Undersået rajgræs (6kg/ha) cikorie (1 kg/ha), rødkløver (2 kg/ha) og hvidkløver (1 kg/ha) i havre på dobbelt rækkeafstand.

Hovedpointer

• Eftervirkningen af efterafgrøder kan variere fra negative merudbytter af den efterfølgende hovedafgrøde til merudbytter, som svarer til fuldgødning med N. Effekten afhænger af C/N-forhold, tidspunkt for indarbejdning i jorden og af vejret.
• Veletablerede N-fikserende efterafgrøder giver merudbytter i vårsæd svarende til tilførsel af 40-80 kg udnyttet N i gylle.
• Efterafgrøder fastholder N og S i rodzonen gennem efterår og vinter. En biomasse på 1-2 ton tørstof/ha i efterafgrøde-top giver sikkerhed for stabil lav N- udvaskning. En forudsætning er, at efterafgrøden på sandjorde er vinterfast og ikke nedmuldes for tidligt.
• Bælgplanternes N-fiksering øges, når der iblandes ikke-N-fikserende arter. Det er, fordi de ikke-N-fikserende arter reducerer puljen af plantetilgængeligt N.

Etablering

Undersåning sammen med dæksæden eller forskudt
Efterafgrødeart tilpasses dæksædens konkurrenceevne. Forskudt såning giver mulighed for blindstrigling, og for at afgrøden kommer foran i konkurrencen med en kraftig efterafgrødeart. Men en senere såning af udlægget øger risikoen for, at udlægget hæmmes ved tørke.

Efterafgrøde og dæksæd skal passe sammen. Her er udlæg af rødkløver sået samtidig med vårbyg. Det kostede udbytte og gav stort besvær ved høst. Foto: Henning C. Thomsen.

Dobbelt rækkeafstand i vårhvede gav samme kerneudbytte som alm. rækkeafstand og samtidig bedre udvikling af undersået efterafgrøde ⁽¹⁾

• Tilførsel af 110 kg total-N/ha i gylle til en dæksæd af vårhvede sået på 12 cm rækkeafstand gav kraftig reduktion i efterafgrødens biomasse og N-indhold målt i oktober.
• Med dobbelt rækkeafstand klarede efterafgrøden i den gødede behandling sig dobbelt så godt.
• Uafhængigt af rækkeafstanden var kerneudbyttet i vårhveden ca. 5,3 ton/ha med gylle og ca. 4,7 ton/ha uden gylle.
• Udbytte i efterafgrøden faldt, når dens såtidspunkt blev udsat fra start maj til slut maj.

Resultatet er udpluk fra forsøg på Foulum (JB4) i 2015. Efterafgrøden, sået start i maj, bestod af hvidkløver, rødkløver, rajgræs og cikorie. Vårhveden var sået med 450 planter/m2 ved begge rækkeafstande.

 Undersået rødkløver i vinterrug gav merudbytte i vårbyg året efter ⁽²⁾

• Eftervirkningen af 3 kg rødkløver/ha undersået i vinterrug gav i et økologisk markforsøg på JB1-jord et udbytte i vårbyg på 5,9 ton kerne/ha. Det svarede til gødskning med 40 kg ammonium-N/ha i gylle.
• Udbyttet var 1,3 ton kerne/ha højere end en ugødet behandling, som var dækket med ukrudt og spildkorn om efteråret - og 2,1 ton kerne/ha højere hvor den ugødede behandling blev holdt sort i efteråret med tre gange stubkultivering.

Efterafgrøde af rødkløver undersået i vintersæd.

 Tidlig etablering er altafgørende ved såning efter høst ⁽³⁾
Det var resultatet i et økologisk markforsøg, hvor fem arter/blandinger blev testet på sandjord (JB1 og JB4). Toppen af efterafgrøderne blev høstet omkring 1. november.

• Udskydelse af såtidspunkt fra sidst i juli til sidst august kostede 30-80 kg tørstof/ha/dag og 1-2 kg N/ha/dag målt i top.
• Prisen for jordbearbejdning, såsæd og såning er den samme uanset såtidspunkt.
• En stor del af det opsamlede N i ikke vinterfaste arter, som f.eks. gul sennep og fodervikke, vil udvaskes over vinteren på de lette jorde. Derfor bør vinterfaste arter altid iblandes på sandjorde.

Blanding af olieræddike, vintervikke, vårvikke og honningurt samt lidt spildrug.

Blandinger

  Blandinger med høj artsdiversitet sikrer stabil og høj produktion ⁽⁴⁾

• Artsblandinger gav i gns. 3,5 ton tørstof pr. ha mod 2-3,2 ton pr. ha i de rene arter.
• I 81% af opgørelserne gav blandingerne mere end gns. af arterne dyrket hver for sig, og i 37% af opgørelserne gav de mere end hver art dyrket i renbestand.
• To-arts-blandinger var højest ydende i de enkelte markforsøg, men den optimale sammensætning af to-arts-blandingerne varierede mellem år og lokalitet, og kunne ikke forudsiges. Undersøgelsen konkluderer, at man opnår en bedre forsikring mod uforudsigelige dyrkningsforhold ved at anvende blandinger af efterafgrøder med flere end to arter.

 Forskel på efterafgrødearters bidrag med næringsstoffer ⁽⁵⁾
Når blandinger mixes, kan arternes forskellige evner til at optage og frigive næringsstoffer bruges som et af kriterierne i udvælgelsen. På den måde kan der opnås en mere komplet forsyning med næringsstoffer til efterfølgende afgrøde. 

Et års mark- og laboratorieforsøg på Højbakkegård (JB5) med analyse af syv arter. Bedste arter til både at optage og frigive N, P og S er markeret med ’x’. Bedste arter til at optage K, Mg, Mn, Zn og B er markeret med ’y’.

Der blev ikke målt frigivelse af de ’y’ markerede næringsstoffer. Dog er K let opløselig og vil derfor let frigives.

Boghvede gav højest udbytte, og er også kendt for at kunne mobilisere hårdt bundet P i jorden. Men da boghvede har høje C:N, C:P og C:S-forhold i både top og rødder betyder det, at frigivelsen af næringsstoffer vil gå langsommere. Boghvede har imidlertid gode egenskaber i forhold til ukrudtskonkurrence og vært for bestøvere, og er derfor værdifuld i blandinger. Også rajgræs er værdifuld som blandingspartner, da den er produktiv og dyrkningssikker.

Eftervirkning

  Efterafgrøder gav merudbytter og øget protein% i gødet vårbyg ⁽⁶⁾

• Før vårbyg blev der nedpløjet en efterafgrøde af alm. rajgræs, hvidkløver og rødkløver. Det gav merudbytter op til 1,3-1,5 ton kerne/ha. Byggen var gødet med 60 kg total-N/ha i gylle.
• På begge lokaliteter steg kernernes protein% i sædskifterne med efterafgrøde.

Data er gennemsnit af fire år i sædskiftets 3. rotation. Effekten af efterafgrøden er baseret på flere års anvendelse af efterafgrøder i sædskifterne og ikke kun den efterafgrøde, der er nedpløjet umiddelbart før vårbyggen.

Samme udbytte i havre efter god efterafgrøde som med tilførsel af gylle ⁽⁷⁾

En efterafgrøde af hvidkløver, rødkløver og rajgræs blev udlagt forår i vinterhvede i 2. rotation. Efterafgrøden blev nedpløjet forud for havre. Der blev tilført 50 kg ammonium-N/ha i gylle i de gødede behandlinger.

 Hvid- og rødkløver gav høj eftervirkning på vandet grovsandet jord (JB1) ⁽⁸⁾

Efterafgrøderne blev undersået i vårbyg om foråret. Dæksæden blev gødet med 70 kg total-N/ha i gylle. Olieræddike samt rug/vintervikke blev sået umiddelbart efter høst af vårbyggen start august. Alle efterafgrøder blev nedpløjet efterfølgende forår forud for såning af en vårbyg, som alene levede af eftervirkningerne. Som reference blev der dyrket vårbyg uden efterafgrøde og med stigende N-mængder i kalkammonsalpeter (de grå søjler).

• Jorden var udpint for N, og det betød, at de ikke-N-fikserende arter (de blå søjler) klarede sig dårligt. Jorden havde været konventionelt dyrket forud for forsøget og helt uden bælgplanter, så derfor ingen ’kløvertræthed’.
• Persisk kløver voksede kraftigt i efteråret, men på grund af dens ringe vinterfasthed blev en stor del af det opsamlede N udvasket.
• Cikorien voksede videre efter nedpløjning på den grovsandede jord. Den optog N fra byggen, som blev tynd og bleg (se foto). På de bedre jorde blev samme problem ikke set.

 Eftervirkning fra efterafgrøder erstatter gylle næsten uden udbyttetab i grønsagssædskifte på Aarslev ⁽⁹⁾
En ombytning af 88 kg total-N/ha i gylle (Øko1) med blot 26 kg total-N/ha i gylle (Øko2) gav tilnærmelsesvis samme høstudbytter, når den manglende gylle blev erstattet med N-fikserende efterafgrøder. Der var ler til 2.5 meters dybde (JB6/JB7).

Kløverblanding 1: Rundbælg + humlesneglebælg + hvidkløver + rødkløver + alm. rajgræs
Kløverblanding 2: Lucerne + rødkløver.                                                        

 Høst af efterafgrøde om efteråret reducerede eftervirkning i vårbyg ⁽¹⁰⁾

I forsøg på Foulum blev biomassen af forskellige efterafgrøder høstet sidst i oktober for at producere biogas. Efterfølgende sæson blev der målt eftervirkninger i ugødet vårbyg.

Udbytterne i vårbyg faldt med 0,6-0,9 ton kerne/ha, hvor efterafgrødens top var høstet. For alm. rajgræs var der ikke sikker forskel mellem de to behandlinger.

 S-eftervirkning af efterafgrøder ^(11,12)
Efterafgrøder bidrager med en vis S-tilførsel til efterfølgende afgrøder, men det er sjældent, at nedpløjning af en efterafgrøde kan dække hele afgrødens S-behov.

• Mens bælgplanter er attraktive i forhold til N-forsyning, så er deres evne til at frigive plantetilgængeligt S efter nedpløjning dårlig. Der kan endda ske en immobillisering af svovl i jorden.
• Korsblomstrede efterafgrøder, f.eks. raps og olieræddike, er mest effektive til at optage S og efterfølgende frigive det efter nedpløjning.
• Der er målt S-optagelse i korsblomstrede efterafgrøder på op til 36 kg/ha på en lerjord. Så høj optagelse forudsætter en god N-forsyning. Typisk er S-optagelsen en del lavere, 10-12 kg S/ha.
• På en grovsandet jord, som på Jyndevad, kan man ikke regne med en optagelse større end 5 kg S/ha.

Ligesom for N afhænger mineraliseringen af organisk bundet S af forholdet til kulstof, C/S-forholdet. I markforsøg varierede C/S forholdene i forskellige efterafgrøder fra 40 til 329. Typisk skal forholdet ligge under 200 for, at der sker en nettofrigivelse af S. Størst S-frigivelse på 57-85% af totalindholdet er fundet efter korsblomstrede efterafgrøder og mindste på 46% og derunder efter bælgplanter.
→ Se også tema 8 om svovl.

Roddybder 

  Grovsandet underjord stopper rodvæksten ⁽⁸⁾

I forsøget på den grovsandede jord på Jyndevad (JB1) blev der start november målt roddybder i hvidkløver, rajgræs og cikorie. Hvidkløver nåede ikke dybere end 50 cm, og rødderne fra rajgræs og cikorie blev ikke fundet dybere end 75 cm. Cikorie kan potentielt gå dybt, men den egenskab blev ikke udnyttet her, hvor også underjorden er grovsandet og fattig på vand og næringsstoffer.

 Rødder af olieræddike kan gå dybt på lerjord ⁽¹³⁾
Rajgræs nåede kun en dybde på 0,7 meter, vinterrug nåede 1,12 meter, mens olieræddike nåede dybere end 2,4 meter. Olieræddiken var effektiv til at optage nitrat-N fra de dybe jordlag. Andre korsblomstrede afgrøder som vinterraps og gul sennep samt kurvblomsten cikorie er sandsynligvis også gode til at hente nitrat-N op fra de dybe jordlag.    

I forsøg på Aarslev (JB6) blev rajgræs, vinterrug og olieræddike sået 8. august og rodudviklingen fulgt gennem et efterår.

 Såtiden efter høst har stor betydning for roddybden ⁽¹⁴⁾

Jo før der kan høstes des tidligere etablering af efterafgrøden og des større biomasse og eftervirkning.


Forsøg med olieræddike på Årslev (JB5).                                                                     

C/N-forhold­

Fakta om C/N-forhold ^(15,16,17)

• Et lavt C/N-forhold i efterafgrøden betyder, at N frigives hurtigt efter nedmuldning. Ved et lavt C/N på 10 vil halvdelen af efterafgrødens totale N-indhold hurtigt kunne mineraliseres.

• Ved et højt C/N-forhold på over 20 i f.eks. rajgræs og cikorie frigives N langsommere. Der sker binding af N i mikroorganismer, som kan give symptomer på N-mangel i afgrøden. Senere på vækstsæsonen frigives det bundne N igen.
• Efterafgrøder skal normalt ikke have lov til at starte væksten om foråret, inden de nedmuldes, da de begynder at optage det N og vand fra jorden, som hovedafgrøden skulle have haft adgang til.
• Bælgplanter har et konstant lavt C/N så længe, de ikke er begyndt at danne stængler og blomster. Efterafgrøder med bælgplanter kan derfor få lov til at vokse mere i foråret, men nedmuldes senest ved begyndende blomstring.
• Generelt gælder, at når planten begynder at danne stængel og gå i blomst eller sætte aks, sker der en stigning i C/N-forholdet.
• Jo højere C/N-forhold des vigtigere er det at starte omsætningen af biomassen i god tid forud for etablering af hovedafgrøden.    

Retningslinjer for tidspunkt for fræsning/nedpløjning af efterafgrøder ^(15,16,17)
For at reducere risiko for N-udvaskning bør fræsning/nedpløjning ske tættere på såning på sandjorde end på lerjorde - og tættere på såning på lokaliteter med høj nedbør end med lav.

• Rød- eller hvidkløver dominerer (C/N under 15): 1-2 uger før såning.
• Gul sennep, olieræddike (C/N 15-20): 1-2 uger før såning.
• Vinterraps, rug (C/N 15-20): 3-4 uger før såning, da de starter væksten tidligt, hvilket hurtigt øger C/N-forholdet.
• Rajgræs (C/N over 20): Tidlig forår evt. november på lerjord.