Når der tilføres for meget næring til havet, sker der en opblomstring af de planteplankton, der lever i det øverste vandlag (hvor der er lys). Opblomstring betyder, at planteplankton deler sig, så der kommer flere. Når der bliver flere planteplankton bliver vandet mere uklart og solens lys når ikke så langt ned i vandet.
Muslinger lever af at filtrere vandet for plankton. Dermed er muslingerne med til at fjerne plankton fra vandet, så sollyset kan nå længere ned i vandet. Her lever nogle af de fastsiddende makroalger (tang), som jo har brug for sollys for at kunne lave fotosyntese.
Foto: Morten Rud.
Lær mere |
---|
Her kan I se, hvor effektive muslinger er til at filtrere vandet for partikler: |
Flere steder i Danmark dyrkes blåmuslinger på liner. De høstes og sælges til fiskehandlere og supermarkeder. Det er ofte mere skånsomt for havmiljøet at dyrke muslingerne oppe i vandet i stedet for at skrabe muslingerne op fra bunden.
De dyrkes både kommercielt, men også som hobbyhavbrug. Fx har sammenslutningen Havhøst valgt at prøve at indføre frivillige fælles havhaver rundt omkring i Danmark, hvor man b.la. dyrker muslinger.
Lær mere |
---|
Hos Dansk Naturfredningsforening kan du læse mere om dyrkning af muslinger på liner. Hos Naturhistorisk Museum kan du blive klogere på blåmuslingen. Hvor lever den? Hvad spiser den? Har den nogen fjender? Osv. Hør Mads fortælle om sit yndlingsdyr, som netop er blåmuslingen: |
Aktivitet |
---|
Hvordan ser en blåmusling ud indeni? Har den en mund og hvordan får den mon ilt? I kan samle muslinger ved stranden eller på havnen og dissekere dem hjemme på skolen: |
Aktivitet |
---|
Hvis jeres skole ligger langt fra kysten, kan I købe blåmuslinger i supermarkedet eller hos fiskehandleren. I en akvariebutik kan I købe den type salt der skal bruges til at lave kunstigt saltvand. En saltvandskoncentration på cirka 2% vil passe fint til blåmuslingerne.
|
En anden måde at fjerne næring fra vandet er ved hjælp af miljømuslinger. Det er muslinger dyrket på liner, men ikke med det formål at de skal høstes og sælges hos fiskehandleren.
Muslinger fjerner næringsstoffer fra vandet fordi de filtrerer store mængder af havvand. Når det gælder miljømuslinger er formålet helt præcist at fjerne næringsstoffer fra vandet. Når miljømuslingerne høstes, bruges de til fx dyrefoder, eller de knuses og bruges som gødning på marker. På den måde bringes næringsstofferne tilbage til land.
Stofkredsløbet ved miljømuslinger. Illustration: Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua.
Lær mere |
---|
Videnskab.dk har skrevet artiklen "Blåmuslinger kan redde de danske fjorde fra iltsvind" |
Mange steder laves der naturgenopretning på forskellige måder. Fx ved at:
Målet er at forbedre havmiljøet og biodiversiteten. Ud over at vi skal mindske tilførslen af næringsstoffer fra land, er alle tiltagene også med til at mindske risikoen for iltsvind.
I Helnæsbugten nær Faaborg på Fyn har man udlagt blåmuslinger i banker på bunden.
Lær mere |
---|
Her kan I høre mere: |
Aktivitet |
---|
Undersøg hvordan det ser ud i en fjord nær jeres skole. Hvis I ikke har en fjord eller et kystområde i nærheden, så vælg en anden. Eksempelvis Vejle Fjord, Helnæsbugten, Roskilde Fjord eller andet. Er der ofte iltsvind i jeres område? Undersøg hvad det skyldes.
Diskuter hvad der kan gøres for at forbedre tilstanden i jeres område. Måske er der allerede tiltag i gang? I så fald kan I undersøge hvad man forsøger at forbedre. Virker det? Diskussionsopgave:
|