Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tema 3: Langsigtede effekter af sædskiftet

Det langvarige økologiske sædskifteforsøg til planteavl ved Aarhus Universitet blev anlagt i 1997 på tre forskellige lokaliteter. Efter tre 4-marks rotationer på i alt 12 år fortsatte forsøget på en lokalitet, Foulum. Kombinationer af helårsgrøngødning, gødning og efterafgrøder blev testet. Alle resultater som er knyttet til det langvarige sædskifteforsøg, er mærket med 

Hovedpointer

  • Forbedring af jordfrugtbarheden i sædskiftet gennem brug af N-fikserende helårsgrøngødninger og efterafgrøder gav både en kortsigtet (1-4 år) og langsigtet (5-8 år) forøgelse af udbytter og N-optagelse.

  • Omkring 10-15% af N i kernerne stammede fra omsætning af afgrøderester, helårsgrøngødninger og efterafgrøder dyrket 5-8 år tidligere (1).
  • I planteavlssædskifter på grovsandet jord med lille roddybde og høj nedbørsmængde er det vanskeligt at opnå mærkbare langvarige effekter af efterafgrøder og helårsgrøngødninger. Her var effekterne kortvarige. Det handler derfor primært om at ”lukke huller”, for at holde på opsamlet N, så det kan udnyttes af en efterfølgende afgrøde.
  • Udbyttet af en afgrøde bør vurderes som en del af en afgrødefølge. Det skyldes, at kløvergræs og N-fikserende efterafgrøder optræder som stødpuder i sædskiftet. 

Effekter af efterafgrøder og helårsgrøngødning


Positiv udbytteeffekt af kløvergræs-grøngødning og
efterafgrøder i sædskiftet (1)

ns: Lave og ikke signifikante udbytteeffekter.
JY: Jyndevad, FO: Foulum, FL: Flakkebjerg.

  • Selvom vårbyg først kom 3 år efter helårs-grøngødningen, var der sikre merudbytter for grøngødningen i forhold til et sædskifte uden grøngødning. Dog ikke på den grovsandede jord på Jyndevad.
  • Der var store merudbytter for efterafgrøder forud for vårbyg, især på Jyndevad og Foulum. Efterafgrøderne bestod af N-fikserende og ikke-N-fikserende arter.
  • På Jyndevad gav grøngødningen som forfrugt til vintersæd et stort merudbytte på 1,2 ton kerne/ha. Derimod blev der ikke målt sikker effekt, når grøngødningen var placeret længere væk fra vintersæden.
  • På Foulum og Flakkebjerg var der hhv. 0,6 og 1,0 ton kerne/ha i merudbytte for at have en helårs-grøngødning placeret som forfrugt til vintersæden. Eftervirkningen af grøngødningen, placeret længere fra vintersæden i sædskiftet, var fortsat stor på begge lokaliteter.
  • I vintersæden blev der ikke fundet sikre effekter af efterafgrøder. En medvirkende faktor var lang afstand mellem efterafgrøden og vintersæden.

Vintersæd efter kløvergræs var normal praksis ved forsøgets etablering i 1997, men anbefales af miljømæssige årsager ikke i dag. Resultatet illustrerer betydningen for vintersæden af en god N-forsyning. Vintersæden bestod primært af vinterhvede.  


Effekter af helårsgrøngødning


  Tørstofudbytter med og uden 25% helårsgrøngødning i sædskiftet (2,3)


Sum af tørstofudbytter i kerne, frø og kartoffel målt over et 4-markssædskifte i 3. rotation. Kløvergræs erstatter hestebønner i systemet med helårsgrøngødning, og bidrager ikke til tørstofudbyttet. I de gødede behandlinger (+G) blev der taget slæt i helårsgrøngødningen med henblik på afgasning og tilbageførsel af gødning til sædskifterne.

  • Afhængig af system var det samlede udbyttetab ved at udelukke en salgsafgrøde til fordel for en helårsgrøngødning 11-19% på Jyndevad, 7-17% på Foulum og -6 til 9% på Flakkebjerg.
  • På både Foulum og Flakkebjerg gav vårbyg og vinterhveden højere udbytter i sædskiftet med helårsgrøngødning, når sædskiftet enten manglede gylle (-G) eller efterafgrøder (-E). Det kunne til en vis grad kompensere for den manglende salgsafgrøde.
  • På den grovsandede jord på Jyndevad var der ingen gevinst på udbytterne af salgsafgøderne, når der indgik 25% helårsgrøngødning i sædskiftet.
  • De målte tab kan reduceres eller vendes til et plus, hvis helårsgrøngødningen sælges til husdyrbruger, leveres til biogasanlæg og/eller anvendes til proteinproduktion gennem bioraffinering.

Effekter af grøngødning


Flere effekter af kløvergræs-grøngødning i sædskiftet
  • Kan øge proteinindholdet i kerner (2,4)
  • Tilfører omkring 300 kg N/ha gennem fiksering ( Tema 5)
  • Reducerer ukrudtsfrøpuljen og forekomst af tidsler ( → Tema 12)
  • Påvirker jordstrukturen positivt gennem større aggregatstabilitet og lavere volumenvægt ( → Tema 15)
  • Øger antallet af regnorme og dermed omsætning af organisk stof og forbedring af poresystemet i jorden ( → Tema 16).
  • Øger C-lagringen i jorden ( → Tema 18).
  • De positive effekter af kløvergræs på jordstruktur og N-forsyning øges med stigen indhold af ler i jorden.


 

Højt udbytte af dæksæden i udlægsåret for helårsgrøngødning mindsker udbyttet i den afgrøde, der følger efter grøngødningen – og omvendt (5)

Målinger på Flakkebjerg (JB6)
Sædskiftesekvens:  vårbyg/udlæg, kløvergræs, vinterhvede. 

Kløvergræs virker som en stødpude i sædskiftet. Det skyldes kløverens følsomhed overfor konkurrencen fra dæksæden. Jo mere kvælstof, som dæksæden har til rådighed, des hårdere er konkurrencen overfor det undersåede udlæg. Samme forhold gælder for undersåede N-fikserende efterafgrøder. Større rækkeafstand i kraftige afgrøder hjælper udlæg (→ Tema 4)

Kløvergræssets stødpudeeffekt gælder også, når en vårsæd følger efter kløvergræsset.  


Jørgen E. Olesen uddyber:


Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard