Fredag | Mødelokale 1 (Frederik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Inger Schoonderbeek Hansen
Siden lanceringen i 2014 har ROhist været et populært værktøj til udforskning af den danske retskrivningshistorie. Sprognævnet kan imidlertid ikke længere opdatere den underliggende database, så RO5 fra 2024 (samt opdateringen fra 2025) mangler.
I oplægget giver jeg en oversigt over arbejdet med afløseren, ROhist 2. Vi har analyseret den gamle database og udtrukket de relevante oplysninger. Nu tildeler vi COR-id’er til de historiske ordbøgers lemmaer, så Det Centrale Ordregister kan fungere som fælles nøgle på tværs af udgaver og stavemåder. Ordbøgerne vil derefter kunne lægges ind i Sprognævnets ordbogsredigeringssystem, DPS. Dette vil gøre det meget lettere at rette fejl og mangler.
Samtidig eksperimenterer vi med en responsiv brugergrænseflade der visualiserer både normhistorie og datadækning. I den nuværende ROhist kan brugeren ikke se om en manglende form ikke stod i ordbogen, eller om de relevante data blot ikke er scannet eller indtastet. Jeg viser foreløbige prototyper som oplæg til diskussion og inviterer til en diskussion om hvordan viden og videnshuller kan vises pålideligt og læsbart på både store og små skærme.
Ingen har mig bekendt betvivlet tolkningen af Harald Blåtands selvfremstilling på den store Jellingsten:
sa | haraltr (:) ias : sąR : uan : tanmaurk ala : auk nuruiak (:)
sā Haraldr es sēR vann Danmǫrk alla ok Norveg
den Harald som for sig vandt Danmark hele og Norge
auk t(a)ni (k)(a)(r)(þ)(i) kristną
ok dani gærði kristna
og danerne gjorde kristne
Problemet ligger i formen sąr med nasalrunen ansur. Formen skulle have været sar sēr med a-runen, som der faktisk står på Hällestadsten 1: sar hulan trutin sēr hullan drōttin. Dansk runologi har en udbredt tradition for at antage ristefejl, og således også her, for refleksivet har ingen nasalitet, hverken i synkron kontekst eller etymologisk. Hvad jeg foreslår i stedet, skal jeg invitere publikum til at gætte på, men ristefejl er der ikke tale om.
Mit forslag har ortografiske paralleller, danske (Asmild, Gunderup) og svenske. Resultatet bliver en anderledes tolkning, med betydning for indskriftens karakter af sproglig handling: den Harald som med rette(n bag sig) vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.
Det såkaldte Grønlandsvers er en enkelt strofe, formentlig fra folkevisen DgF 19 (AAngelfyr og Helmer Kamp@). Det er en af de ganske få ægte rester af folkeviseoverlevering fra selve middelalderen, og strofen er bevaret under temmelig eventyrlige omstændigheder. Strofen lyder (i nutidig retskrivning), cf. DgF X s. 15:
Der bor en mand i en grønlandså
og Spjellebed monne han hedde
mer haver han af nidefild
end han haver flesk hint fede.
Nordom driver sandet naa new new [= påny?]
Uanset den eventyrlige overlevering er læsningen af den første linje med der-konstruktionen ubetvivlelig. Det har den konsekvens at der-konstruktionen pludselig kan dokumenteres et sted mellem tredive og tres år tidligere end det hidtil ældste belæg, cf. Heltoft og Nielsen 2019: 201. I vores hidtidige arbejde med der-konstruktionens historie (Nguyen & Jørgensen 2024, 2026) har vi antaget at konstruktioner med eksplicit der fremkommer i forbindelse med at de tre klassiske nominalpladser i dansk middelalderlig positionssyntaks specialiseres, sådan at subjektet får en præference for plads 2 (forløber for n i nutidig positionssyntaks) og ikke-subjektsleddene får en præference for plads 3 (forløber for N), sml. Heltoft & Nielsen 200-202. Men hvis konstruktioner med eksplicit der vitterlig fandtes før disse præferencer melder sig, skal man måske overveje om konstruktionen har et andet ophav. I givet fald: Hvilket?
Referencer
Primærlitteratur:
Danmarks gamle Folkeviser bd. X. Red. H. Grüner-Nielsen, Karl-Ivar Hildeman, Erik Dal & Iørn Piø. København: Universitets-Jubilæets danske Samfund 1933-65.
Sekundærlitteratur:
Heltoft, Lars & Marita Akhøj Nielsen 2019: Fra gammeldansk tiil nutidsdansk. Ebba Hjorth m.fl. (red) Dansk Sproghistorie bd. 3: Bøjning og bygning. Aarhus & København: Aarhus Universitetsforlag & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, s. 129-225.
Nguyen, Michael & Henrik Jørgensen 2024: AI Enge ganger en Ungersvend...@ B Der eller ikke der i situativkonstruktionernes historie i dansk. Eva Skafte Jensen & Jørgen Schack (red.): Mange grublende Dage ere gaaede forud (Dansk Sprognævns Skrifter 54). Bogense: Dansk Sprognævn, s. 149-174.
Nguyen, Michael & Henrik Jørgensen 2026: Er der et der? På sporet af den danske situativkonstruktions oprindelse. Harry Lönnroth (red.): I sällskap av medeltida texter (Studier i östnordiskfilologi 6). København & Odense: Universitets-Jubilæets danske Samfund & Syddansk Universitetsforlag, s. 105-124.
Fredag | Mødelokale 2 (Frederik Nielsens Vej 4, 1427-146) | Ordstyrer: Mikołaj Sobkowiak
Den konventionelle sproglige mening med en sætning siges normalt at hvile på kompositio–nalitet, hvorefter meningen med en sætning nedefra og op bestemmes som summen af meningen med delene og måden de er komponeret på. Sætningens konversationelle mening bestemmes samtidigt oppefra og ned som delenes funktion i den accepterede helhed, dvs. teksten og det sociale samspil.
Et socialt samspil er en afgrænset enhed i tid med regler og normer for parternes kommunikative (herunder sproglige) og ikke-sproglige handlinger og deres rækkefølge, fx taxikørsel, skoletime, bestyrelsesmøde. Taxakørsel er er et samspil mellem taxachauføren (T) og kunden (K), og med det formål at kunden transporteres fra udgangspunkt til et bestemmelsessted. Det består af følgende træk:
Indledning: 1. T tilkendegiver (ofte ved tændt lys) at taxaen er fri. 2. K tilkalder (evt. ved at vinke) taxaen. 3. T giver K adgang til taxaen og tænder taxameteret som er en aftale om prisen. 4. K angiver adressen som K skal køres til.
Midte: 5. T kører K til destinationen.
Slutning: 6. T angiver prisen for turen (eventuelt ved at pege på taxameteret). 7. K betaler og stiger ud.
Foredraget handler om hvordan en sætnings konversationelle mening, fx i punkt 4., afhænger af parternes samarbejde i samspillet, som er beskrevet i Grices samarbejdsprincip.
Sprogligt bevismateriale har ofte en afgørende betydning for udfaldet i straffesager. Ikke desto mindre mangler retssystemer ofte indsigt i hvordan deres citerings- og dokumentationsteknikker kan påvirke repræsentationen af sprogligt bevismateriale.
I dette oplæg vil jeg præsentere en undersøgelse af hvordan verbale trusler gengives og rekontekstualiseres som sprogligt bevismateriale i Danmark og Sverige. Datasættet for undersøgelsen består af dombøger fra 50 danske og 79 svenske trusselssager.
Resultaterne af undersøgelsen viser at skriftlige trusler i de danske sager ofte citeres (tilsyneladende) ordret ved brug af direkte tale med citationstegn, mens de i de svenske sager ofte gengives i resuméform eller vha. indirekte tale. Sidstnævnte citationspraksis kan være med til at sløre den oprindelige ordlyd ved at ændre teksternes oprindelige deiktiske markører. Ved de mundtlige trusler (som oftest afhænger af vidners erindringer) er der i begge lande stor variation i citationsteknikkerne.
Undersøgelsen peger dermed på at der ikke eksisterer en standardiseret praksis for denne type sprogligt bevismateriale, hvilket kan have alvorlige implikationer for retssikkerheden i nordiske lande.
I moderne dansk kan man opfordre til ikke at tage noget for tungt vha. konstruktionen i (1):
(1) Pyt/skidt/skide/blæse/fred (være) med det!
Vi har andetsteds kaldt dette ubetydeligheskonstruktionen fordi den opfordrer til at betragte et forhold som ubetydeligt. I dette bidrag ser vi nærmere på konstruktionens udvikling vha. historisk og dialektalt materiale. Vi foreslår at der er tale om en flerkildekonstruktion som stammer fra to separate konstruktioner: Interjektionen pyt ’helvede!’ på den ene side og optativer af typen fred være med x på den anden. I ældre kilder optræder pyt ikke med med-led, mens fx fred altid optræder med være og et med-led:
(2) Fred være med ham, jeg kan ikke være med ham alle vegne (ØMO, Sydsjælland)
I moderne dansk er de to konstruktioner så at sige vokset sammen, så alle kerneled kan optræde både med og uden være, jf. (1) ovenfor. Samtidig har konstruktionen fået en vis produktivitet, så bl.a. låneordet fuck også kan indsættes:
(3) Fuck være med det materielle, når bare vi får mad på bordet og har hinanden. (baby.dk)
Vi diskuterer også kort konstruktionens status som regulativt sætningsemne, en underbelyst men frekvent grammatisk struktur i dansk.
Fredag | Mødelokale 1 (Frederik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Margrethe Heidemann Andersen
Mit foredrag giver et indblik i de væsentligste sociale og kulturelle parametre vedrørende den intensive sprogkontakt mellem nedertysk og dansk i høj- og senmiddelalderen. Dette gøres, idet kontaktsituationen betragtes ud fra en holistisk sociolingvistisk model af Ludwig, Mühlhäusler & Pagel (2019).
Modellen tilgår en lingvistisk kontaktsituation ud fra fire distinkte parametre: Sprogbruger(e), rum, tid og sprog. Hvert enkelt af disse parametre indeholder aspekter på mikro-, meso- og makroplanet, hvormed modellen kan bruges til at overskueliggøre og belyse forskellige aspekter af en sprogkontakt samt disse aspekters virkning i og med hinanden. Ved at bruge modellen som teoretisk ramme forsøger jeg at belyse de forskellige parametres synergi i den dansk-nedertyske sprogkontakt i middelalderen samt at diskutere modellens relevans som del af en større, korpusbaseret lingvistisk undersøgelse af denne sprogkontakt.
I 2024 trådte barnets lov i kraft i Danmark. Med loven fulgte krav om at kommunale børne- og ungerådgivere skal varetage børn og unges rettigheder i alle dele af sagsbehandlingen, også i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation. I Håndbog om barnets lov, en praktisk guide til rådgiverne, understreges det at den skriftlige dokumentation kræver særlig opmærksomhed på sproget fra rådgivernes side, og foruden en række konkrete skrivetips opfordres rådgiverne til at tænke på den unge som de skriver om, som modtager af den skriftlige dokumentation.
Rådgiverne skal altså håndtere et flersidet modtagerforhold i deres journaltekster, så disse både fungerer som institutionelt arbejdsredskab og samtidig er orienteret mod den unge.
I mit oplæg vil jeg vise eksempler på hvordan det ser ud når rådgivere i en familieafdeling omsætter disse anvisninger til tekst, særligt hvilke sproglige mønstre der viser sig når rådgiverne rekonstruerer udsagn fra unge som de har haft samtaler med. Eksemplerne stammer fra journalnotater som jeg har indsamlet i forbindelse med mit ph.d.-projekt om sprogbrugen i skriftligdokumentation i kommunale sagsbehandlingsforløb. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I takt med at digital teknologi, herunder generativ kunstig intelligens, spiller en større og større rolle i skolens hverdag, kan digital literacy forventes at udgøre en væsentligere del afidentifikationen af elever som gode, dårlige, problematiske eller kompetente. Både blandt forskere og praktikere er der dog forskellige forståelser af hvad digital literacy indebærer (Tamborg et al. 2018; Boie, Dalsgaard, and Caviglia 2023; Levy-Nadav 2025).
I denne præsentation undersøger jeg hvilke praksisser der af en gruppe niendeklasselærere implicit og eksplicit behandles som digital literacy, hvordan disse diskursivt knyttes til ideologier om uddannelseskompetence, og hvilken betydning dette har for de kriterier for passende skoleadfærd eleverne møder. Undersøgelsen er baseret på observationer, lydoptagelser og interview med lærere og elever i to niende klasser på en københavnsk folkeskole, indsamlet som en del af EDUCABLE-projektet.
På baggrund af analyser af individuelle lærerinterview og lydoptagelser af hverdagsinteraktioner mellem lærere og elever, viser jeg hvordan lærerne orienterer sig mod forskellige normer og diskurser og diskuterer konsekvenserne for elevidentifikationen.
Fredag | Mødelokale 2 (Frederik Nielsens Vej 4, 1427-146) | Ordstyrer: Henrik Jobbágy Jørgensen
I Vikner (2021, 168–70) skitseredes et argument for en vP-VP-analyse af sætninger med både et DP- og et PP-komplement, fx … fordi Ib [vP placerede [VP pengene på sin schweiziske konto]]. Argumentet byggede på fortolkningen af to forskellige slags finale modificerende temporale PP'er, fx
… fordi Ib placerede pengene på sin schweiziske konto i to år på to minutter.
#… fordi Ib placerede pengene på sin schweiziske konto på to minutter i to år.
(1) er ligefrem, hvorimod (2) kun kan betyde noget i retning af at Ib gentagne gange i løbet af en periode på to år forsøger at placere pengene på kontoen på to minutter.
I dette foredrag vil denne argumentation blive udvidet med inddragelse af andre slags data med tilsvarende betydningsforskelle:
Mediale PP'er
… fordi Ib på to minutter placerede pengene på sin schweiziske konto i to år.
#… fordi Ib i to år placerede pengene på sin schweiziske konto på to minutter.
og foranstillede PP'er
På to minutter placerede Ib pengene på sin schweiziske konto i to år.
#I to år placerede Ib pengene på sin schweiziske konto på to minutter.
og analysen vil blive anvendt på sætninger med et indirekte og et direkte objekt.
Referencer
Vikner, Sten. 2021. “Den strukturelle asymmetri mellem et objekt og et efterfølgende PP-komplement i dansk”. Ny Forskning i Grammatik 28: 157–74.
En syntaktisk ø er en grammatisk konstruktion der ikke (eller i meget ringe grad) tillader ekstraktion. Som vores tidligere undersøgelser har vist, er dansk imidlertid væsentlig mere tolerant overfor visse ø-ekstraktioner end fx engelsk er. Vores undersøgelser har desuden vist at ekstraktion fra en adverbiel ledsætning med hvis eller fordi er mindre acceptabelt end fra en komplementsætning med at.
Vi præsenterer resultatet fra en undersøgelse af om forskellen i acceptabilitet kan tilskrives forskellen i tilstedeværelsen eller fraværet af en præposition efter det prædikative adjektiv i matrixsætningen. Uden ekstraktion kræves der en præposition ved at (fx *Jeg blev sur at du aflyste mødet), mens den er ugrammatisk ved hvis og fordi (fx *Jeg blev sur over fordi du aflyste mødet):
a. Det møde blev jeg blev sur (over) [at du aflyste __].
b. Det møde ville jeg blive sur (over) [hvis du aflyste __].
c. Det møde blev jeg blev sur (over) [fordi du aflyste __].
Hvis en præposition gør ekstraktionen mere acceptabel, kunne det tyde på at ledsætningen konstrueres som komplement i stedet for som adverbial. Men helt så enkelt er det bare ikke.
Et kausalt forhold kan udtrykkes på mange måder, fx børnenes larm fik mig til at gå; jeg gik, fordi børnene larmede eller børnenes larm var grunden til, at jeg gik (Solstad and Bott 2017).Udskiftes det centrale leksikale element under én type konstruktion, er der også semantiske forskelle, fx børnenes larm fik mig til at/lod mig gå (Wolff 2017). Derudover kan fx temporale udtrykpåtage sig en kausal betydning (Dunietz et al. 2017), og visse kausale udtryk skal forstås ikke-kausalt, fx epistemisk i naboerne er ikke hjemme, fordi deres lys er slukket (Sweetser 1990).
Kausale udtryk er altså kendetegnet ved variation i form, betydning og brug. I mit oplæg vil jeg kortlægge denne variation i tre dele. Første del er en formmæssig kategorisering under verbale, konnektive og nominale konstruktioner. Anden del handler om semantiske distinktioner, hvor betydningselementer i kausale verber afspejler elementer i andre konstruktionstyper, fx negation ved forhindre og modalitet ved muliggøre. Sidste del adresserer, hvilke udtryk der bevæger sig ind og ud af det kausale domæne.
Denne kortlægning udgør et grundlag for en taksonomi af kausale udtryk i dansk.
Referencer
Dunietz, Jesse, Lori Levin, and Jaime Carbonell. 2017. “The BECauSE Corpus 2.0: Annotating Causality and Overlapping Relations.” In Proceedings of the 11th Linguistic Annotation Workshop, edited by Nathan Schneider and Nianwen Xue. Association for Computational Linguistics. doi.org/10.18653/v1/W17-0812.
Solstad, Torgrim, and Oliver Bott. 2017. “Causality and Causal Reasoning in Natural Language.” In The Oxford Handbook of Causal Reasoning, edited by Michael R. Waldmann. Oxford University Press. doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199399550.013.32.
Sweetser, Eve. 1990. From Etymology to Pragmatics: Metaphorical and Cultural Aspects of Semantic Structure. Cambridge Studies in Linguistics. Cambridge University Press. doi.org/10.1017/CBO9780511620904.
Wolff, Phillip. 2017. “Force Dynamics.” In The Oxford Handbook of Causal Reasoning, edited by Michael R. Waldmann. Oxford University Press. doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199399550.013.13.
Fredag | Mødelokale 1 (Frederik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Ole Togeby
Udråbstegnet indtager en særstilling blandt tegnsætningssystemets tegn, idet det i høj grad forbindes med ekspressive og interaktionelle funktioner snarere end grammatisk nødvendige markeringer. På trods af stigende interesse for tegnsætning som kommunikativ ressource findes der fortsat begrænset forskning i elevers brug af udråbstegn. Med afsæt i forskning om udråbstegnets funktioner i børns skrivning undersøger denne artikel forekomsten og anvendelsen af udråbstegn i danske elevtekster fra 5. og 8. klasse.
Analysen omfatter både argumenterende og fiktive tekster og kombinerer en kvantitativ kortlægning af forekomsten med en kvalitativ analyse af udråbstegnenes kommunikative funktioner. Studiet spørger således dels, hvor udbredt udråbstegn er i elevtekster, dels hvilke funktioner tegnet udfylder. Foreløbige analyser viser, at udråbstegn generelt forekommer sjældent i materialet, men at de, når de anvendes, primært fungerer som ekspressive og læserorienterede ressourcer. Vi diskuterer fundene i relation til skolens skriftsprogsnormer og elevers muligheder for at udtrykke stemme, holdning og affekt i deres tekster.
Slang som brugsbetegnelse forekommer sjældent i Ømålsordbogen og slet ikke i Bornholmsk Ordbog og Jysk Ordbog. Det er formentlig et udtryk for at de tre ordbøger lidt ureflekteret har fulgt en ældre leksikografisk og sprogvidenskabelig tradition. Der forekommer nemlig ord og udtryk i ordbøgerne af samme karakter som ord der er kategoriseret som slang i Den Danske Ordbog eller i slangordbøger, bl.a. under brugsmarkøren ”spøg” (dvs. spøgende).
Allerede i 1950’erne argumenterede Kaj Bom for at slangudtryk også var en del af det dialektale ordforråd, og i Slangordbogen (Bom 1957) har han et kapitel med slangudtryk der ”kun eller især forekommer på landet og i de allerfleste tilfælde må antages at være opstået der” (Bom 1957: 288). Bom diskuterer ikke nærmere hvorfor ordene må antages at være fra landet, og hovedformålet med mit oplæg er at drøfte – ud fra eksempler fra dialektordbøgerne og Bom (1957) – hvilke kriterier vi har til at afgøre om et udtryk er af landlig oprindelse eller ikke.
Fredag | Mødelokale 2 (Frederik Nielsens Vej 4, 1427-146) | Ordstyrer: Ken Ramshøj Christensen
Oplægget fokuserer på bundne morfemer, der indgår i tre orddannelsesprocesser: affiksation, konfiksation og semikomposition, dvs. affikser, konfikser og semistammer. Disse morfemers kategorielle status er ofte uklar og kan være vanskelig at fastslå entydigt. På baggrund af et korpusmateriale har jeg derfor udarbejdet et sæt kriterier, som kan anvendes til kategoriseringen af de enkelte morfemer. Det skal dog siges, at morfemernes kategorielle status ikke nødvendigvis er fastlagt én gang for alle, men kan ændre sig over tid som følge af sprogbrugernes praksis. Sådanne forandringer kan observeres direkte i det aktuelle sprogbrug, hvor visse morfemer udgør grænsetilfælde mellem etablerede kategorier. Eksempler som øko- og -agtig illustrerer, hvordan et morfems status kan forskydes over tid, og hvordan et morfem i sidste ende kan overgå til en anden kategori.
ClimCond-projektet beskæftiger sig med betingelsessætninger i dansksproget klimakommunikation og fokuserer på betingelsessætninger der forbinder de handlinger vi foretager, bør foretage, eller ikke foretager med mulige udgaver af fremtiden, som 1):
Oversvømmelser bliver hverdag, hvis vi ikke gør noget ved klimaet (påskrift på bænk)
hvis vi skal redde klimaet, skal vi bremse forbruget. (Reddit)
Projektet undersøger hvilken betydning disse typer betingelsessætninger og deres struktur og brug har for at fremme eller sinke den grønne omstilling og klimahandlinger. Vi arbejder ud fra en antagelse om at klimakonsekvensernes sproglige udtryk kan påvirke modtagernes grad af psykologisk distance til dem. I dette foredrag præsenterer vi projektet, og viser eksempler på de undersøgelser vi er i færd med at foretage, blandt andet en korpuslingvistisk undersøgelse hvor vi undersøger sammenhængen mellem variation i betingelsessætningernes opbygning og grammatiske udtryk der øger den psykologiske distance til klimaforandringerne i klimadebatter på Reddit.
Fredag | Mødelokale 1 (1427-149) | Afslutning v. Inger Schoonderbeek Hansen & Tina Thode Hougaard
