Bunke af jordbrugskalk. Bunkens placering kan ofte spores som lyse pletter i marken flere år efter på grund af manganmangel. Foto: Torkild S. Birkmose.

Hovedpointer

• Der sker en naturlig forsuring af jorden. Omsætning af organisk stof og rodånding producerer CO², som er en svag syre. Bælgplanter har forsurende effekt på jorden, og nedbøren er sur.
• Ved for lavt reaktionstal (Rt) reduceres mineraliseringen. Her vil jordforbedring med kalk øge omsætningen og N-frigivelse til afgrøderne.
• Ved meget lave Rt, typisk under 5,5 på mineraljorde, kan der opstå forgiftning af planterne med aluminium. Meget lave Rt ses f.eks., hvor der er ryddet hegn.
• På lerjorde har tilførsel af kalk en vigtig strukturforbedrende evne.
• Godt styr på markernes Rt fås ved udtagning af jordprøver hvert 5-6 år. Her er det også relevant at medtage fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal.
  
  

Afgrøderne har forskellig følsomhed over for lavt Rt ⁽¹⁾.

Anbefalet Rt niveau afhænger af jordtype og afgrødens følsomhed ⁽¹⁾

Følsomme afgrøder som lucerne og humlesneglebælg forudsætter Rt over 6,5 for at lykkes. Det udelukker vellykket dyrkning på sandjorde.

Gylle og kompost kan have lille kalkvirkning ⁽¹⁾

• Gylle indeholder en høj andel af ammonium (NH4), og isoleret set har det en forsurende virkning på jorden, når ammonium nitrificeres til nitrat. Men da gylle indeholder betydelige mængder af kalium, natrium, calcium og andre positive ioner, der bidrager til stødpudeevnen, betyder det, at gyllen i nogle tilfælde kan have en svag kalkvirkning.
• pH i kompost ligger typisk i området 7-8. Kalkvirkningen afhænger af jordens bufferevne, men virkningen er sandsynligvis lille.

Strukturkalkning af lerjorde og pletter ⁽²⁾

• Vores naboer i Sverige bruger kalkning til strukturforbedring af de svære lerjorde. Det har givet flere stabile aggregater, gjort jordene lettere at bearbejde og bevirket, at de tørrer op hurtigere. Derudover reduceres tab af fosfor som følge af jorderosion.
• I Danmark er en sådan behandling relevant på svære lerjorde og på de knoldede bakketoppe, som ofte ses i landskabet i lerjordsområder.

Skal der kalkes positionsbestemt?

Når et eller flere af nedenstående udsagn passer for den enkelte mark, er der stor sandsynlighed for, at positionsbestemt kalkning er den rigtige kalkningsmetode.

• Der er både ler og sand i marken
• Der er områder med manganmangel
• Der er registreret områder med kalktrang
• Arealet er kuperet
• Der dyrkes afgrøder som er følsomme over for lavt Rt.

Stor jordbundsvariation

Forsøg med GPS-jordprøver på en
forøjet helt ensartet og flad mark med
sandjord (JB3).

• Selv på en mark som ser fuldstændig ensartet ud, kan reaktionstallet variere stærkt. I det viste eksempel blev der forsøgsmæssigt udtaget 77 GPS-jordprøver i en 16 ha stor JB3-mark. Som gennemsnit lå reaktionstallet på 6,0, hvilket er inden for normalområdet for jordtypen.
• Ved dyrkning af en følsom afgrøde som vårbyg ville der i de hvide områder på markkortet, hvor reaktionstallene var mindre end 5,7, være risiko for væksthæmning. I de røde områder, hvor reak- tionstallene var større end 6,5, ville der være risiko for manganmangel.
• Positionsbestemt udtagning af jordprøver og efterfølgende kalkning vil reducere arealerne med ekstreme Rt-værdier, og dermed de potentielle udbyttetab. Også selvom antallet af jordprøver er mindre end i det viste forsøg her.

Vårbyg dyrket ved lavt Rt. Bemærk de korte og fortykkede rødder.
Begge fotos: Torkild S. Birkmose.