Skoleudvikling gennem Q-modellen er “lang og tynd” forstået på den måde, at man arbejder målrettet med ændringer over lang tid, men med lav intensitet. Derfor er modellen ikke ressourcetung.

Det kræver dog en ekstra indsats at komme i gang. Men i længden vil det ikke være dyrere at kompetenceudvikle en gruppe lærere efter denne model, end det var “i gamle dage”, når lærere blev sendt på traditionelle kurser. Snarere tværtimod. 

Både fagteam og netværk

Q-modellen bygger på at 6-10 skoler (eller flere) arbejder sammen omkring udvikling af undervisning i et eller flere fag. Kernen i modellen er arbejdet i fagteamet på de deltagende skoler. Men skolernes samarbejde i et fagligt netværk har afgørende betydning.

QUEST-projektet viste at:

• Et fagteam på en skole kan ikke i længden holde inspiration og gejst – og det kan ikke bidrage til deltagernes professionelle udvikling - med mindre teamet har mulighed for at få inspiration udefra. Regelmæssigt og målrettet.
• Det har stor betydning for et fagteam at udveksle erfaringer med andre skolers fagteam om idéer, erfaringer, frustrationer og udfordringer. Det er godt at have ‘et publikum’
• Fagligt samarbejde i et netværk er den mest effektive måde at støtte fagteamarbejdet på. I netværket får man fælles inspiration, har kontakt til eksterne eksperter, deler resurser, giver og får inspiration. Og man kan tænke langsigtet.

Fordi Q-modellen bygger på samarbejde inden for et fag (eller en gruppe af fag), er det tilhørende netværk et FAGLIGT netværk. Læs mere om netværk i Q-modellen.

Resurseforbrug -  et fiktivt eksempel

Forstil dig, at otte skoler i den samme kommune beslutter at gå sammen om at kompetenceudvikle lærerne i et givet fag gennem Q-modellen. Ledelsen på hver enkelt skole afgør, hvilke lærere der er medlem af fagets fagteam.

I alt – kan vi jo forestille os – er der 60 lærere i de otte fagteam. På hver skole finder man 3-4 lærere (Q-lærerne) til at trække læsset de første to år. I alt 25-30 lærere.

På hver skole får en af Q-lærerne til opgave at være fagets fagteamkoordinator. I fælleskab finder de otte skoler en netværkskoordinator. For at sikre støtte fra kommunen og at kommunen informeres løbende om udviklingen, skal netværkskoordinatoren have en samarbejdspartner i kommunen – for eksempel fra en pædagogisk udviklingssektion.

Det kræver øvelse og tid (og vejledning udefra) at skabe bæredygtige faglige kulturer – både på skoleniveau og kommunalt niveau.

Derfor skal man regne med mindst to år som en indkøringsperiode, hvor fagteamet udvikler sig i samarbejde med eksterne eksperter i fagdidaktik og der opbygges et fagligt netværk.

Indkøringsperiode

De første to år er en indkørings- og træningsperiode. Hvert efterår og hvert forår afholdes et Q-kursus med deltagelse af Q-lærerne. Kurset organiseres efter Q-rytmenog koordineres med fagteammøder på de deltagende skoler. Et fagteammøde varer 2-3 timer. På to år afholdes i alt fire kurser. Kurserne arrangeres (for eksempel) af netværkskoordinatoren i samarbejde med en eller to fagdidaktiske konsulenter fra VIA-UC og en medarbejder fra kommunens pædagogiske udviklingssektion. Kurserne har et omfang på 3-5 kursusdage. Kursusdagene fungerer som ’netværksmøder’, hvor arbejdsformen øves, og der opbygges relationer, traditioner og tillid. 

Samlet årligt timeforbrug for otte skoler i indkøringsperioden:

• En netværkskoordinator: 350 timer.
• Otte fagteamkoordinatorer a 15 timer: 120 timer.
• 25 (eller 30) Q-lærere på 2 kurser a 20-30 timer: 500-900 timer.
• Hertil kommer udgifter til fagdidaktisk rådgivning (herunder kursusplanlægning) og undervisning på kurserne. Kurserne er ikke dyrere end traditionelle kurser af tilsvarende omfang. 

Endelig er der timeforbrug til afholdelse af fagteammøder. Men disse møder skulle have været afholdt under alle omstændigheder og udgør derfor ikke en ekstra udgift. 

Drift af Q-modellen

Efter to år har fagteams og skoler lært at arbejde på den nye, kollektive måde og at udnytte fordelen ved Q-rytmen og netværket. Og parterne i netværket har lært hinanden at kende. Derfor bliver arbejdet mindre afhængigt af ekspertise udefra, samtidig med at omfanget af kursusaktiviteterne kan reduceres.

Samlet årligt timeforbrug for otte skoler vil så være:

• En netværkskoordinator: 350 timer.
• Otte fagteamkoordinatorer á 15 timer: 120 timer.
• Seks netværksmøder for 25-30 lærere: 2 hele dage + 4 eftermiddage.
• Der skal stadig holdes fagteammøder på de enkelte skoler.
• Udgifter til kompetenceudviklingen på netværksmøderne.