Biomasse som ressource

Tang og mikroalger (plankton) har længe været i søgelyset som biomasseressource til energiproduktion. Det har det, da tang hverken kræver landbrugsjord, ferskvand, sprøjtemidler eller kunstgødning. Miljømæssigt set er der således mange fordele ved at bruge tang til energiproduktion. For at dyrke tang er der flere faktorer der har betydning, for dyrkningen. Det er bl.a. mængden af næringsstoffer og lys, det kan du læse mere om under emnerne ‘Algemarker’ og ‘Dyrkningsmetoder’

Da disse faktorer spiller ind på tang og algers vækst, er der også forskelle på, hvor mange alger og tang der er forskellige steder i havet. I områder med upwelling ser man ofte en øget alge og tang vækst i havet.

Lær mere om Biobrændsel

Hos Økolariet kan du læse om hvordan biomasse kan bruges til energiproduktion  Selvom man længe har forsket i at bruge den blå biomasse i energiproduktionen er det stadig svært at finde en holdbar løsning. Det er blandt andet fordi at vi, fra at vi startede med at udvinde forssile bændstoffer og indtil nu, er blevet mere og mere afhængige af mængde af energi der bliver produceret. Det gør flere steder omstillingen til grønnere alternativer svær. Du kan læse mere om vores nuværende energiproduktion og dets rolle kulstofkredsløbet her.

Aktivitet
Undersøg hvordan tang kan bruges som ressource i en energiproduktion: Fx i et biogasanlæg.  Læs eventuelt mere her hos Solrød Biogas, et af de få steder i Danmark, hvor man aktivt bruger den blå biomasse i energiproduktionen.

Upwelling og havstrømme

Upwelling er engelsk og betyder opstrømning. Upwelling sker, når vand fra dybere vandlag strømmer op mod kysten og opblandes med vand fra overfladen. En af de vigtigste årsager til upwelling i danske farvande er vinden. Upwelling har stor biologisk betydning, fordi bundvandet bringer næringssalte op til overfladen.    

Lær mere
Se videobeskrivelsen af upwelling Undersøg hvor i verden der forekomemr Upwelling Hvilke steder i verden sker det? Hvor ofte sker det? Hvad er særligt ved lige præcis disse områder ift. biodiversitet?

Havstrømme kan også påvirke hvilke områder i havet, man finder mange alger. Havstrømmene kan både være med til at øge upwellingen eller mindske den, alt efter hvilket område man befinder sig i. Langs den Sydamerikanske kyst ved Chile er Humboldt strømmen fx med til at øge upwellingen og dermed også algevæksten i området.

Lær mere
Lær mere om havstrømmene fra undervisningsforløbet "Den sidste fisk".

Aktivitet
Hvilke konsekvenser, kan der være ved menneskets udnyttelse af den blå biomasse?

Både de store havstrømme og de store luftstrømme påvirker det globale klima. Meget forenklet kan man sige, at vinden blæser varmt luft fra Ækvator mod polerne og omvendt kold luft fra polerne mod Ækvator. Ligeledes flytter havstrømmene koldt vand fra polerne mod Ækvator og omvendt varmt vand fra Ækvator mod polerne.

Overalt i havet er der havstrømme - vandet ligger aldrig stille. Verdens store havstrømme er vist på kortet herunder:

Illustration: Plastic Change, tegner Belle Djerberg

Lær mere
Golfstrømmen når nærmest hele kloden rundt. Se videoen her: