Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tidsplan

Udviklingsprojektet QUEST begyndte i januar 2012 og slutter i december 2015. Der deltager 40 skoler med ca. 450 naturfagslærere.

QUEST har været opdelt i to faser

Klik for at se større figur.

Fase 1 begyndte med en indkøringsperiode på et halvt år (foråret 2012), hvor skoler og lærere blev informeret om projektet.

I perioden efteråret 2012 til foråret 2015 blev der afholdt fire kurser. Alle med samme struktur (se figuren).

I alt ca.150 lærere deltog i et eller flere af kurserne. Hver kursus varede 35 timer fordelt på tre moduler, et modul der varede 3 dage og to, der varede en enkelt dag. Kurserne var bygget op over QUEST-rytmen (se figuren), hvor der lå fagteammøder mellem kursusmodulerne, så alle naturfagslærere på skolen blev inddraget i QUEST, og ikke  kun de lærere, der deltog i kursets tre moduler. Det er de gode resultater med QUEST-rytmen, der ligger til grund for den del af Q-modellen, som hedder Q-rytmen.

Kurserne i fase blev planlagt af QUEST's projektgruppe i samarbejde med kommunale naturfagskonsulenter fra de deltagende kommuner.

I fase 2 blev kurserne afløst af møder i de faglige netværk, og ansvaret for netværksaktiviteterne overgik til de kommunale naturfagskonsulenter. Når fase 2 er slut, fortsætter QUEST-aktiviteterne. Du kan læse mere om de deltagene kommuners planer for fremtiden her.

Klik for at se større figur.