Forskningen har undersøgt i hvor høj grad og på hvilke måder QUEST aktiviteterne har sat sig spor i undervisningen i naturfag på QUEST-skolerne.
Et kondensat af udvalgte resultater fra (1) og (2) følger her. Resultater fra (3) er præsenteret i både praksisrettede publikationer og forskningspublikationer, fx om brug af elevers kommenterede tegninger af naturfaglige fænomener i den formative evaluering (links: 4.17 Nordina, BIG BANG præsentation, NFSUN præsentation + 4.26 redesign hæftet) og brug af forskellige IKT værktøjer til mediering af elevernes naturfaglige undersøgelser og dialoger (links: E-learn Las Vegas). Arbejdet med data ift. (4) er igangværende.
Efter afslutningen af det sidste kursusmodul i foråret 2014 meldte lærerne tilbage om den oplevede effekt fra QUEST på henholdsvis deres undervisning i naturfag i egen klasse og deres samarbejde med kollegerne i det lokale fagteam.
Resultaterne viser dels en høj oplevet effekt – mere end 60 % har oplevet meget stor eller stor effekt på deres undervisning - og dels at der er en moderat positiv korrelation mellem lærernes oplevelse af effekt fra QUEST på fagteamsamarbejde og på deres undervisning.
Lærerne fremhæver særligt, at de har fået nye konkrete ideer til undervisningen, gennem videndeling med kolleger i fagteam og netværk, men også udbyttet ved at afprøve de forskellige QUEST værktøjer og systematisk undersøge elevernes læring. Flere skriver direkte, at de nu oplever deres undervisning som mere gennemtænkt, og at de har fået øget fokus på elevernes læring, og fx hvordan undervisningen kan tage afsæt i eleverne undren, og hvordan eleverne kan arbejde mere undersøgende.
Analyser over tid har vist, at udviklingen i en skoles fagteam kan inddeles i nogle ”trin”. Dels en udvikling fra at lærerne i egen klasse mere eller mindre kopierer, det man i fællesskab har afprøvet på en QUEST workshop, og hen imod i højere grad at bruge QUEST principperne til at re-designe egen undervisning. Og dels en udvikling fra, at den enkelte QUEST lærer afprøvede ”noget” med egne elever hen imod højere grad af fælles planlægning og evaluering af afprøvning og undersøgelse af elevernes læring.
På én af case skolerne er en natur/teknologi klasse og deres lærer fulgt i et længere forløb fra 4. klasse til slutningen af 6. klasse. Læreren var fra start af valgt som en relativ nyuddannet (4 års erfaring) lærer, med en fortrinsvis humanistisk fagprofil og med kun natur/teknologi som naturfagligt linjefag, hvor andre cases har fulgt mere erfarne lærere med en umiddelbart mere naturfaglig profil.
Casen kan bl.a. illustrere, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem naturfaglig baggrund og fagprofil og potentiale for at blive inspirator for andre naturfagslærere – selv om det skal understreges, at denne lærer som andre i QUEST fremhæver, at fag-faglig sikkerhed og overblik naturligvis har betydning. Casen kan også illustrere, at det har stor betydning at det der sættes i gang i et projekt som QUEST så at sige rammer ideer og visioner, som lærerne allerede så småt har overvejet eller måske sat i gang.
Den pågældende lærer fremhævede fra første observation og interview, at elevernes hands-on undersøgelser var centrale i natur/teknologi, og havde fx meldt sin klasse til naturfagsmaraton. I hele forløbet over de to år var undervisningen præget af en organisering med skift mellem elevernes undersøgelser og fælles opsamlinger, så den meget store forandring som effekt fra QUEST, som læreren faktisk selv fremhæver, har ikke været tydeligt i observation, men skal findes i detaljerne i organisering og i lærerens refleksion over egen undervisning.
Læreren er blevet mere bevidst om, hvordan man kan rammesætte og organisere et undersøgelseslandskab og opfinderværksted for eleverne. Det sidste særligt ifm. elevernes gentagne deltagelse i naturfagsmaraton. Brugen af (åbne) spørgsmål til at igangsætte elevernes undersøgelser og andre typer spørgsmål til fælles at få samlet op på pointer og faglige sammenhænge, så ud til at være mere målrettet – selv om udviklingen også her skal findes i detaljen. Det var imidlertid meget tydeligt, at eleverne i slutningen af forløbet var meget fortrolige med disse rammer, og at der blev brugt meget mindre tid på organisering og ”hvad skal vi nu” spørgsmål.
I fase to af QUEST har denne lærer fået en ny rolle som resurseperson – særligt med fokus på organisering af undersøgende naturfagsundervisning (IBSE) blandt kolleger på en skole, der er ny i QUEST.
Ikke alt i QUEST har været ligeså positivt når det gælder forandring i undervisningen – men casen illustrerer, at den forandring, der er set, mere er evolution end revolution.
