Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tema 1: Planlægning


Start med et kig tilbage


Hvordan har sædskifte og management været de sidste 5 år?

Skemaet kan du anvende til tjek af markdriftens bæredygtighed, og som oplæg til diskussion med din rådgiver. Der sættes kryds under enten ja hvis mest ja, eller nej hvis mest nej. Er alt i top, eller er der stadigvæk plads til udvikling?


(åbn som PDF)


Udnyttes gødningen godt nok?


Hvordan er N-responsen i kornafgrøderne?

Sammenhæng mellem dine egne normaludbytter og N-tilførsel kan indsættes med et kryds under de forskellige afgrøder. Kan bruges som oplæg til diskussion. 

Responskurverne stammer fra de økologiske markforsøg med stigende mængder ammonium-N i gylle (1,2). Udbytteresponserne var ikke påvirkede af jordtyperne.    

Kornarterne har forskellige behov

  • Havre: God til at udnytte forfrugter af kløvergræs, hvor N-frigivelsen strækker sig over en længere periode.
  • Vårbyg: Har brug for N til tiden. For sen N giver manglende buskning.
  • Vårhvede: Har størst N-behov af vårsædsarterne.
  • Vinterbyg: Har brug for god jordfrugtbarhed og en tidlig N-forsyning.
  • Vinterrug: Den mest fleksible kornafgrøde som selv ved lav N-tilførsel leverer god foderkvalitet.
  • Vinterhvede: Kræver både god jord og god N-forsyning for at lykkes.
  • Vintertriticale ligger typisk mellem vinterrug og vinterhvede i krav.
  • De gamle kornarter opfører sig anderledes med længere vækstsæson, lavere udbyttepotentiale, lavere N-optimum og højere proteinindhold.

Økonomi og strategi 
Økonomi behandles ikke i denne guide, men skal selvfølgelig altid adresseres. Følgende spørgsmål kan diskuteres i forbindelse med markplanlægningen: 
  • Hvad er dine mål for dækningsbidraget i de enkelte afgrøder?
  • Hvilke afgrøder skal prioriteres i forhold til etablering og gødning?
  • Hvad koster det i de afgrøder, der ikke prioriteres?
  • Kan hjælp fra maskinstation bidrage til et bedre resultat?
  • Hvad koster introduktion af en grøngødningsafgrøde i sædskiftet?
  • Hvordan vil økonomien i en grøngødningsafgrøde se ud på lidt længere sigt?


Til videre overvejelser


Rajgræs til frø (3)
Når der er rajgræs i sædskiftet, skal den altid prioriteres, når gyllen fordeles. Så må de andre afgrøder mangle og/eller leve af gode forfrugtseffekter. Præcision i den tilførte N-mængde er vigtig.

Vinterraps (4)


Udbytte i økologiske vinterrapsmarker dyrket efter forskellige forfrugter.

Vinterraps er afhængig af god N-forsyning, ud over andre næringsstoffer som svovl. Og forfrugten har betydning. På sandjorde (JB1-4) gav en forfrugt af kløvergræs et gennemsnitligt frøudbytte, der var 7 hkg/ha større end en forfrugt af korn. På lerjorden gav ærter som forfrugt det største udbytte. Ærterne var mest til konsum, hvilket giver bedre mulighed for rettidig såning.                                                                   

Det robuste sædskifte for hver mark indeholder

  • Vårsæd og vintersæd
  • Bælgplanter
  • Flerårige afgrøder der kan afslåes
  • Plads til bekæmpelse af rodukrudt
  • Efterafgrøder

Forebyggelse af sædskiftesygdomme

Opretholdes de anbefalede afstande ved dyrkning af samme arter? Når en sædskiftesygdom først er flyttet ind i marken, kan det tage mange år før samme art kan dyrkes igen. Et eksempel er ærterodråd, som hindrer ærtedyrkning.

Faresignaler, der med fordel kan handles på

  • Er der tegn på at en problematisk ukrudtsart begynder at brede sig?
  • Kommer jordbundstallene tæt på den acceptable grænse?
  • Er der afgrøder, som ikke trives?
  • Svigter udviklingen af rodknolde på bælgplanterne? 
  • Er der sandflugt, oversvømmelser eller jorderosion?

Til videre overvejelser – kan der høstes tidligere?


Vintertriticale på skår. Foto: Sven Hermansen.

Vi mister stort vækstpotentiale i juli og august

  • Hovedafgrøderne modner i juli og august. Det betyder, at fotosyntesen og optagelsen af næringsstoffer lukkes ned.

  • Muligheden for at udnytte de gode vækstmåneder til at etablere kraftige efterafgrøder kan forbedres ved målrettet valg af afgrøde og høstteknik.
  • En tommelfingerregel siger, at hver dag i august med aktive efterafgrøder på marken, giver 1 kg N/ha opsamlet i top til gavn for den næste afgrøde.

Klimaforholdene for vækst er normalt gode i juli og august (gns. for Danmark) (5):

Grønkorn – marken fri sidst i juni

  • Høstes med skårlægger og finsnitter. Forudsætter, at det høstede materiale kan afsættes.
  • Vårbyg og/eller ærter er de mest oplagte arter til grønkorn. Udbyttet i hovedafgrøden vil være omkring 50% af normaludbyttet målt i afgrødeenheder.
  • Kan også benyttes som start på en minisommerbrak til bekæmpelse af rodukrudt.
  • Vær opmærksom på, at der kan modnes og kastes frø i tidligt såede efterafgrøder efter grønkorn, bl.a. i olieræddike. 

Vinterbyg, konservesærter – marken fri fra sidste halvdel af juli

Hvis det passer til sædskifte og dyrkningsforhold i øvrigt, så er bl.a. vinterbyg en attraktiv afgrøde, som giver mulighed for tidlig etablering af efterafgrøder eller bekæmpelse af rodukrudt.

Helsæd – marken fri sidst i juli

  • Samme høstmetode som grønkorn. Udbyttet er tæt på normal, målt i afgrødeenheder.
  • Høsttidspunktet er ca. 30 dage senere end grønkorn, men august er stadig fri til efterafgrøder eller en veletableret vinterraps.

Crimpning - marken er fri 3 uger før normal høst

  • Mejetærskerhøst af korn eller bælgsæd med et vandindhold på 25-30%. Afgrøden valses, komprimeres og konserveres som ensilage til kvægfordring.
  • Den fremrykkede høst gør det muligt at etablere kraftige undersåede efterafgrøder, eller at øge sikkerheden for høst af sent modnede afgrøder som vårhvede-lupinblandinger.

Skårlægning – normalt høsttidspunkt

Skårlægning med f.eks. en rapsskårlægger kan anvendes, hvis den modne afgrøde er grøn på grund af kraftig efterafgrøde og/eller ukrudt. Det vil gøre både høst, rensning og lagring meget lettere. I løbet af 1-3 dage efter skårlægning vil saftspændingen falde i de grønne plantedele og afgrøden vil være klar til høst. Forudsætter en sikker vejrudsigt.


Sven Hermansen uddyber:


Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard