Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tema 15: Jordløsning


Mekanisk metode


Kompakt knold fra trafiksål på Foulum (JB4) med bioporer, som rødderne kan vokse i.
Foto: Lars Munkholm.

 Mekanisk jordløsning har ofte en kortvarig effekt på jorden (1,2,3)

  • Røddernes vækst hæmmes i kompakt jord, men der opnås sjældent de ønskede merudbytter efter en mekanisk jordløsning.
  • Jord, som er løsnet mekanisk, er meget udsat for genpakning, da dens mekaniske styrke er lav.
  • For at reducere genpakningen anbefales det at anvende ”on-land” pløjning i stedet for traditionel pløjning, hvor det ene sæt hjul kører i furebunden. Generelt bør hjullasterne reduceres og kørsel begrænses så længe som muligt efter løsning.
  • Selv hvor genpakning er minimeret, er der ikke fundet markant merudbytte efter en mekanisk løsning. Det bestående netværk af bioporer i jorden som regnorme-gange og rodkanaler, kan ødelægges ved mekanisk jordløsning, og det modvirker fordelene ved en mindre jordtæthed efter løsning.
  • Mekanisk jordløsning anbefales kun i de tilfælde, hvor rodvæksten er stærkt hæmmet af pakkede lag.
    Tilgå VESS-spadetesten under links til mere viden.

Biologisk metode


Flerårige afgrøder med pælerødder, som er i stand til at bryde igennem pakkede jordlag, kan potentielt danne nye stabile bioporer og stimulere den naturlige strukturdannelse. Det forbedrer porøsiteten og øger gennemstrømningen af vand og luft i jorden.

 Efterafgrøder af olieræddike kan reducere jordpakningen (4,5)
I et markforsøg på Foulum (JB4) var der sikker effekt på jordens porøsitet efter, at olieræddike havde været dyrket fem efterår i træk. Her blev dannet sammenhængende makroporer, som forbedrede transport af vand og luft i jorden.

Af sædskiftemæssige hensyn kan dette resultatet ikke umiddelbart overføres til praksis, men det fortæller om et potentiale.

 Men olieræddike kom til kort på en hårdt pakket jord (6)
I en hårdt pakket jord på Aarslev (JB6), bl.a. efter kørsel med 8 ton hjullast, blev der 4 år i træk efter pakningen dyrket olieræddike som efterafgrøde.

  • Der var tendenser til små positive effekter af olieræd- dike på poredannelsen, men ingen var signifikante.
  • Resultatet afviger fra det positive resultat ovenfor. Det skyldes sandsynligvis, at jorden i dette forsøg var væsentligt hårdere pakket end Foulum jorden.

Lars viser flot eksemplar af en olieræddike. Foto: Bodil Pedersen.

 Lucerne og dernæst cikorie var bedst til at forbedre strukturen i hårdt
pakket lerjord
(7, 8)

Effekten af forskellige afgrøder/efterafgrøder på poresystemet i en hårdt pakket jord på Aarslev (JB6) blev i et 2-årigt forsøg undersøgt ved hjælp af CT-scanninger af udtagne jordsøjler. Jorden havde en kritisk høj volumenvægt på 1,8 ton/m3 i det pakkede lag (35-50 cm). Både lucerne, cikorie og strandsvingel kunne udvikle rødder i dette lag, men lucerne havde størst potentiale for at producere sikre ændringer i antal pore og luftledningsevne. God luftledningsevnen er indikator for god afdræning under våde forhold.

  • For de testede efterafgrøder gælder, at jorden stadigvæk var meget kompakt efter det ene års forsøg. Men allerede efter 2 år med lucerne blev der målt en sikker jordløsnende effekt – også i det stærkt pakkede jordlag.
  • Lucerne, med et kraftigt og forgrenet pælerods-rodsystem, har stor optagelse af vand, og er mest tilbøjelig til at forårsage revnedannelser i jorden.
  • Olieræddike og strandsvingel viste ikke bedre effekt end vårbyg i forbedring af poresystemet i den meget hårdt pakkede underjord. En anden undersøgelse med en beslægtet art til olieræddike (Strukturator) viste, at når pæleroden mødte det kompakte lag, så skiftede den fra een pælerod til mange små rødder.
  • Generelt er arter med pælerødder mere effektive til biologisk jordløsning end arter med trevlerødder. Det betyder, at rødkløver og lupin også kan have potentiale som biologiske jordløsnere.

Undersøgelse af rodvæksten af cikorie i en jordprofil med stærkt pakket underjord.
Foto: Mansonia Pulido-Moncada.

 

Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard


Alle resultater, som er knyttet til det langvarige sædskifteforsøg, er markeret med 


Andre forskningsresultater og forsøg er markeret med 



Lars J. Munkholm uddyber: