Samdyrkning af lupin og vårhvede. Foto: Sven Hermansen.

Hovedpointer

At blande er at tegne en forsikring mod uforudsigelige vejrforhold og varierende jordbundsforhold i de enkelte marker – og så øger det biodiversiteten.
Blandinger af arter tilpasses ud fra a) arternes evner til at udnytte forskellige overjordiske og underjordiske rum, og b) fra arternes egenskaber som sygdoms-sanerende eller sygdomsfremmende forfrugter for andre arter.
Afgrøder med forskellige egenskaber kan, når de samdyrkes øge udnyttelsen af lys, vand og næringsstoffer og på den måde bidrage med højere samlede udbytter, end når de dyrkes enkeltvis.
Korn dyrket sammen med bælgplanter har ofte højere protein% i kerner end korn dyrket i renbestand.
Artsblandinger kan reducere mængden af ukrudt samt angreb af sygdomme og skadedyr.
Et højt N-niveau i marken, og dermed større risiko for angreb af f.eks. meldug i korn, øger behovet for at anvende en sortsblanding.

Artsblandinger

Bedre rodudvikling ved samdyrkning ⁽¹⁾

I markforsøg på Risø (1999) udviklede byg et dybere rodsystem, når den var blandet med markært, og begge arter udviklede hurtigere deres rodnet i bredden, når de blev samdyrket.

Gode effekter af artsblandinger af bælgsæd og korn på sygdomme
og ukrudt ⁽²⁾

Blandingerne reducerede generelt angreb af sygdomme med 20-40%.
Blandingerne reducerede mængden af ukrudt sammenlignet med hestebønne og lupin i renbestand. Jorden blev i højere grad tømt for N ved samdyrkning med korn, hvilket gav ukrudtet ringere vækstforhold.
Protein% i byg-kernerne var højere, når byggen voksede i blanding med ært, end når den var i monokultur.

Markforsøg på Højbakkegård (2001-3) testede blandinger af vårbyg med hhv. markært, hestebønne og lupin. Blandingerne var sammensat af 50% af normale udsædsmængder.

Lupin dyrket med vårhvede øger udbytte og fremskynder modning ⁽³⁾

Iblanding af 40 kg/ha vårhvede gav samlet merudbytte i frø + kerner på knapt 0,7 ton/ha. Udsædsmængden i lupin blev fastholdt.
Frøudbyttet i lupin blev fastholdt efter iblanding af vårhvede.
Iblanding af vårhvede reducerede vandindholdet i lupin ved høst.

Gennemsnit af 3 års markforsøg (2013-15) med tre forskellige sorter
af lupin med og uden iblanding af 40 kg/ha vårhvede.

Sortsblandinger

Angreb af bladsygdomme i vårbyg afhænger af placering i sædskiftet ⁽⁴⁾

Der var størst angreb af bladsvampe 1. år efter kløvergræs i forhold til 4. år. Det stemte med, at N-koncentrationen i biomassen før høst var størst, og K-koncentrationen var lavest i det første år efter kløvergræs. Begge forhold påvirker planters modtagelighed over for bladsvampe.
Sortsblandingen sammensat af tre sorter var mindre angrebet af svampesygdomme end gennemsnittet af tre sorter.
Første år efter kløvergræs, hvor N-mineraliseringen var stor, gav sortsblandingen større kerneudbytte (4,8 ton/ha) mod gennemsnit af de tre sorter (4,6 ton/ha). Der var ikke forskel 4. år efter kløvergræsset.

Undersøgelse i det økologiske kvægsædskifte på Foulum. Angreb opgjort 2003-4 på de tre øverste blade lige før kernernes mælke-modenhed. Blandingen var sammensat af tre højtydende sorter med forskellige resistensegenskaber.

Udtræk fra www.sortinfo.dk viser, at sortsblandingerne i økologisk vårbyg i gns. af 2009-2020 gav 50,4 hkg kerne/ha mod 52,5 hkg kerne/ha i de sorter, der var topsco- rere de enkelte år. Udbytterne af sortsblandingerne var placeret i bedste halvdel af de testede sorter.

Vi kan ikke på forhånd vide hvilken sort, der bliver årets topscorer. Ofte er det nye sorter, som ikke er opformeret til større udbredelse.

En sortsblanding skal betragtes som en forsikring imod varierende vækstforhold. Og så skal blandingen være godt sammensat, så der både tages hensyn til udbytteniveau af enkeltsorter og til sorternes øvrige egenskaber.

Sædskifter

Sædskifter kan også betragtes som blandinger i modsætning til at dyrke samme af- grøde hvert år. Jo flere arter med forskellige egenskaber som indgår i sædskiftet (+/- N-fikserende; vinter/vår-former; en/flerårige; smal/bredbladede), des større robusthed og udbyttestabilitet vil man normalt opleve som gennemsnit af markdriften.

Sædskiftesygdomme i N-fikserende arter er en potentiel trussel mod økologisk planteproduktion

Sædskiftesygdomme holdes normalt i skak ved at fastholde de anbefalede minimumsafstande mellem arter i sædskiftet, herunder også arter af efterafgrøder.
Det er sandsynligt, at nye sædskiftesygdomme vil dukke op, når ellers sunde afgrødearter dyrkes for hyppigt i sædskiftet. Ændrede klimaforhold kan skubbe på en sådan negativ udvikling.

Her gik det galt i ærterne. Sporer fra angreb af ærterodråd kan være smittedygtige i jorden i 15-20 år, og derfor udelukke dyrkning. Foto: Ghita Gordsen Nielsen.