Aarhus Universitets segl

QUEST og de kommunale netværk

Data om de kommunale netværksaktiviteter i QUEST stammer fra flere kilder:

  • En netværksblog skrevet af de kommunale naturfaglige konsulenter i de fem kommuner, der deltog i QUEST. Konsulenterne gjorde rede for aktiviteter i netværket. Netværksbloggen er suppleret med gruppeinterviews.
  • Fire spørgeskemaundersøgeler distribueret til de deltagende lærere i perioden 2012-2014. Lærerne vurderede muligheder og udfordringer i forbindelse med netværksaktiviteter. Svarmuligherderne var en 5-punkt likert skala, samt åbne skriftlige kommentarer.
  • To  sociogramundersøgelse fra hhv. forår 2012 og efterår 2014. Undersøgelserne kortlagde udviklingen af deltagende læreres relationer inden for og uden for skolen.
  • To spørgeskema fra hhv. forår 2012 og efterår 2014, som kortlagde lærernes holdning til rammerne for deres netværksaktiviteter. Lærerne blev for eksempel spurgt, hvem der underviser i kommunale netværksaktiviteter, som er værdifulde for deres faglige udvikling, samt hvor og hvor ofte netværksaktiviteterne foregår.
  • Observationer af og interviews med fagteam på fire udvalgte skoler. Forskeren havde fokus på transport af viden fra kommunale netværksaktiviteter til fagteamaktiviteter.

I det følgende fremhæves hovedresultater som relaterer til de overordnede forskningsspørgsmål vedrørende netværk.

Relationer som støtter og hæmmer de deltagende lærere i deres professionelle udvikling

Inspiration fra andre skoler: I løbet af to år skete der i QUEST en positiv udvikling i lærernes holdning til at videndele med andre lærere, som bidrag til at kvalificere deres egen praksis.

Den mest hæmmende faktor i forhold til at få inspiration fra andre skoler har været skolereformen, herunder loven om lærernes arbejdstid.

Inspiration fra eksterne faglige aktører: Lærerne vurderede, at de kan bruge inspiration fra eksterne aktører i deres egen praksis. ”Det giver mulighed for at få ny inspiration” udtaler en lærer.

De mest hæmmende faktorer for at bruge eksterne aktører er manglende tid til at engagere dem, og manglende kendskab til deres kompetencer. 

Faktorer som virkede fremmende og hæmmende for udvikling af de kommunale faglige netværk i QUEST?

Faktorer i kommunerne, som støttede netværksudvikling, varierede fra rekruttering af en naturfaglig netværkskonsulent til formulering af kommunal naturfaglig strategi.

Faktorer som hæmmede netværksudvikling omfattede bl.a. uklar ansvarsfordeling mellem skolelederne, fagteams på skolerne, den kommunal konsulent, og forvaltningen, dårlig kommunikation  og lærer-lockouten i foråret 2014. Det havde også en hæmmede effekt, når en naturfagskonsulent fandt nyt job, men denne effekt kan delvist imødegås ved at konsulenten har et tæt samarbejde med en person i kommunens forvaltning, så der er mere end én person, der kender opgaverne.

QUEST har i alle kommuner forøget antallet af faglige netværksrelationer mellem de deltagende lærere, både inden for skolen og uden for skolen. Det øgede antal relationer har givet mulighed for mere erfaringsudveksling og andre former for samarbejdsaktiviteter mellem lærerne.

Givende netværksaktiviteter

Lærerne udtaler i spørgeskemaundersøgelser, at de to typer netværksaktiviteter, som er mest værdifulde for deres faglige udvikling, er erfaringsudvekling med andre lærere i fagteams med udgangspunkt i praksissituationer og faglige kurser. Disse to typer aktiviteter har været dominerende i QUEST-moduler.

Hvor foregår givende netværksaktiviteter og med hvilken intensitet?

Lærerne mener, at netværksaktiviteter, som er værdifulde for deres faglige udvikling, primært foregår på egen skole eller på andre skoler. De vil helst deltage i heldagsworkshop, aktiviteter som foregår over længere tid eller som er et sammenhængende kursus over flere dage. I QUEST indgik netværksaktiviteter, som kombinerede disse tre elementer.