Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Biomasse som ressource

Tang og mikroalger (plankton) har længe været i søgelyset som biomasseressource til energiproduktion. Det har det, da tang hverken kræver landbrugsjord, ferskvand, sprøjtemidler eller kunstgødning. Miljømæssigt set er der således mange fordele ved at bruge tang til energiproduktion.     

Lær mere

Læs mere om hvordan biomasse kan bruges til energiproduktion her: http://www.okolariet.dk/viden-om/energi/vedvarende-energi/biomasse#.Xe_DRPkrLb0

For at dyrke tang er der flere faktorer der har betydning, for dyrkningen. Det er bl.a. mængden af næringsstoffer og lys.

Lær mere

Lær mere om tangdyrkning her: https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/tang-tastic/dyrkningsmetoder/

Da disse faktorer spiller ind på tang og algers vækst, er der også forskelle på, hvor mange alger og tang der er forskellige steder i havet. I områder med upwelling ser man ofte en øget alge og tang vækst i havet.

Upwelling er engelsk og betyder opstrømning. Upwelling sker, når vand fra dybere vandlag strømmer op mod kysten og opblandes med vand fra overfladen. En af de vigtigste årsager til upwelling i danske farvande er vinden. Upwelling har stor biologisk betydning, fordi bundvandet bringer næringssalte op til overfladen.    

Lær mere

Se videobeskrivelsen af upwelling

Aktivitet

Undersøg hvordan tang kan bruges som ressource i en energiproduktion:

Fx i et biogasanlæg: https://solrodbiogas.dk/undervisningsmateriale/start-undervisningen/tang-og-fedtemoeg/

Havstrømme

Havstrømme kan også påvirke hvilke områder i havet, hvor der er mange alger. Havstrømmene kan både være med til at øge upwellingen eller mindske den alt efter hvilket område man befinder sig i. Langs den Sydamerikanske kyst ved Chile er Humboldt strømmen fx med til at øge upwellingen og dermed også algevæksten i området.

Lær mere

Lær mere om havstrømmene fra undervisningsmaterialet den sidste fisk: https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/den-sidste-fisk/oekologisk-sammenhaeng/vejr-og-klima/ 

Både de store havstrømme og de store luftstrømme påvirker det globale klima. Meget forenklet kan man sige, at vinden blæser varmt luft fra Ækvator mod polerne og omvendt kold luft fra polerne mod Ækvator. Ligeledes flytter havstrømmene koldt vand fra polerne mod Ækvator og omvendt varmt vand fra Ækvator mod polerne.

Overalt i havet er der havstrømme - vandet ligger aldrig stille. Verdens store havstrømme er vist på dette kort:

Lær mere

Se hvordan havet er i bevægelse året rundt her: https://videnskabsjunkie.wordpress.com/2012/04/11/animationer-af-vinde-og-havstromme/

Golfstrømmen når nærmest hele kloden rundt. Se videoen her:

Aktivitet

Forklar hvilke konsekvenser, der kan være ved menneskets udnyttelse af den blå biomasse?