Program fredag 9. oktober 2026

Selvom adverbielle ledsætninger traditionelt er blevet anset for universelle syntaktiske øer, har det dog vist at det er muligt, i varierende grad, at ekstrahere fra dem i de fastlandssskandinaviske sprog, såvel som i engelsk. Acceptabiliteten af en sådan ekstraktion afhænger af en række forskellige faktorer, herunder typen af adverbiel sætning, typen af ekstraktion og kontekst. Baseret på resultater fra tidligere studier af dansk og engelsk, hvor stimuli har været på skrift, udførte vi en acceptabilitetsundersøgelse (7-punkts Likert-skala) af ekstraktion fra tre forskellige adverbielle sætningstyper med talt stimuli: betingelsessætninger indledt med hvis, tidsadverbialer med når og årsagssætninger med fordi. Vi ville undersøge om acceptabiliteten afhænger af modaliteten (talt vs. skriftligt). Vi brugte AI til at generere vores stimuli baseret på vores tidligere studier. Vores hypotese var at sådanne ekstraktioner ville være mere acceptable i talesprog end i skriftsprog. Resultaterne både bekræfter og udfordrer vores tidligere forsøg. 

Sætningsadverbialer antages normalvis kun at kunne modificere ét led, og eftersom de både kan placeres i hovedsætninger og ledsætninger, kan det samme adverbial føre til to forskellige tolkninger, afhængigt af hvor i sætningen det står, fx: 

1. Hun sagde ikke, hun elskede ham. 

2. Hun sagde, hun ikke elskede ham. 

Normalvis anses fænomenet Neg Raising, hvor en sætningsnegation i matrixsætningen forstås i den indlejrede sætning, som den eneste undtagelse til denne regel. Nyere forskning tyder dog på, at en lignende proces kan være tilgængelig for andre sætningsadverbialer, selvom der endnu hersker uenighed om de specifikke omstændigheder, der tillader dette. Sætninger som: 

Vi håber hverken der er nogen der vil genere Ole eller Peter (Hansen 2000, 77) 

Bliver fremsat som tilfælde af et fænomen bl.a. kendt som Adverb Raising (AR), hvor et adverbial i hovedsætningen bliver forstået som beskrivende ledsætningen. 

Jeg har undersøgt AR vha. KorpusDK, for at klarlægge ikke bare om adverbialer kan være mobile, men også under hvilke forhold. Heraf forekommer det, at ikke alle adverbialer har friheden til at være mobile, og at begrænsningen af dem er betinget af både syntaks, semantik og processering. 

Referencer 

Hansen, Erik. 2000. ‘Anteponeret adverbial’. Ny forskning i grammatik, nr. 7 (Oktober). https://doi.org/10.7146/nfg.v8i7.23954.