TIMSS 2019 undersøgelsen var den første internationale skoleundersøgelse, hvor deltagende danske elever kun havde gået i skole efter skolereformen var trådt i kraft i Danmark i 2014. Undersøgelsen var også en overgangsundersøgelse fra at TIMSS havde været gennemført på papir til fremover at blive gennemført som en computerbaseret test. Derfor deltog ekstraordinært mange elever i TIMSS 2019 for at sikre sammenlignelighed på tværs af papir og computertest – i Danmark i alt 6738 elever fordelt på 369 klasser på tværs af de forskellige faser af undersøgelsen. I TIMSS 2023 forventes det, at der er deltagelse fra omtrent danske 4500 elever. Internationalt deltog 58 lande i TIMSS med 4. klasse. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med UNESCO og indgår i FN’s monitorering af udviklingen i Verdensmål (SDG) nr. 4 om kvalitetsuddannelse.
Blandt undersøgelsens mange resultater finder man blandt andet:
Danmark så som et af få lande en signifikant tilbagegang i elevernes færdigheder i matematik med et fald på 14 TIMSS-point efter alene at have vist fremgang siden den første danske deltagelse i undersøgelsen. Faldet svarer til en effektstørrelse udtrykt ved Cohen’s d på 0,19 – hvilket er en større effekt end der er set i de fleste nationale undersøgelser, der undersøger virkningen af indsatser i skolen som fx effekten af en tolærerordning.
Ikke blot i Danmark, men på tværs af alle deltagende lande, viste undersøgelsen at opgaver generelt er sværere for eleverne at løse på en computer end på papir – selvom opgaverne i øvrigt er helt ens. Det er der taget højde for i beregningerne af undersøgelsens resultater og sammenligninger med tidligere år, men det peger på, at det er vigtigt at få en bedre forståelse af, hvad der sker, når vi flytter undervisning og læring fra papir til computer.
Undersøgelsen viste også, at der er stor forskel på, hvordan eleverne klarer sig, afhængigt af deres socioøkonomiske baggrund. Sammenligningen af elever fra folkeskolen med elever fra de frie og private grundskoler viser også, at eleverne på de frie og private skoler klarer sig lidt bedre end eleverne i folkeskolen, men at denne forskel forsvinder, når der kontrolleres for elevernes socioøkonomiske baggrund.
Siden Danmark første gang deltog i TIMSS med elever fra 4. klasse i 2007 har der været en forskel på, hvordan drenge og piger har klaret sig i matematik. Forskellen har i alle fire undersøgelser været på cirka 6 TIMSS-point. Men sådan behøver det ikke være. Det internationale perspektiv fortæller, at Danmark er et af 27 lande, hvor der er en kønsforskel i matematikscore, mens der ikke er nogen forskel i 27 af landene, og pigerne scorer højere end drengene i 4 lande. Der behøver med andre ord ikke være en forskel. Og det er der heldigvis heller ikke, når man sammenligner danske drenge og piger i natur/teknologi – her scorer de i gennemsnit lige højt.
Lærerne fortæller, at eleverne får færre lektier for, når man sammenligner brugen af lektier i 2019 med brugen af lektier i 2015. Imidlertid så klarer eleverne sig bedre, hvis de er i en klasse, hvor læreren fortæller at eleverne får lektier for, end hvis læreren aldrig eller sjældent giver eleverne lektier for. Om det er lektierne alene, der er årsag til forskellene i præstationer, er imidlertid uklart på baggrund af undersøgelsen. Ser vi på elevernes egne oplysninger om, hvor meget tid de bruger på lektier, så er der nemlig flere lektier til de elever, der ikke klarer sig så godt i undersøgelsen, som der er til de elever, der klarer sig godt. Det kunne tyde på, at lektier er noget, der i større omfang bliver brugt i klasser, hvor der er høje faglige forventninger til eleverne. Undersøgelsen viser også, at det i 2019 ikke var alle skoler, der gav eleverne mulighed for at lektiehjælp på skolen – 18 procent af eleverne var på skoler uden mulighed for lektiehjælp minimum en gang om ugen.
Danske elever samarbejder mere i matematik om matematikopgaverne end eleverne gør i de andre nordiske lande. Eleverne er blevet mindre glade for undervisningen i både matematik og natur/teknologi – og deres faglige selvtillid er faldet, så de i mindre grad tror, at de er dygtige.
Danmark er det eneste land i Europa, hvor alle skoler gør brug af en læringsplatform til at understøtte elevernes læring. Og næsten alle elever på tværs af folkeskoler og frie og private grundskoler har adgang til digitale læringsressourcer. Samtidig er der sket en væsentlig stigning i antallet af computere og andre digitale redskaber. Mens der ikke er sket den store udvikling fra 2015 til 2019 i hvor mange elever, der har adgang til IT i undervisningen, så har der været en stigning fra godt 30 procent af eleverne, der havde adgang til en computer eller andet device de ikke skulle dele med andre elever til at det i 2019 var omkring 70 procent af eleverne, som havde adgang uafhængigt af, om andre elever skulle bruge en computer i undervisningen.
