Udvikling af en faglig kultur sker gennem samarbejde i fagteamet. Det tager tid og skal støttes af ledelsen med anerkendelse, ressourcer og rammesætning.

Gennem samarbejdet opstår en fælles opfattelse af, hvad møder kan bruges til, hvilke emner man kan inddrage kolleger i og hvad skolens ledelse skal have fokus på. Der sker ændringer i, hvem der har (og føler) ansvar for hvad: Udfordringer med at undervise en vanskelig klasse eller udvikle et temaforløb bliver til en fælles opgave for fagteamet. Dermed løftes den enkelte lærer ud af at arbejde med sine udfordringer alene. Udfordringerne bliver en sag for hele skolen, hvor fagteamet støtter og løfter i flok.

Der er tale om et langsigtet perspektiv – en vedvarende fornyelsesproces – hvor forskellige lærere påtager sig skiftende roller som dem, der forandrer, eller dem der forandres, eller måske i perioder bare er med på en lytter.

Ansvaret for at udvikle lokale faglige kulturer ligger primært hos skoleledelsen, men en utvetydig og forpligtende kommunal opbakning er en forudsætning. En ændring af en skoles kulturer er således en reformproces, der griber ind på både skoleniveau og forvaltningsniveauet i kommunen. Forskning fra bl.a. USA og Canada viser, at det er lærerne, som er de vigtigste aktører i skolens reformprocesser. Holdbare og vedvarende ændringer kræver, at lærerne bliver hørt og har reel indflydelse på beslutninger og processer.

En veludviklet faglig kultur af vigtigt, fordi en svag skolekultur i et undervisningsfag/område er karakteriseret ved, at lærernes faglige samarbejde og faglige samtaler helt overvejende begrænser sig til praktiske spørgsmål, typisk forvaltning af  faglokaler, vedligeholdelse af samlinger og indkøb af materialer og undervisningsmidler. På de fleste skoler er disse ting i nogenlunde faste rammer, uden at samarbejdet mellem faglærerne når meget videre. Med andre ord en kultur præget af faglig ensomhed for den enkelte og mangel på kollegial sparring i form af inspiration og vidensdeling.