Torsdag | Mødelokale 1 (Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Tina Thode Hougaard
D. 30. april 2026 lancerede Dansk Sprognævn kampagnen Kan vi på dansk, der har formål at undersøge danskernes holdninger til engelske låneord i dansk. Kampagnen er inddelt i 3 faser. Fase 1 er en spørgeskemaundersøgelse af hvilke engelske lån danskerne mener er overflødige, og hvilke ord man kan bruge i stedet. Denne del af kampagnen er nu afsluttet. I fase 2 tester vi et udvalg af afløsningsordene og spørger danskerne om de kan det samme som de engelske lån. Fase 2 blev afsluttet 25. september. I fase 3, som vil finde sted primo 2027, offentliggør vi en liste med forskellige afløsningsord.
Vores foredrag vil tage udgangspunkt i fase 1. Vi vil vise hvilke engelske låneord flest danskere mener er overflødige, og hvilke sproglige genrer de repræsenterer. Vi vil også komme ind på hvilke oversættelser danskerne har foreslået, og i den sammenhæng vil vi diskutere hvilke oversættelser der fungerer, og hvilke der ikke gør – og hvorfor. Resultaterne af fase 1 leder naturligt til fase 2, som dermed også vil blive inddraget i foredraget.
Torsdag | Mødelokale 1 (Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Thomas Widmann
Dobbelt perfektum har man i fx hun har haft ringet og han havde haft ansat dem og dannes vha. finit have + have/være i supinum + fuldverbum i supinum. Konstruktionen er bl.a. behandlet i en række artikler i Mål og Mæle (1988, 1989) og Grammatik over det Danske Sprog (Hansen & Heltoft 2019) og af Brøcker (2015). Ikke desto mindre er der stadig ubesvarede spørgsmål: Hvor udbredt er konstruktionen, hvilke fuldverber indgår i den, og hvad betyder det for beskrivelsen af dens betydningsindhold?
Det undersøger jeg korpuslingvistisk på baggrund af knap 700 forekomster i avistekster fra 1999-2016. Analysen viser at dobbelt perfektum klart favoriserer en bestemt aspektuel profil, men kan dannes med en bred vifte af fuldverber. I nogle tilfælde synes konstruktionen ikke at adskille sig fra simpel perfektum. I andre kontekster er den svær at undvære uden en betydningsændring, mens den i atter andre fremhæver en betydningskomponent som også er tilgængelig ved simpel perfektum. Det peger på at dobbelt perfektum ikke kan tilskrives ét betydningsbidrag, men må beskrives ud fra samspillet mellem konstruktionens temporale og aspektuelle struktur, fuldverbets aktionsart og den konkrete kontekst.
Referencer
Brøcker, Karen. 2015. “At ‘have haft ringet’” red. Emilie Tholstrup. Skrifter om Samtalegrammatik 2(7).
Glismann, Otto. 1989. “Jeg har haft gjort det”. Mål og Mæle (4): 6–10.
Hansen, Erik og Lars Heltoft. 2019. Grammatik over det Danske Sprog. 2. udg.
Harder, Peter. 1989. “Om førtid og førførtid”. Mål og Mæle (4): 11–13.
Redaktionen. 1988. “Har du haft skrevet det?” Mål og Mæle 12(2): 12–15.
På dansk er der grammatisk set flere måder at udtrykke fremtidighed på hvoraf de vigtigste er ’futurisk’ præsens, som i (1), og ville-futurum, som i (2):
der er vel også lederstillinger om ti år
det vil kun være enkelte uddrag jeg bruger som eksempler på de redskaber
I dette oplæg vil vi præsentere et empirisk studie af de to former i to forskellige genrer; medarbejdersamtalen (kendetegnet ved et fremadrettet, planlæggende sigte) og trusselsbeskeden (hvor etaf kerneelementerne er fremtidighed).
Studiet består af
en kvantitativt baseret analyse af forskelle i distributionen af futurisk præsens og ville-futurum, dels sprogligt (ift. temporale adverbialer, konjunktionaler og sætningernes telicitet) dels genremæssigt
en kvalitativ sprogbrugsanalyse der sigter mod at afdække indholdsforskellen mellem de to former, og hvordan denne afspejles i deres brug i forskellige genrer.
Analyserne peger for det første på at futurum har en markeret funktion som udtryk for at afsender personligt står inde for forudsigelsen af det fremtidige forhold, og for det andet at tvetydighed i begge former er en medvirkende faktor i variationen mellem futurisk præsens og ville-futurum.
I tidligere studier af kongruens mellem prædikative adjektiver og præpositionelle objekter (P-Obj), har vi fundet, at dette fænomen både kan eliciteres relativt let og at det vurderes som forholdsvis acceptabel. I nærværende studie undersøger vi, hvad der styrer acceptabiliteten af den alternative kongruens, med særligt fokus på modalitet og intervention.
For det første tester vi, om alternativ kongruens vurderes som mere acceptabel i tale end i skrift, sådan som man kunne forvente, hvis fænomenet er mere udbredt i talesprog. For det andet undersøger vi, om et intervenerende led, der ikke er et argument, kan tiltrække kongruensen, så adjektivet kongruerer med dette led frem for med subjektet (standardkongruens) eller P-Obj (alternativ kongruens), fx:
(1) Jeg har en vase der ligner Lyngbyvasen, og den er jeg på mange måder glad-e for.
(2) Vi har nogle vaser der ligner Lyngbyvasen, og dem er vi på en måde glad for.
Studiet tester således tre mulige faktorer i kongruensvariation: (i) om kongruensmønstret vurderes forskelligt i tale og skrift, (ii) om et intervenerende led kan tiltrække kongruens, og (iii) om afstanden mellem subjekt og adjektiv påvirker acceptabiliteten. Dermed bidrager studiet til en mere præcis forståelse af, hvilke strukturelle og modale faktorer der kan påvirke variation i prædikativ kongruens i dansk.
Torsdag | Mødelokale 2 (Frederik Nielsens Vej 4, 1427-246) | Ordstyrer: Asgerd Gudiksen
I en historisk fortælling – uanset om den gengives skriftligt eller audiovisuelt – er flere forhold afgørende for om den fremstår autentisk. Det gælder ikke mindst sproget. Omdrejningspunktet i nærværende foredrag er karakterernes sprogbrug i TV-dramaserien Badehotellet der foregår i perioden 1928-1946. Det overordnede spørgsmål er i hvor høj grad replikkerne kan siges at afspejle sprogtilstanden i dette tidsrum. Et illustrativt eksempel på en leksikalsk anakronisme i Badehotellet er brugen af substantivet ekskone frem for forhenværende hustru el.lign.
I mit foredrag vil jeg præsentere forskellige former for anakronismer inden for kategorierne leksikon, morfosyntaks og syntaks. Da mange af eksemplerne er anglicismer, inddeles de i forskellige lånetyper. Derudover undersøger jeg hvilke former for anakronismer der forekommer hyppigst, og hvorfor nogle typer virker mere påfaldende end andre.
Det leder mig frem til spørgsmålet om hvordan man i historisk fiktion opnår et sprogligt tidssvarende udtryk samtidig med at indholdet formidles hensigtsmæssigt til et nutidigt publikum. Jeg vil således vurdere om manuskriptforfatterne formår at skabe balance mellem autenticitet og formidling.
Hvad menes der egentlig med begrebet ’rigsdansk’? Og er der enighed om, hvad rigsdansk er? I dette oplæg præsenterer jeg mit speciale ’Hvad taler vi om, når vi taler om rigsdansk?’, hvor jeg undersøger, hvordan begrebet rigsdansk er blevet forstået og defineret af forskere på området, og i hvilken grad disse forståelser stemmer overens med sprogbrugernes egne opfattelser. Udgangspunktet er, at rigsdansk ofte anvendes som modsætning til dialekt i dansk sprogvidenskab, uden at begrebet nødvendigvis defineres nærmere.
Sprogbrugernes opfattelser undersøges gennem en spørgeskemaundersøgelse med 377 respondenter. Respondenterne forholder sig i undersøgelsen til en række udsagn om rigsdansk, vurderer tre taleprøver og svarer på åbne spørgsmål om, hvad de selv forbinder med begrebet.
I oplægget vil jeg fokusere på resultaterne af undersøgelsen og på, hvordan sprogbrugerne selv definerer og forstår rigsdansk. Jeg vil blandt andet se nærmere på, hvilke forståelser der går igen blandt sprogbrugerne, og hvordan disse forholder sig til de definitioner, der findes inden for dansk sprogvidenskab.
I samtaler består mange ture (eller specifikt turkonstruktionsenheder) af et enkelt ord. Interjektioner danner ofte enkeltordsture, men er ikke den eneste ordklasse som kan forekomme fritstående. Dette studie undersøger hvilke ord der hyppigst bruges som enkeltordsture i danske samtaler, med fokus på enkeltordsture udover interjektioner. På baggrund af det diskuterer jeg processerne bag.
Data består af transskriptioner af samtaler fra AULing og den danske del af PLIS-projektet, hvor enkeltordsture er blevet eksporteret og kategoriseret efter ordklasse og form. Baseret på dette viser jeg statistikker over de hyppigste specifikke ord brugt som enkeltordsture i hver ordklasse. Udvalgte eksempler analyseres ud fra funktion i samtalen baseret på interaktionel lingvistik.
Resultaterne viser at interjektioner som ventet er den hyppigste ordklasse og udgør 76 % af alle enkeltordsture. De største kategorier udenfor interjektionerne er substantiver og adjektiver, mens verber og de grammatiske ordklasser er mindre hyppige. Bestemte former ser ud til at være hyppige som enkeltordsture. Mange ordklasser har flere specifikke ord med høj frekvens.
Torsdag | Mødelokale 1 (Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Anna Sofie Hartling
På moderne dansk kan man tale om en brugelig såvel som en brugbar løsning, om en drikkelig såvel som en drikbar vin. Et synspunkt kan være angribeligt, men næppe angribbart, og en handling kan være strafbar, ikke straffelig. Der er altså visse overlap i brugen af de to suffikser -lig og -bar, men helt identiske er de ikke.
I disse år er det øjensynlig -bar der er produktivt, engang var det -lig. I nogle tilfælde kan man iagttage ren udskiftning (bærelig erstattes af bærbar), i andre tilfælde kan nye -bar-dannelser resultere i større eller mindre betydningsforskelle på -bar- og -lig-adjektiver. Der er fx en tendens til at delelig især bruges ved matematiske udsagn (4 er deleligt med 2), mens delbar i højere grad bruges i sammenhænge hvor man kan dele noget med nogen, fx indhold på nettet.
Dette leder til overvejelser om produktivitet. Er der tale om en rent automatisk mekanisme (det kunne bærelig > bærbar tyde på) eller om mere pragmatiske motivationer: dels behov for funktionel differentiering, dels intentioner om at henlede opmærksomhed på et bestemt ord ved at bruge en anden dannelse end den ventede.
Som de andre nordiske sprog har dansk en speciel type nominalsyntagme som er låst til vokativ funktion og har et possessivt pronomen i 2. person singularis som bestemmer (artikel), se (1-2), taget fra Corpus of Danish Threats og et datasæt af hadtale fra analysebureauet Analyse & Tal.
Trods bestemmerleddets form er betydningen ikke possessiv, men en form for indlejret prædikativ (’du er en X’). Konstruktionen bruges hovedsageligt, hvis ikke udelukkende, til negativ vurdering af modtageren, i sjældne tilfælde dog humoristisk-kærligt, se (3-4).
I dette oplæg sammenligner jeg brugen af disse possessivformede vokativer med egentlige prædikativer i to korpusser af trusler og hadtale.
Torsdag | Mødelokale 2 (Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-246) | Ordstyrer: Marie Herget Christensen
Generative AI-systemer er i stigende grad i stand til at producere korrekt og meningsfuldt indhold, hvilket gør dem til et potentielt effektivt redskab i forbindelse med sprogindlæring og tilegnelse af akademiske skrivefærdigheder. Brugen af AI-værktøjer i akademia bør betragtes som både en mulighed og en udfordring (Blom et al. 2024), idet den kan have en betydelig indflydelse på ens skrivepraksisser (Overgaard & Berthelsen 2024).
I mit oplæg vil jeg præsentere resultaterne af en undersøgelse med udgangspunkt i et korpus af tekster skrevet af polske danskstuderende sammenlignet med tilsvarende AI-genererede tekster. Jeg vil undersøge, i hvilket omfang ChatGPT er i stand til at efterligne indlærersprog på forskellige CEFR-niveauer.
Valget af de undersøgte stiltræk er inspireret af Blom et al. (2024) og omfatter en række mål for syntaktisk kompleksitet, selvreferencer, leksikalske valg (nøgleord- og N-gramanalyser), brugen af diskursmarkører samt forekomsten af sproglige afvigelser (brud på V2-reglen og stavefejl).
Resultaterne peger på interessante ligheder og forskelle mellem de to korpusser, og undersøgelsen understreger behovet for yderligere analyser af AI-genererede tekster.
REFERENCER
Blom, J. N., Holsting, A., & Svendsen, J. T. (2024). På sporet af chatbottens sproglige fingeraftryk: En sproglig ophavsanalyse af tekster skrevet af danskstuderende og ChatGPT. Nydanske Sprogstudier, 1(65), s. 79–110.
Overgaard, E. L., & Berthelsen, U. D. (2024). Kan AI reproducere fagdisciplinær stemme? Et komparativt korpusbaseret studie af GPT4’s evne til at reproducere fagdisciplinær stemme i AI-genereret sprogvidenskabelig prosa. Nydanske Sprogstudier, 1(65), s. 41–78.
Konsonantsvækkelse forekommer bl.a. i en række uregelmæssige verber med -te præteritum, hvor semivokaler i nutidsformer alternerer med klusiler eller falder bort i præteritum (fx bager ~ bagte, møder ~ mødte). Disse alternationer er blevet fremhævet som en central udfordring i dansk fonologi, men deres betydning for andetsprogstilegnelse er endnu ikke undersøgt empirisk.Dette oplæg undersøger betydningen af konsonantsvækkelsesalternationer for ordgenkendelsen hos syrisk-arabiske andetsprogstalere af dansk.
Studiet anvender en billedidentifikationsopgave til at sammenligne genkendelsen af verber med konsonantsvækkelsesalternationer og verber uden sådanne alternationer. Desuden sammenlignes effekten af konsonantsvækkelse med effekten af schwa-assimilation i danske substantiver. Formålet er at undersøge, om leksikalt begrænsede alternationer udgør en større udfordring for ordgenkendelse end mere systematiske fonologiske processer. Resultaterne bidrager til vores forståelse af sammenhængen mellem fonologisk kompleksitet og tilegnelsen af dansk som andetsprog.
Torsdag | Mødelokale 1 (Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Eva Skafte Jensen
DanDIGI-projektet har som formål at skabe et stort, søgbart korpus af dansksproget digital interaktion på tværs af platforme og over en periode fra 2000-2024. I alt vil DanDIGI-korpussetindeholde over 400 mio. ord fra Reddit, Heste-Nettet, Twitter, Messenger og Facebook. Projektet har afsluttet sin første fase og er ved at være klar med et online korpusværktøj med adgang for andre forskere.
Som det første studie i korpusset undersøger vi emoji-brug ud fra en funktionel lingvistisk tilgang, hvor vi dels afprøver eksisterende hypoteser om placering af emojier, dels undersøger sekvenser af emojier.
Vi ser bl.a. forstærkelse ved gentagelse af samme emoji (fx 😂😂😂😂😂, 💩💩💩, 🚀🚀🚀🚀), illustration af komplekse følelser (fx 🤣😵💫, 😳😅, 🤦♂️😅) og narrative forløb (fx 🤢🤮, 🤷🤸🤹). Disse tendenser afspejler i nogen grad etablerede, grammatiske og tekstlingvistiske mønstre, fx er funktionen forstærkelse ved gentagelse et kendt grammatisk træk som ses i gentagen brug af samme adjektiv eller adverbium (fx større og større, ud ud ud). Derudover vil vi undersøge om kombinationer som 🙂👍, 😎🙏 og 😄🍺 afspejler funktionelle forskelle på interjektionalpositionerne som beskrevet i Grammatik over det Danske Sprog.
Memes som kommunikationsform er tidligere blevet udforsket som kulturelle, politiske og aktivistiske artefakter, men der er ikke mange undersøgelser af hvilken rolle de spiller i privat, interpersonel kommunikation. I vores undersøgelse af unge voksnes hverdagspraksisser med at dele memes er vi blevet opmærksomme på at memes også fungerer som en form for digital intimitet og identitetsforhandling. Memes tjener også som fatisk kommunikation (Malinowski, 1923) og som ”small stories” der er med til at opretholde følelsesmæssig nærhed i digitalt medierede relationer (Bamberg & Georgakopoulou, 2008).
Vi har foretaget to kvalitative fokusgruppeinterviews med 14 nordiskstuderende på Aarhus Universitet der var i begyndelsen af 20’erne og vil fremlægge resultaterne af vores analyser. De unge fortæller at memes er en fast del af deres daglige rutiner, primært som noget de deler og cirkulerer en-til-en. De unge forklarer memes som en måde at vise nærvær og nærhed på og som en måde at ”føle sig set og spejlet”. Dette vil bl.a. blive diskuteret i forhold til begreber som ”kairos” (Ross & Rivers, 2017) og facework (Goffman, 1955).
Torsdag | Mødelokale 2 (Frederik Nielsens Vej 4, 1427-246| Ordstyrer: Anne Mette Nyvad
Foredraget her er foranlediget af min undervisning af dansklørnere på Osaka Universitet. I en skriftlig opgave skulle de studerende beskrive det berømte maleri Hip hip hurra!. Her skrev de at menneskerne står – uden det næsten obligatoriske retningsadverbium op.
Emnet for foredraget er således den følgende konstruktion (som sjældent kommenteres i litteraturen):
ligge/sidde/stå + retningsadverbium
Målet er at kortlægge hvilke betydninger konstruktionen har, så de studerende kan få at vide hvordan den skal bruges. Undersøgelsen er derfor i høj grad deskriptiv og kvalitativ. Den bygger på 750 tilfældigt udtrukne eksempler fra tekstkorpusset daTenTen20.
Indtil videre peger dataene på at konstruktionen bl.a. kan udtrykke en entitets positur (2), en entitets position (3) og forskellige idiomatiske betydninger (4):
Nogle drenge vil protestere over at skulle sidde ned, de vil stå op, det er sejere og sådan tisser far …
Vores værelse lå ud til en meget befærdet gade …
a) En tyk hørm af lalleglad optimisme står ud af ministeren. b) Hvordan det skal kunne gavne foreningens medlemmer, må stå hen i det uvisse.
I moderne dansk står tryksvage pronominale objekter foran adverbialer. Denne type objekt kaldes letled. Reglen om, at letled placeres foran adverbialer, var allerede gældende i ældre nydansk (ca. 1500–1700). Der findes dog eksempler i nogle af teksterne, hvor adverbialer står foran letled. Denne undersøgelse omhandler hovedsagelig sætninger, hvori adverbialer forekommer både foran og efter et tryksvagt pronominalt objekt, og analyserer adverbialernes type og funktion i de to positioner.
Positionen efter letled er den normale placering for adverbialer. Her forekommer blandt andet negationer, mådesadverbialer og frie adverbialer (steds-, tids- og omstændighedsadverbialer), ogpositionen har samme funktion som middelfeltets adverbialplads i moderne dansk. Omvendt synes positionen før letled kun at kunne rumme frie adverbialer. Positionen kan analyseres som en plads i baggrundsfeltet, hvor der også står et pronominalt objekt, sådan som det fremgår af Heltofts (2019) sætningskema.
Kort sagt havde adverbialer i ældre nydansk dermed to placeringsmuligheder i middelfeltet, foran og efter letledspladsen, og de to positioner havde forskellige funktioner.
Torsdag | KOMMAbar, 1485, Jens Chr. Skous Vej 2
Vi har med fokus på genus og kongruens undersøgt, hvordan produktion i L3/Ln påvirkes af sprogfærdighed i, eksponering for og brug af tidligere tilegnede sprog. Vi gennemførte en tidsbegrænset sætningsproduktionstest, hvor deltagerne (n=62) havde polsk som L1 og dansk som L3/Ln samt tidligere havde lært engelsk og i nogle tilfælde også tysk.
Med udgangspunkt i ubøjede substantiver producerede deltagerne sætninger, der fulgte mønstrene substantiv + er + adjektiv (fx bilen er lys) og pronomen + er + adjektiv (fx den er lys). Erfaringsrelaterede faktorer blev målt ved hjælp af et spørgeskema, hvor deltagerne angav, hvor ofte de brugte og var i kontakt med de pågældende sprog. Materialet blev kontrolleret for leksikalsk overlap.
Resultaterne viste, at højere sprogfærdighed i samt større eksponering for og brug af engelsk var forbundet med mindre korrekt og langsommere produktion i dansk som L3/Ln. Omvendt var større eksponering for og brug af tysk, som har grammatisk køn, prædiktorer for kortere responstider i dansk som L3/Ln, men ikke for højere korrekthed. Vi fortolker disse resultater som et udtryk for tværsproglig påvirkning, der skyldes strukturelt overlap mellem de pågældende sprog.
Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning har siden 1932 indsamlet materiale om og forsket i de jyske dialekter, hvilket har resulteret i et omfattende og unikt dialektarkiv som forskere og sprogligt interesserede i og uden for Danmark har haft stor gavn af. Centrets arkiver er primært fysiske, og det betyder at man skal besøge centret for at kunne tilgå materialet. Det er desuden skrøbeligt i forhold til eventuelle katastrofer som oversvømmelse og ildebrand.
Ud fra et bevarings-, forsknings- og formidlingsperspektiv arbejder vi for øjeblikket på to store, sideløbende digitaliseringsprojekter på centret. På den ene side arbejder vi på det af Carlsbergfondet finansierede projekt DiaCorp, der skal konstruere en digital forskningsinfrastruktur på baggrund af centrets seddelsamling. På den anden side er det et af Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, finansieret projekt, der har til formål at digitalisere centrets øvrige samlinger, dvs. spørgelistesamlingen, manuskriptsamlingen og topografisk samling samt forskellige registranter.
Slutmålet er at få transformeret vores fysiske dialektarkiv til et digitalt dialektarkiv med nye muligheder for at gå på opdagelse i den jyske landbefolknings sprog- og kulturhistorie.
Klinikere og indlagte patienter på psykoseafsnit er ofte uenige om, hvad de daglige eller ugentlige konsultationer skal opnå, og om der overhovedet er behov for psykiatrisk behandling. Samtalerne må alligevel ofte fortsætte, fordi mange patienter modtager behandling under tvang eller med risiko for tvangsforanstaltninger.
Tidligere forskning har undersøgt tvang og patientinddragelse, men vi ved mindre om, hvordan klinikere gennemfører samtaler under potentiel uenighed om både samtalen og behandlingens mål.
I dette oplæg undersøger vi, hvordan klinikere skaber alignment. Vi forstår alignment som den koordination, der gør det muligt at føre behandlingen videre, selv når patienter og klinikere orienterer sig mod forskellige mål.
Gennem refleksiv tematisk analyse af lydoptagelser og observationer identificerer vi tre kommunikative praksisser: At klinikerne forsøger at aligne hhv. 1) patienternes handlinger, 2) sygdomsforståelser og 3) ønsker med afdelingens behandlingstilbud. Praksisserne fjerner ikke uenigheden, men gør det muligt at gennemføre samtaler og behandling på trods af den.
Denne poster undersøger leksikalsk variation i danske respondenters ordvalg for bestøvere med særligt fokus på variation i betegnelserne brumbasse og humlebi. Studiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 95 besvarelser, hvori respondenterne blev bedt om at navngive en række almindelige danske, bevingede havegæster og besvare spørgsmål om deres sprogbrugsholdninger. Analysen adresserer tre spørgsmål:
1. Hvilke ord bruger danskerne når de tænker på havens bestøvere,
2. korrelerer disse ordvalg med talernes demografiske detaljer såsom alder, geografisk tilhørsforhold og klimabevidsthed, og, baseret på disse forudgående spørgsmål,
3. hvordan klassificerer danskere forskellige typer af bestøvere og hvorfor?
Resultaterne viser blandt andet at de forventede betegnelser som humlebi og brumbasse står centralt i respondenternes sproglige bevidsthed, men at også mere generelle betegnelser som bi er hyppigt forekommende. Vores poster lægger op til en diskussion om hvordan leksikalsk variation kan indgå i en moderne variationslingvistisk analyse og argumenterer for relevansen af fortsat at studere leksikalsk variation i det 21. århundrede, da disse studier fx kan belyse forholdet mellem sprog, identitet og menneskers forståelse af naturen.
Den engelske because X konstruktion (som i You're doing it wrong, because MATH (COCA)) er efterhånden veldokumenteret. Den er dog også at finde på andre sprog og i andre sprogfamilier som f.eks. koreansk eller fransk (Konvička og Stöcker 2022, 335). Derudover er det heller ikke svært at finde danske eksempler som i (1) og (2).
Og ja, Bosnien, et europæisk land på Vestbalkan, er kategoriseret som et ikkevestligt land fordi politik. (Politiken 2022 i TiDK 2025)
Jeg opgav primært mit rygestop, fordi jeg fik voldsomme abstinenser og ikke havde købt nogen nikotinprodukter, fordi Jesus-selvbillede, men også … (Juul 2024, 82)
Jeg vil præsentere resultaterne af et acceptabilitetsstudie hvis formål var at undersøge konstruktionens acceptabilitet med forskellige nominaltyper. Resultaterne viser at alle de undersøgte nominaltyper generelt vurderes lavt, personlige pronomener dog endnu lavere end de øvrige. Til sammenligning vurderes standardsproglig fordi markant højere. Resultaterne giver et første eksperimentelt indblik i acceptabiliteten af den danske konstruktion og rejser spørgsmål om forholdet mellem konstruktionens faktiske brug og dens lave eksperimentelle acceptabilitet.
Litteratur
Juul, Anna. 2024. Superskurk. Lindhardt og Ringhof.
Konvička, Martin, og Kristin Stöcker. 2022. “(Non-)Ellipses in Dutch, English, and German: The Case of Because X”. Nederlandse Taalkunde 27 (3): 333–67. doi.org/10.5117/NEDTAA2022.3.003.KONV.
TiDK 2025. DSL. CoREST.
E-konsultationer, som udgør cirka 25 % af alle konsultationer i almen praksis i Danmark, er beregnet til at patienter kan stille korte, enkle og veldefinerede spørgsmål (PLO 2018), men empiriske studier viser at de ofte stiller flere og mere komplekse spørgsmål samtidig (Møller et al. 2021). Et centralt træk i patienternes tekster er anmodninger, fx nervøse forhåbninger eller direkte ordrer (Laursen et al. 2021), og disse anmodninger er per definition ansigtsfølsomme da de stiller krav til lægens tid, ekspertise og dømmekraft.
I vores undersøgelse fokuserer vi på hvilken rolle høflighed spiller når lægerne reagerer på disse anmodninger, og på hvordan vanskelige svar håndteres gennem høflighed.
Vores data omfatter 1279 e-mailkonsultationer fra 2015-2019 mellem i alt 22 praktiserende læger og 38 patienter i alderen 21–91 år. En foreløbig konklusion er at lægerne ofte er nødt til at give et ”ikke-foretrukket” svar, dvs. et afslag, et vagt eller et udsættende svar, og at de i den forbindelse bruger forskellige typer høflighed.
Litteratur
Brown, Penelope & Stephen C. Levinson (1999). Politeness: Some Universals in Language Use. In Adsam Jaworski og Nikolas Coupland (red.) The Discourse Reader. London: Routledge. Pp. 320-335.
Laursen, D, Nisbeth Brøgger M, Fage-Butler A, Ege Møller J, Grønning A. Generic characteristics of patients' e-consultations with general practitioners. Commun Med. 2023 Apr 12;18(2):168-184. doi: 10.1558/cam.22885. PMID: 39916081.
Møller, J. E. Fage-Butler, A. & Nisbeth Brøgger, M. (2021). Complexity and simplicity in doctor-patient email consultations. Conjunctions 8(1). https://doi.org/10.7146/tjcp.v8i1.123040.
PLO (2018). Overenskomst om almen praksis. [Collective agreement for General Practice]. Retrieved from https://www.laeger.dk/sites/default/files/overenskomst_om_almen_praksis_ok18_endelig_udgave.pdf
