Vejr og klima
En vejrudsigt viser fx om det bliver solskin eller regn dagen efter. Vejret en enkelt dag eller en enkelt uge har ikke de store påvirkninger på livet i havet. Når man taler om klima ser man på vejrforholdene over en længere periode. Man kan sige at klima viser det gennemsnitlige vejr de sidste 30 år. Dette er vigtigt for livet i havet, men også for livet på land, hvor alle levende dyr og planter må tilpasse sig de klimatiske forhold.
Verden er inddelt i 7 klimabælter. Mellem disse bælter er der store klimatiske forskelle, som dyr og planter har tilpasset sig. Torsken findes fx kun omkring det nordlige tempererede bælte, hvor vandet er køligt. Herunder kan du se jordens klimabælter.
| Lær mere her: |
|---|
WWF har lavet denne film om klimaforandringer, og deres effekt på havstrømme og artsudbredelsen af dyr og planter. |
Igennem de sidste 50 år har klimaet forandret sig hurtigere og mere end før observeret. Dette omtales i medierne som klimaforandringer. At klimaet ændre sig er som nævnt ikke nyt, men da det sker meget hurtigere end tidligere, er det noget videnskaben har stor fokus på. Vi ser flere og flere dyr som bliver nødt til at finde nye levesteder, fordi klimaet tvinger dem til det. Overordnet er det temperaturen, som har den største påvirkning på dyrenes levevilkår og derfor er temperaturen meget central i hele debatten om klimaforandringer.
Havstrømme
Under havets overflade styres livet i høj grad af store havstrømme, som blandt andet har indflydelse på temperaturen i de forskellige havområder.
På figuren herunder, ses et overordnet billede af, hvordan strømmene bevæger sig over hele verden. Den røde farve er varmt vand og den blå er koldt vand. Når vandet nærmer sig Grønland bliver det kølet af og synker mod bunden. Det sker fordi koldt vand er tungere end varmt vand. Dette kæmpe undersøiske vandfald ved Grønland driver verdens havstrømme, da det er med til at trække Golfstrømmens varme vand til Norden. Denne strøm er grundlag for det kystklima, som vi har i Danmark.
| Lær mere her om Golfstrømmen |
|---|
Du kan også læs mere om Golfstrømmen og Grønlandspumpen her på Galathea3s hjemmeside. |
| Aktivitet - Lav jeres egen Grønlandspumpe |
|---|
I dette forsøg prøver vi at efterligne den vandbevægelse der sker hele tiden ude i verdenshavene, nemlig havstrømmene! Vha. temperaturforkelle og farvestof kan vi nemlig med egne øjne se hvordan koldt og varmt vand pårvirker hinanden.
|
Kystklima og fastlandsklima
I Danmark har vi kystklima. Det betyder helt præcist at forskellen mellem den koldeste og varmeste måned er mindre end 18 °C. Et land med fastlandsklima har en temperaturforskel, som er mere end 18 °C (målt i gennemsnitlig månedstemperatur). Grunden til at somrene ikke bliver så varme og vintrene ikke så kolde ved kysten skyldes, at havet omkring os fungerer som en temperaturbuffer. Det er fordi vandet holder temperaturen længere end landjorden. Havvandet i Danmark varierer mellem ca. 0-20 °C fra afhængigt af årstiden. Det betyder at under en kold vinter med -5 °C, vil havet fungere som en varmekilde og på en varm sommerdag vil havet afkøle landjorden. Derfor er klimaet mere stabilt her, end hvis et område har fastlandsklima.
Herunder kan du se 2 eksempler på temperaturvariationen over et år i hhv. kystklimaet i Glasgow (Skotland) og fastlandsklimaet i Novosibirsk (Rusland). Kurverne ligner måske ved første øjekast hinanden, men tag lige et ekstra ig på y-aksen!
Figur: Eksempel kystklima i Glasgow, Skotland og fastlandsklima i Novosibirsk, Rusland.
| Lær mere her |
|---|
Se denne video og lær mere om havets effekt på vejr og klima - vist med satellitbilleder: |
| Aktivitet - Kysten vs. Fastlandet |
|---|
Lav en model der kan vise forskelle på kyst- og fastlandsklima - brug fx vand og sand til at vise hvordan forskellige materialer holder på varmen |
Klimaforandringers betydning for fiskebestande
Der findes omkring 15.000 forskellige arter af fisk i havet. Alle disse arter kan påvirkes af temperatur, fordi fiskene alle er tilpasset et specielt temperatur spektrum. Ændringer i havtemperaturer kan betyde, at fisken flytter sig til et område med en temperatur, der passer bedre til den, hvis den kan. Hvis fisken ikke har mulighed for at flytte sig vil skiftende vandtemperatur medføre ændringer i fiskens føde og hele dens cyklus.
Gennem de sidste 30 år har torsken bevæget sig mere mod nord. Dette skyldes primært en stigning i temperaturen (se figuren herunder).
Figur: Middeltemperaturen i overfladevandet i Nordsøen.
Når temperaturen er høj, vokser de små torskelarver hurtigere, men det betyder også, at de skal spise mere og risikere at komme til at sulte, hvis de ikke kan finde føde nok i den rigtige størrelse og næringsværdi. Et varmt forår kan betyde, at der kommer mangel på den vandloppeart, som er torskens foretrukne føde, fordi tidpunktet for at vandlopperne er der ikke matcher med torskelarvernes behov. Indenfor videnskaben kalder man dette for et mismatch, altså at dyret man undersøger og dets føde er forskudt i tid og derfor påvirker dette dyrets (her torskens) overlevelse. Pga. fødemangel bevæger de unge torsk sig derfor mere nordpå. Senere, når den torskeyngel der bevægede sig nordpå for at finde føde, selv er klar til at gyde, vil deres yngel leve mere nordlige end de selv gjorde. På denne måde sker det løbende, at torskebestanden rykker mod nord.
De voksne torsk bliver mindre påvirket temperaturstigningen og bevæger sig derfor ikke mod nord på samme måde.
| Aktivitet - Torsken i et ændret klima |
|---|
Tag udgangspunkt i dette hæfte lavet af DTU ‘Hvordan påvirker klimaændringerne torsken i Nordsøen?’ Undersøg og lav en planche der beskriver et af følgende emner:
|
Udover klimaet, bliver vores fiskebestande også presset af fiskeriet. Herunder kan du se en graf der viser Nordsøtorskens samlede biomasse (rød) og den samlede fangst (blå). Siden 1970 er både torskebestanden og torskefiskeriet faldet meget. Tilbagegangen skyldes et stort fiskeri og en mangel på nye små torsk, både pga. klimaforandringer men også fordi vi ikke har fisket bæredygtigt. Du kan læse mere om dette under emnerne ‘Bæredygtig population’ og ‘Fiskeri’.
Figur: Udviklingen af Nordsøtorskens samlede biomasse og samlede fangst.
| Aktivitet |
|---|
Gå ind på Fiskeristyrelsens side med fangststatistik Brug herefter dataen til følgende:
Gå på opdagelse i fangststatistikkerne.
|