Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tema 14: Jordpakning

Her kom gyllevognen ikke længere. Foto: Per Schjønning.

Fakta om pakning

  • Pakning af underjorden er stort set permanent, og tiltager sandsynligvis pga. tunge maskiner og vådere jorde efterår og forår som følge af klimaændringerne.
  • Pakning i pløjelaget forebygges ved hjælp af brede lavtryksdæk med det rigtige dæktryk. Men vi kan ikke ’dæk-udruste’ os ud af problemet med, at stor hjullast (vægt/hjul) kan give varig skade til stor dybde under våde forhold uanset dæktype.
  • Ved færdsel under våde forhold køres med lavest mulige hjullast og dæktryk tilpasset kørsel i marken.
  • Det er lige så vigtigt at begrænse jordpakning på sandjorde som på lerjorde. På sandjorde, hvor roddybden normalt er lille, er det vigtigt at sikre rødderne en optimal vækst i det begrænsede vækstrum.
  • Når køretøjer med stor hjullast kører i våd jord, sker en æltning og horisontal forskydning af jorden. Denne kraft afskærer, vrider og sammentrykker de vigtige bioporer, som rødderne skal bruge. Den fastkørte traktor og gyllevogn på fotoet har samlet hjullast på 55 ton.
  • Forskydningskraften og dermed pakning af både pløjelag og underjord kan begrænses, når der anvendes træk på alle hjul og brug af brede lavtryksdæk    

Effekter og forholdsregler


 Pakning af pløjelaget nedsætter udbyttet (1)
På Årslev (JB6) blev markjord tæt på markkapacitet udsat for forskellig grad af pakning. Det foregik 2 år i træk med traktor med gylleanhænger og henholdsvis 3, 6 og 8 ton hjullast - og hjul ved hjul, så hele markfladen blev ens påvirket. Syv måneder efter sidste kørsel blev der i hver parcel målt pakning (penetreringsmodstand) i 8-17 cm dybde samt tilhørende udbytter i vårbyg.

Der var et sikkert fald i kerneudbytter med den øgede pakning i jorden. Fire af behandlingerne (i rød cirkel) havde endnu lavere udbytter. Det skyldes sandsynligvis effekten på udbytterne af en yderligere pakning af underjorden.

 Jordtypernes mekaniske styrke afhænger af vandindhold og jordtype (2)

  • Både sandjorde og lerjorde har en meget lav mekanisk styrke, når jorden er vintervåd.
  • Der er en stigning i den mekaniske styrke ved faldende vandindhold for begge jordtyper.
  • Stigningen er størst for lerjorde, mens sandjordene reelt aldrig opnår en væsentlig styrke.
  • Det betyder, at sandjorde er mere udsatte for ødelæggende pakning end lerjorde, når der køres på sommertør jord.



Fakta om enheder. Dæktryk kan opgives i enten atm, bar eller kPa (1 bar ~ 1 atm; 1 kPa=0.01 bar). Enheden kPa bruges også for den spænding (stress), der opstår i jorden i forbindelse med kørsel. Og samme enhed bruges også om den mekaniske styrke i jorden. 1 MPa = 1000 kPa.    

 Hvor dybt går skaden i vintervåd jord? (3)
Moderne dæk gør det muligt at køre under våde forhold. Det kan give varig skade til stor dybde. En vintervåd jord pakkes, når trykket fra maskinerne overstiger ca. 0,5 bar i jorden (=50 kPa).

Figuren viser dybden, hvor der trykkes med 0,5 bar ved forskellige dæktryk og hjullast. 
Kurverne afspejler ’8-8’-reglen: Dybden for 0,5 bar stress stiger med 8 cm for hver ekstra ton hjullast og med 8 cm for hver fordobling af dæktrykket.

Eksempel: En hjullast på 4 ton og et dæktryk på 3 bar, beregnet til hurtig vejkørsel, vil pakke jorden til ca. 75 cm dybde, når der køres på vintervåd jord (figurens X). Ved at reducere dæktrykket til 1 bar reduceres pakkedybden med næsten 15 cm (figurens     

Dæktrykket i dæk tv. er 3 bar mod kun 1 bar i dækket t.h. Foto: Samson.

Terranimo® (www.terranimo.dk) er et beslutningsstøttesystem, der kan regne på din mark, dine maskine og de aktuelle vejrforhold, og med en indgang på dansk.   


Faste kørespor


Hvidkål dyrket med faste kørespor. Foto: Astrid Bergmann.

 Faste kørespor gav merudbytter i grøntsagsafgrøder (4)

På Skiftekær Økologi (JB6) og Vostrup Øko (JB1) blev dyrket grøntsager i system med faste kørespor og system med almindelig ikke-kontrolleret kørsel. Forsøget blev anlagt forår i 2013. I begge systemer blev anvendt ikke-vendende jordbehandling med stubharvninger til 25 cm.

Figuren viser % stigningen i udbytter og rodtæthed summeret over hele rodzonen, når der blev anvendt faste kørespor.

I fire ud af seks tilfælde blev der høstet højere udbytter i systemet med faste kørespor end i det traditionelle system, men med store forskelle mellem afgrøder og år. Der var ingen (to tilfælde) eller større rodtæthed (4 tilfælde) i systemet med faste kørespor.

OBS. Når du anvender faste kørespor, er der risiko for en stærk og permanent pakning i køresporene. Det giver udbyttetab, hvis der skiftes arbejdsbredde. Derfor er det om muligt endnu vigtigere at følge de vejledende grænser for hjullast og dæktryk i systemer med faste kørespor.   

Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard


Alle resultater, som er knyttet til det langvarige sædskifteforsøg, er markeret med 


Andre forskningsresultater og forsøg er markeret med 



Per Schjønning uddyber: