Jonatan Leer
Smagssansen er en af vores vigtigste sanser, men i det moderne samfund har mange, både børn og voksne, mistet forbindelsen til og viden om smag. Det er vigtigt, at børn lærer at sætte egne ord på deres smagsoplevelser. Felix på 4 år fortæller eksempelvis om, hvordan han er ked af at skuffe sine forældre, som synes han er kræsen, fordi der er så meget mad, han ikke kan lide. Han er faktisk rigtig ked af det… Men når han så får lov til at spise tomater eller vandmelon, ja så tryller smagen ham væk fra ”det kræsne barn”. Ud fra lignende hverdagsfortællinger arbejder vi i laboratoriet på ikke at placere ”det kræsne barn” i kommunikationen om mad og måltider, men på at tage hensyn og give alle børn plads til selv at smage. Adskillige læringsprojekter om mad og børn fokuserer udelukkende på, hvordan man kan få børn til at spise mere frugt og grønt, mindre salt og sukker og flere af de rigtige nærings- og fedtstoffer. Der presses smagsidealer ned over børnene, og deres egen smag reduceres til en barriere eller et problem - til noget, de voksne kan styre eller manipulere med. Målet helliger midlet. I laboratoriet vil vi arbejde på en helt anderledes måde og videreudvikle en smagspædagogik, der er funderet i en række principper, som gør op med manipulerende tænkning. Vi har ikke et på forhånd fastlagt mål at få børnene til at spise noget bestemt. Målene skaber vi sammen ved at skabe tværfaglige pædagogiske rammer om mad og måltider, så børnene får mulighed for at lære og udvikle deres bevidsthed om mad og smag. Vi arbejder med smagsintegritet i betydningen kommunikerede smagsoplevelser, værdier og motiver i relation til mad og måltider. En sådan pædagogik vil være radikalt anderledes end de kostfokuserede læringsregimer, der skyder op i såvel dagtilbuddene som andre steder i samfundet i dag.
Forventet mål med laboratoriet: Laboratoriet sigter mod i fællesskab at udvikle en smagspædagogik, der rodfæster smagsintegritet hos børn. Pædagoger, køkkenfagligt personale, ledere og forældre skal i samarbejde værne børnenes oplevelser af smag og kvalitet i forhold til mad og måltider. Formålet er, at børnene bliver bevidste om (deres) smag, og får plads til at opleve, udleve og dele denne bevidsthed.
Der benyttes en grundbog og nogle relevante nye artikler, der vil blive udleveret på første laboratoriedag. Litteraturen tager afsæt i eksisterende forskning på området for børn, smag og læring, og bruges som baggrundslæsning. I grundbogen tager forfatterne gennem et kritisk litteraturreview hul på udviklingen af en smagspædagogik, der har til formål at lære børn at forholde sig bevidst til deres smag for på den måde at skabe kritisk bevidsthed omkring madvalg. Litteraturen skal danne bagrund for at nytænke på området for børn, mad, smag og læring. Smag skal ikke forstås som noget objektivt og universelt, men som noget individuelt og kontekstuelt. Herved bliver lægges op til at arbejde med en ganske anden form for læring end det den normative kommunikation, som eksempelvis de kendte kostråd annoncerer og megen sundheds- og småbørnspædagogik i dag synes at være funderet på.
Laboratoriets teori bidrager til diskussion af samarbejdsredskaber og læringssituationer, der lytter til og inddrager børns erfaringer med mad og smag, og som prøver at forstå, hvordan disse erfaringer er koblet til bestemte sociale sammenhænge og mere generelt til det omgivende samfund. På samme måde argumenterer teorien for, at det smagspædagogiske arbejde ikke må tage udgangspunkt i styring og urokkelige mad- og måltidsidealer (som fx kostrådene), men bør guides af en refleksiv, kontekstuel og dialogbåren pædagogik.
