Aarhus Universitets segl

Tema 19: Hjælp til hurtige overslag


Planter


Der findes mange gode hjælpemidler på nettet, men nogle gange er det rart selv at lave nogle hurtige overslag.


Udsædsmængde i kg/ha

Udsædsmængde (kg/ha) =
Ønsket plantetal (antal/m2) * 1000-kornsvægt (g/1000 kerner)
___________________________________________________
% forventet markspiring 

Meter sårække = 100 / cm rækkeafstand
Frø/kerner per meter sårække = Ønsket plantetal *100 / (meter sårække * spire%)  

Tjek af antal frø/kerner pr. meter sårække

Beregning af N-indhold i kerner ud fra råprotein% i tørstof

N% af tørstof = råprotein% i tørstof / 6,25
I hvede anvendes normalt faktoren 5,7 i stedet for 6,25     

Beregning af C/N-forhold i grønmasse med kendt indhold af protein

C/N-forholdet= 45/ N% af tørstof 
C% af tørstof i grønmasse kan sættes til 45. Størrelsen kan variere lidt, 
hvilket dog ikke har den store betydning for resultatet af overslagene.

Volumenvægte af korn, frø og grovfoder (1)

Volumen af lager (1)
H = højde, B = Bredde, L = længde, R = radius    


Vand, gødning


Tilførsel af næringsstoffer med vandingsvand i kg/ha

Tilførsel i kg/ha = Analyse i mg/l * mm vand/100
1 mm = 1 liter/m2 = 10 m3/ha
1 mg/l = 1 ppm  

Eksempel på analyse af vandingsvand (mg/l) og tilførte næringsstoffer (kg/ha) fra forsøg på Foulum.

Foto: Henning C. Thomsen.

Bortførsel af næringsstoffer ved udvaskning i kg/ha
Samme metode som ved vanding hvis vandet, der forlader rodzonen, er analyseret og mm afstrømning kendes.

Tab ved udvaskning (kg/ha) = Analyse i mg/l * mm afstrømning/100  

Omregning fra udenlandsk til dansk af indhold i mineralske gødninger
Udlandet angiver ofte indholdet af næringsstoffer i gødninger som oxider. Indhold af de rene næringsstoffer, som vi normalt anvender i Danmark, fås ved at gange med de viste faktorer.  


Jord


Standard rumvægte for almindelig behandlet mineraljord
Kan anvendes, når der omregnes fra analyser til mængder.

Pløjelaget: 1,4 g/cm3 (=1,4 ton/m3). 
Underjord (0,5-1 m jordlag): 1,5 ton/m3

Til sammenligning blev der i sædskifteforsøget på Flakkebjerg (JB6) målt en rum- vægt på 1,7 ton/m3 i pløjelaget. Jorden var stærkt pakket efter mange års ensidig dyrkning forud for forsøget.

Beregning af kg NMIN pr. ha i jord ud fra analyse (mg/kg tør jord)

Kg nitrat-N/ha = mg nitrat-N/kg jord * rumvægt (ton/m3) * m dybde *10
Kg ammonium-N/ha = mg ammonium-N/kg jord * rumvægt (ton/m3) * m dybde *10  

Omregning mellem organisk stof (humus) og kulstof (C)

C-indhold i jordens stof (humus) udgør omkring 58%.
C-indhold = 0,58 * humus
Humus = 1,72 * C-indhold

Omregning fra analysens humus% (organisk stof) til ton/ha

Ton humus/ha i 0-25 cm lag = humus% * rumvægt (ton/m3) * 25
Ton C/ha i 0-25 cm lag = humus% * rumvægt (ton/m3) * 25 *0,58    

Andre standardtal til brug for overslag

C-indhold i tørstof af uomsat plantemateriale: 45%
C-indholdet i tørstof af husdyrgødninger varierer (2):
Svinegylle: 46%, 
Kvæggylle: 42%,
Kvæg dybstrøelse: 35%,
Biogasgylle: 34%, 
Fast gødning, fjerkræ: 32% 
Det tilbageholdes typisk 12-15% af kulstoffet som stabiliseret C,
når afgrøderester tilføres jorden.
For husdyrgødning er oplyst, at der tilbageholdes mellem 12 (4) og 30-40% (5)  


Overslag C-lagring på jord


C-input fra halm - eksempel

  • Årlig tilførsel af halm kan f.eks. være 2,5 ton tørstof/ha.
  • Det svarer til 2,5 ton/ha * 45% C= 1,1 ton C/ha/år.
  • Ca. 14% af dette C tilbageholdes i jorden i som stabiliseret C.
  • Nedmuldning af 2,5 ton halm/ha/år svarer til en forøgelse af stabiliseret C
    med 1,1 ton/ha * 14% = 0,15 t/ha/år. 

C-input fra husdyrgødning - eksempel

  • Med 30 ton svinegylle/ha med 3% tørstof, tilføres 0,9 ton tørstof/ha. 
  • Det svarer til i alt 0,9 ton/ha * 46% C = 0,41 ton C/ha.
  • Vi kan antage at 25% af dette ender i jorden som stabiliseret C. 
  • Tilførslen af gyllen bidrager med 0,41 ton C/ha * 25% = 0,1 ton stabiliseret C/ha.     

C-input fra efterafgrøder - eksempel 

  • Hvis en efterafgrøde producerer 3 ton tørstof/ha i overjordisk biomasse, svarer det til 1,35 ton C/ha ved 45% C i tørstof.  
  • Hvis 14% ender som stabiliseret C i marken, svarer det til en tilførsel på 0,19 ton C/ha fra den overjordiske del.
  • Hertil skal lægges bidrag fra rødderne. I forsøg på Foulum udgjorde dette bidrag mindst 40% af den totale biomasse (3). Det svarer til mindst 0,13 ton stabiliseret C/ha.  
  • Samlet bidrag fra efterafgrøden bliver 0,32 ton stabiliseret C/ha. 

Hvad skal der til for at hæve C-indholdet i pløjelaget med 0,5% point?

  • Udgangspunktet er f.eks. 1,5% C i pløjelaget og ønsket er f.eks. 2,0% C. Det svarer til et ønsket mål på 3,4% organisk stof (humus).
  • 0,5% point * volumenvægt på 1,4 (ton/m3) * 25 (cm) = 17,5 ton ekstra C/ha.
  • Med vedvarende kløvergræs, som leverer ca. 1 ton stabiliseret C/ha/år i pløjelaget, vil det tage 17-18 år at nå målet – ALT ANDET LIGE.
  • Det er i forvejen vanskeligt som planteavler at fastholde jordens C-indhold, og med normal dyrkningspraksis er det tæt på en umulig opgave at øge indholdet.

 

Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard