Baggrund

I de danske dagtilbud er maden og måltidet et vigtigt omdrejningspunkt i børnenes hverdag og i det pædagogiske og køkkenfaglige arbejde. Konkret får børn, der går i daginstitution, dækket 45-70 % af deres daglige madbehov i daginstitutionen (Iversen & Sabinsky, 2011). Ifølge dagtilbudsloven skal den mad, der tilbydes i institutionerne være sund. Fødevarestyrelsen har dog den antagelse, at hvis børn skal blive motiveret til at spise sundere, er det ikke nok at tilbyde dem en ernæringsmæssig rigtig mad, det handler i høj grad også om at skabe en god spisesituation og et godt spisemiljø, og her spiller en professionel tilgang til måltidet, tværfagligt samarbejde (og forældredialog) en afgørende rolle. Derudover spiller både de fysiske og psykiske rammer for spisesituationen en stor rolle. Fødevarestyrelsen ønsker at komme nærmere, hvad motiverende værktøjer konkret kan være – både i institutioner med madordninger og i institutioner med madpakker.

 

Indhold

Fødevarestyrelsen ønsker på baggrund af ovenstående at få viden, som kan danne grundlag for anbefalinger og inspiration til, hvordan pædagoger, køkkenmedarbejdere og ledelse, på tværs af fagligheder, kan professionalisere arbejdet med mad og måltider. Grundlaget skal supplere den viden fra DTU Fødevareinstituttet, som danner grundlag for de ernæringsmæssige anbefalinger. FVST er i 2015-2018 i proces med at udarbejde nye ernæringsanbefalinger for dagtilbud og ønsker som nævnt at supplere denne del med en ny viden om, hvordan den pædagogiske tilgang og rammerne påvirker børnenes måltidsoplevelser, mad- og smagspræferencer. Projektet skal bl.a. afdække:

1. Kan en professionalisering blandt det pædagogiske personale og et øget tværfagligt samarbejde i dagtilbuddenes personalegrupper bidrage positivt til sundere mad, der tilbydes og ikke mindst til hvad og hvordan, der bliver spist i den pædagogiske hverdag?
2. Hvilke konkrete pædagogiske metoder er anvendelige i forhold til at udmønte en motiverende tilgang til måltidet?
3. Hvilke metoder og praksisformer er anvendelige i forhold til at få det pædagogiske personale og de køkkenprofessionelle til at samarbejde optimalt i forhold til mad og måltider og udveksle viden på tværs af faggrænser? Hvordan bidrager ledelsen bedst til et sådant fagligt overskridende samarbejde?
4. Hvilke metoder er anvendelige i forhold til at skabe et konstruktivt samarbejde med forældrene omkring børnenes mad og måltider i dagtilbuddet?
5. Hvilke metoder i relation til rammerne omkring selve måltidssituationen er anvendelige i forhold til at fremme børns smag, sundhed og spiseglæde?