Aarhus Universitets segl

Tema 7: Kalium (K)

 


­Styring og Kt


Kaliummangel i vårbyg. Bladspidser bliver hvide, men i modsætning til manganmangel bliver bladene ikke slappe.

Jorden indeholder 30-60 tons kalium/ha - alene i pløjelaget
Langt størstedelen af K-indholdet er så hårdt bundet i jordens mineraler, at det er utilgængeligt for afgrøderne. Ved jordanalyser bestemmes kaliumtallet (Kt), der angiver den mængde af jordens K-indhold, som er umiddelbart plantetilgængeligt.

Kort om kaliumtallet (Kt) (1,2)

  • En enhed af Kt i en jord svarer normalt til 25 kg plantetilgængeligt K/ha.
  • Ved udpining nås et lavt Kt-niveau, der er bestemt af jordtypen. Selvom hårdføre afgrøder som rajgræs og rug fortsat vokser og optager K, vil Kt ikke sænkes yderligere. Det K, som afgrøden optager, stammer fra en vanskeligere tilgængelig pulje, som ikke indgår i kaliumtallet.
  • På en grovsandet JB1-jord er den nedre grænse for Kt omkring 3. Med stigende indhold af ler i jorden stiger den nedre grænse for Kt.
  • Størrelsen af det målte Kt afhænger af tidspunkt for udtagning af jordprøven  og af, om der er plantedække eller ej. Toppen af en kraftig efterafgrøde kan indeholde op til 75 kg K/ha svarende til tre Kt-enheder. Den mængde vil indgå i kaliumtallet efter nedvisning eller indarbejdning i jorden.
  • Det er bedst at udtage jordprøver på samme tid af året og i samme dybde.

Tips vedrørende Kt og K-gødskning på grovsandet jord (JB1) (1,2)

  • Når plantevæksten er stoppet sidst på efteråret, må Kt ikke være over 3-4, hvis K-udvaskningen skal minimeres.
  • Kalium i efterladt halm på marken er letopløseligt og udvaskes let, især når Kt er større end 3.
  • Om foråret, og med et Kt på 3-4, tilføres de hårdføre kornarter samt lupin den K-mængde, der forventes bortført ved høst. Ved Kt på over 5 kan tilførsel til de hårdføre arter undlades, såfremt der ikke er udlæg af kløver.
  • En afgrøde som rajgræs responderer sjældent på K-tilførsel. Her skal der dog være fokus på den afgrøde, der følger efter, især når der er taget slæt, eller frøgræshalm er fjernet. Det anbefales at tilføre den K-mængde, som der fjernes med halm eller slæt.
  • Følsomme afgrøder skal have dækket hele deres K-behov fra gødning, hvis Kt  i foråret er 3-4. Ved Kt større end 3-4 om foråret reduceres tilførslen forholds- mæssigt.

Tips vedrørende K-gødskning på lerjord (JB 6-8) (1,2)

  • Da K-udvaskningen er minimal, kan tilførslen af K styres gennem simple balanceberegninger mellem input i gødning og output i høstet afgrøde.
  • Lerjordes bufferkapacitet er normalt høj. Det betyder, at en negativ K-balance det enkelte år ikke påvirker udbyttet negativt, når balancen går i nul over en 3-4 års periode. Vær dog opmærksom på K-tilførsel til en følsom afgrøde, der efterfølger en slætmark, hvor K-bortførslen er særlig stor.
  • Ved middelhøjt Kt for jordtypen (Kt 7-10) tilføres afgrøderne som gennemsnit det K, som forventes bortført i høstet afgrøde. Lerjordens K-reserver kan i en mindre grad indgå i gødningsplanen, da der sker en naturlig forvitring af lermineralerne og dermed K-frigivelse.


Råkalium fra saltmine.

Afgrødearter har forskellig følsomhed over for lave kaliumtal

Kaliummangel i kløver

Selvom vårbyg og havre er ret hårdføre over for K-mangel, ses i kuldeperioder i foråret ofte hvidfarvning på de ældre blade. Hvidfarvningen kan være meget synlig, når en nedpløjet slætmark er forfrugt. Så snart temperaturen stiger, og dermed også planternes aktive K-optagelse, forsvinder symptomerne normalt. På kløver ses ofte forbigående hvide pletter langs bladranden i forbindelse med kolde perioder i foråret.

 I økologiske forsøg på Jyndevad (JB1) var der ikke respons på K-tilførsel til vårbyg og lupin, selvom kaliumtallene var omkring 3. Ærterne, derimod, gav sikkert merudbytte for K-gødning på Jyndevad ved Kt på 3.(3)

 Ved lave Kt svarer en enhed ikke til normen på 25 kg K/ha/enhed (4)
I forsøg i det økologiske kvægbrugssædskifte på Foulum (JB4) var tørstofudbyttet i en ugødet vårbyg til helsæd uafhængig af Kt ved såning. Når Kt var 4, skete ingen ændring i Kt frem til høst. Vårbyggen havde været i stand til at dække hele sin forsyning fra den vanskeligere tilgængelige K-pulje. Når start-Kt var 10, faldt Kt derimod med 5 enheder fra såning til høst.

 Udvaskning af kalium varierer (1,3,4)

Grovsandet jord
20–60 kg K/ha/år afhængig af efterladt plantetilgængeligt K i afgrøderester og jord.   
Lerblandet sandjord
2–30 kg  K/ha/år. Hvis jorden har været udpint og Kt er tæt på 4, vil K-udvaskningen være meget lille.  
Lerjord
Omkring 1 kg K/100 mm afdræning pr. år, altså meget lille tab.   

 I et forsøg på grovsandet jord med efterafgrøder af rajgræs og kløvergræs blev K-udvaskningen reduceret med knap 30% i forhold til udvaskningen fra sort jord. Til sammenligning reducerede efterafgrøderne N-udvaskningen med 60-80%(5).

Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard


Alle resultater, som er knyttet til det langvarige sædskifteforsøg, er markeret med 


Andre forskningsresultater og forsøg er markeret med