Gennem hele QUEST-projektets forløb har tre forskere fulgt QUEST tæt. En stor del af grundlaget for Q-modellen udgøres af resultater af den følgeforskning, der har ledsaget QUEST samt vurderingerne fra den eksterne evaluering af QUEST.
Forskningen var rettet mod tre niveauer:
Fokus var på de ændringer, der skete som følge af aktiviteterne i QUEST, og på hvilke faktorer der havde betydning for ændringerne.
Mere end 60 % af de deltagende lærere rapporterede, at deltagelse QUEST havde direkte effekt på deres undervisning.
Gennem videndeling med kolleger i fagteam og netværk fik de nye, konkrete ideer til undervisningen. Desuden havde de udbytte af at afprøve de forskellige nye QUEST-værktøjer og ved systematisk at undersøge elevernes læring. Mange oplevede deres undervisning som mere gennemtænkt, med øget fokus på elevernes læring.
Mere om effekter af QUEST i klasserummet.
Den oftest forekommende begrundelse for at QUEST har haft gennemslagskraft på skolerne, er at lærerne udtrykker, at de får fagligt udbytte af møder i fagteamet og får fokus på emner, der kan bruges direkte i undervisningen: Citat fra lærer, ”det er blevet mere klart, hvad vi kan/skal arbejde med”.
Men rollen som vidensagent er svær for mange af de lærere, der præsenterer de nye idéer i fagteamet. Når de påtager sig rolle som resurseperson og skal lære kolleger om ny viden, så træder de ud af den ligeværdige rolle og går ind i ekspertrollen. Derfor er det nødvendigt, at der er tid og plads til at fagteamet kan øve sig i at arbejde på den nye måde.
Fagteamene har udviklet sig i forskellige retninger på de deltagende skoler. Billedet er komplekst. Lærerne fremhæver som en gennemgående positiv forandring i fagteamsamarbejdet efter to år i QUEST, at det ikke længere kun er indkøb og oprydning, man diskuterer. Elevernes læring er kommet mere på dagsordenen.
Mere om effekter af QUEST på fagteamniveau her.
I løbet af to år skete der i QUEST en positiv udvikling i lærernes holdning til at videndele med andre lærere som bidrag til den fælles professionelle udvikling.
I den samme periode voksede lærernes forventninger til positivt input og inspiration fra eksterne eksperter.
De to typer af netværksaktiviteter, som lærerne finder er mest værdifulde for deres faglige udvikling, er erfaringsudvekling med andre lærere i fagteams med udgangspunkt i praksissituationer og faglige kurser.
