Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vejr og klima

En vejrudsigt viser fx om det bliver solskin eller regn dagen efter. Vejret en enkelt dag eller en enkelt uge har ikke de store påvirkninger på livet i havet. Når man taler om klima ser man på vejrforholdene over en længere periode. Man kan sige at klima viser det gennemsnitlige vejr de sidste 30 år. Dette er vigtigt for livet i havet, men også for livet på land, hvor alle levende dyr og planter må tilpasse sig de klimatiske forhold.

Verden er inddelt i syv klimabælter (se figur). Mellem disse bælter er der store klimatiske forskelle, som dyr og planter har tilpasset sig. Torsken findes fx kun omkring det nordlige tempererede bælte, hvor vandet er køligt.

Lær mere her:

Film om klimaforandringer

Igennem de sidste 50 år har klimaet forandret sig hurtigere end tidligere. Dette omtales i medierne som klimaforandringer. Vi ser flere og flere dyr som bliver nødt til at finde nye levesteder, fordi klimaet tvinger dem til det. Overordnet er det temperaturen, som har den største påvirkning på dyrenes levevilkår og derfor er temperaturen meget central i hele debatten om klimaforandringer. 

Havstrømme

Under havets overflade styres livet i høj grad af store havstrømme, som har indflydelse på temperaturen i et område. På figuren ses et overordnet billede af, hvordan strømmene bevæger sig over hele verden. Den røde farve er varmt vand og den blå er koldt vand. Når vandet nærmer sig Grønland bliver det kølet af og synker mod bunden. Det sker fordi koldt vand er tungere end varmt vand. Dette kæmpe undersøiske vandfald ved Grønland driver verdens havstrømme. Det er med til at trække Golfstrømmens varme vand til Norden. Denne strøm er grundlag for det kystklima, som vi har i Danmark. Læs mere om Golfstrømmen og Grønlandspumpen her: http://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-fysiske-co2-pumpe-i-havet

Lær mere her:

Film om golfstrømme

Aktivitet

Lav jeres egen Grønlandspumpe.

I denne video bruges methylenblåt til at illustrere, hvordan Grønlandspumpen virker: 
https://www.youtube.com/watch?v=vNoQAdgV4KY

Her findes en udførlig beskrivelse af selve forsøget:
https://opgavebloggen.wordpress.com/2011/12/15/gronlandspumpen/     

Kystklima og fastlandsklima

I Danmark har vi kystklima. Det betyder helt præcist at forskellen mellem den koldeste og varmeste måned er mindre end 18 °C. Et land med fastlandsklima har en temperaturforskel, som er mere end 18 °C (der måles i gennemsnitlig månedstemperatur). Grunden til at somrene ikke bliver så varme og vintrene ikke så kolde skyldes, at havet fungerer som en buffer. Det er fordi vandet holder temperaturen længere end landjorden. Havvandet i Danmark varierer mellem ca. 0-20 °C fra afhængigt af årstiden. Det betyder at i en kold vinter med -5 °C vil havet fungere som en varmekilde og på en varm sommerdag vil havet afkøle landjorden.


Figur: Eksempel kystklima i Glasgow, Skotland og fastlandsklima i Novosibirsk, Rusland.

Lær mere her:

Havets effekt på vejr og klima - vist med satellitbilleder:

Aktivitet

Lav en model der kan vise forskelle på kyst- og fastlandsklima - brug fx vand og sand til at vise hvordan forskellige materialer holder på varmen

Du kan få inspiration her: https://www.experimentarium.dk/klima/forsoeg-kyst-fastlandsklima

Klimaforandringers betydning for fiskebestande

Der findes omkring 15.000 forskellige arter af fisk i havet. Alle disse arter kan påvirkes af temperatur. Ændringer i havtemperaturer kan betyde, at fisken flytter sig til et område med en temperatur, der passer bedre til den, hvis den kan. Hvis fisken ikke har mulighed for at flytte sig vil skiftende vandtemperatur medføre ændringer i fiskens føde og hele dens cyklus.

Gennem de sidste 30 år har torsken bevæget sig mere mod nord. Dette skyldes primært en stigning i temperaturen (se figur). Når temperaturen er høj, vokser de små torskelarver hurtigere, men det betyder også, at de skal spise mere og kommer hurtigere til at sulte, hvis de ikke kan finde føde nok. Et varmt forår kan betyde, at der kommer mangel på den vandloppeart, som er torskens foretrukne føde. Pga. fødemangel bevæger de unge torsk sig derfor mere nordpå. Tre år efter er de selv klar til at gyde og deres yngel bliver derfor født nordligere end de selv gjorde. På denne måde sker det løbende, at torskebestanden rykker mod nord. De voksne torsk bliver ikke påvirket så meget af temperaturstigningen og bevæger sig derfor ikke mod nord.


Figur: Middeltemperaturen i overfladevandet i Nordsøen.


Figur: Udviklingen af Nordsøtorskens samlede biomasse og samlede fangst. Siden 1970 er både torskebestanden og torskefiskeriet faldet meget. Tilbagegangen skyldes et stort fiskeri og en mangel på nye små torsk. 

Lær mere her:

Du kan læse mere om torsken og klima i PDF-filen her

Aktivitet

Statisktik og databehandling gennem Excel

  1. Gå ind på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens side med fangststatistik:
    https://dwp.fiskeristyrelsen.dk/landingsrapport/landingsrapport__front_matter  
  2. I de fleste tilfælde skal man trykke Gem og gå videre undtagen:
    1. Periode: vælg alle
    2. Artstruppe: Torskefisk > Art: Torsk -- Gem og gå videre

    3. Farvand: Nordsøen > 4A 4B 4C -- Gem og gå videre
    4. Tabel-design:
      1. Tabelhoved > 1. niveau > År
      2. Forspalte > 1. niveau > Måned
      3. Tabel-format > Excel
      4. Dan rapport
  3. Lav en graf over den samlede torskefangst i Nordsøen gennem de sidste 10 år.
  4. Lav en graf over den månedlige torskefangst i Nordsøen i 2017.
  5. Gå på opdagelse i fangststatistikkerne. Lav en valgfri tabel over det I finder spændende - og et diagram ud fra denne tabel. I kan fx vælge en anden art, et andet farvand osv.
  6. Diskuter i klassen/gruppen udviklingen i det danske fiskeri gennem de sidste 10 år.