy of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise) inden for rammerne af EU. Formålet var at få et overblik over brugen af forskellige sprog i små og mellemstore virksomheder i EU samt effekten heraf på virksomhedernes arbejde og resultater. Teksten er en opsamling af projektets resultater, som kan sammenfattes sådan:

• 11 % af de eksporterende små og mellemstore virksomheder i EU skønnes at miste ordrer pga. manglende tilstrækkelige fremmedsprogskompetencer. Blandt de adspurgte virksomheder ligger det konkret erkendte tab på i gennemsnittet 325.000 € over en treårig periode.
• Rundspørgen viser en klar forbindelse mellem fremmedsprogskompetencer og eksportsucces. Succesfaktorer er, at man går strategisk til arbejdet med flersproget kommunikation, at man bruger modersmålstalende, hvor det er relevant, at man lægger vægt på fremmedsprogskompetencer ved ansættelse, samt at man bruger oversættere og tolke, hvor dette er relevant.
• Engelsk er en central fremmedsprogskompetence, men den er ikke tilstrækkelig, hvis man vil have succes uden for engelsktalende markeder. Russisk, tysk, fransk og spansk nævnes som nødvendige i eksportarbejdet for europæiske små og mellemstore virksomheder. Herigennem kan man opnå centralt relevant sproglig og kulturel viden.