Data om forskning i fagteam stammer fra fire spørgeskemaundersøgelser og fra observation og interview med lærere og ledere på fem udvalgte skoler; en fra hver af de fem kommuner, der deltog i QUEST.
Spørgeskemaet er webbaseret med Likert-kategorier (1-5), efterfulgt af lærerenes kommentarer, hvor de bl.a. ser tilbage på oplevede forandringer i fagteamsamarbejdet, og ser fremad med overvejelser om udfordringer og muligheder.
På de udvalgte skoler har en forsker deltaget i fagteammøder. Her er observeret og foretaget gruppeinterview med alle lærere, både dem, der deltog i QUEST-kursusmoduler og dem, der ikke deltog men kun hørte om QUEST på fagteammøderne. Desuden er der gennemført interviews med skolelederne.
Faglærernes samarbejde på skolerne har i høj grad været styret af QUEST-rytmen. På skolerne var der afsat tid for naturfagslærerne til at deltage i to fagteammøder i forbindelse med hvert af de fire kursusmoduler i QUEST (tidsplanen for QUEST)Tidsplan
Dagsordner og forskermemoer fra fagteammøder på de fem udvalgte skole viser, at drøftelserne i fagteamet var tæt knyttet til indhold præsenteret i QUEST-modulet.
Vi har set efter indikationer i lærernes udsagn for gentagen anvendelse QUEST-ideer i egen praksis.
I alt vurderer 35 % af respondenterne ved afslutning af kursusdelen i QUEST, at der ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er forandringer i fagteamsamarbejdet på egen skole. De oftest forekommende begrundelser for, at QUEST har haft gennemslagskraft på skolerne, er at lærerne udtrykker, at de får fagligt udbytte af møderne, fokus på emner der kan bruges direkte i undervisningen, og at ”det er blevet mere klart, hvad vi kan/skal arbejde med”.
På alle skoler er en mulig ”naturfagsstrategi” drøftet i fagteamet. Lærerne fremhæver, at det nu ”er i talesat, at der bør være en strategi, som flertallet ser en mening med, og der er større fokus på naturfagene på skolen”.
Hvad fremmer eller hæmmer implementering af QUEST-ideer i skolens praksis?
Lærernes vellykkede formidling af QUEST-ideer og engagering af kolleger på fagteammøder er afgørende for, at QUEST-idéer ”transporteres” ud i klasserne på den enkelte skole. Lærerne deler i fællesskabet en optagethed af elevers læring, som den kan sikres og dokumenteres på forskellig vis.
Engagement i kollegial sparring er betinget af at de lærere, der ikke deltager i QUEST-kurserne, men hører om indholdet på fagteammøderne, ser eksempler på undervisningsaktiviteter, eller at de bliver inspireret på en sådan måde, at QUEST-ideen hurtig kan omsættes til deres egen praksis uden at de skal bruge mange ressourcer på at re-designe ideen. Men rollen som vidensagent er svær for mange af de lærere, der præsenterer de nye idéer i fagteamet. Når de påtager sig rolle som resurseperson og skal lære kolleger om ny viden, så træder de ud af den ligeværdige rolle og går ind i ekspertrollen.
En engageret ledelse betyder også meget for flow og konsekvens i det faglige arbejde. Det hæmmer en implementering, hvis der er manglende mødemuligheder på skolen. Lærerne efterlyser en formalisering af fagteamsamarbejdet med mulighed for at indkalde alle naturfagsundervisere. Og mange understreger, at QUEST-implementering nu konkurrerer med andre dagsordener, især skolereformen.
I maj 2014, efter det fjerde og sidste kursusmodul, svarede 56 % af de deltagende lærere ” i høj” eller ”meget høj grad”, når de blev spurgt om forløbets betydning for samarbejde med naturfagskolleger. Disse lærere fremhævede i de åbne refleksioner værdien af videndeling og faglig sparring, og at de har oplevet øget kvalitet i fagteamsamarbejdet
Men undervejs - efter hvert af de fire kursusmoduler – er deltagerne blevet spurgt om, i hvor høj grad de har oplevet forandringer i fagteamsamarbejdet ift. perioden før QUEST-forløbet.
Efter de to første moduler svarede 20-30 % af lærerne ”i mindre eller meget lille grad”. I svarene efter modul 4 er denne andel blevet lidt mindre, der er hhv. 17 % og 2 %, der svarer ”i mindre grad” og ”i meget lille grad.
Samlet antyder de kvantitative data en proces, hvor forandringsprocesser kommer i forskellige tempi og med stor variation skolerne imellem. Billedet er komplekst. På enkelte af de skoler, hvor lærerne i det første år meldte om udfordringer med at få fagteamsamarbejde i gang, er meldingen efter modul 4, at ”nu er de endelig kommet i gang”. Men der er også skoler, hvor lærerne meldte om en meget positiv udvikling i starten af QUEST, hvor der nu opleves en vis afmatning.
Analysen af de kvantitative data viser altså et billede af, at forandringsprocesserne i fagteamudvikling har bevæget sig i forskellige retninger på de deltagende skoler. Lærerne fremhæver som en gennemgående positiv forandring i fagteamsamarbejdet efter to år i QUEST, at det ikke længere kun er indkøb og oprydning, man diskuterer. Elevernes læring er kommet mere på dagsordenen.
Efter modul 4 fremhæver lærerne særligt arbejdet med kollegial faglig sparring og undersøgelse af egen praksis med lektionsstudier og video som positivt for deres samarbejde.
